Vores panel snakker om at give sit barn et andetsprog

Vores panel snakker om at give sit barn et andetsprog

Det er en gave som barn at få et andet sprog ind med modermælken. Men hvad kræver det at opretholde flere sprog i en familie i en travl hverdag? Hvordan undgår man sprogforvirring? Og hvilke overvejelser kan man med fordel gøre sig inden forældreskabet? Det taler vi om i denne panelsnak, hvor tre kvinder fortæller, hvordan de har grebet det an at være en flersproget familie, og om sproget som en dør ind til en anden kultur, nye traditioner og en måde at knytte bånd til bedsteforældre. Vores panel består af dokumentarist Roja Pakari, mor til Oskar, 8, som hun taler farsi med. Projektleder Ophelia Zeng Pedersen, mor til Raphael på 9 måneder, og kæreste med en franskmand. Og iværksætter Katrine Damgaard, mor til Henry, 8, Ruth, 5, og Sally, 1, og gift med en amerikaner.

Avsnitt(742)

Vores panel taler om spontane aborter

Vores panel taler om spontane aborter

Ca. 20% af alle opdagede graviditeter ender med en spontan abort, og sorgen og chokket er noget, der kan ændre en kvindes liv for altid. Vi taler om, hvordan det er at opleve en eller flere aborter. Om at tjekke sine trusser for blod, hver gang man går på toilettet, om at føle sig som en dårlig veninde, når man selv lige har mistet og om hvordan man kommer bekymringstanker til livs, når man bliver gravid igen. Panelet består af iværksætter Le Gammeltoft, mor til Filippa, 8, og Lilja, 4, kreativ konsulent Sidsel Alling, mor til Helle, 1, og digital marketing specialist Maibritt Lundberg, mor til Noah, 4.

23 Dec 202052min

Efterfødselssamtale med Line Boss

Efterfødselssamtale med Line Boss

Indkøber Line Boss er mor til to, da hun bliver gravid og til misdannelsesscanningen i uge 20 får besked om, at hendes søn har en spalte. Lægerne kan ikke sige, om det er gane- eller læbespalte, og Line må vente indtil fødslen med at finde ud af, at lille Johannes har en mindre læbespalte. Kort tid efter afslører hælprøven, at Johannes er født med en sjælden kronisk hormonsygdom, AGS, som kræver medicin 3 gange dagligt resten af livet. Og som om det ikke var nok, finder man ved en senere indlæggelse ud af, at Johannes også et lille medfødt hul i hjertet. Hør Line fortælle om et sårbart og utrygt forløb, men hvor dét som længe fyldte mest, ender med at fylde meget lidt. Jordemoder Tilde Bøgild fra Smertefri Fødsel er som altid med til at besvare spørgsmål.

21 Dec 202049min

Vores panel snakker om forholdene for fødende

Vores panel snakker om forholdene for fødende

Tilbuddet til fødende på landets hospitaler er skuffende, og mange steder sendes førstegangsfødende hjem efter 4-8 timer. Hvorfor overlader systemet nybagte mødre til sig selv med ammeproblemer, følelsen af utilstrækkelighed, ensomhed og i yderste konsekvens fødselsdepressioner til følge, som tusindvis af vidnesbyrd beretter om? Hvad skal der til, for at vi kan sikre alle kvinder og babyer en god start på livet? Det taler vi om med regionsrådsformand i Region Hovedstaden, Sophie Hæstorp Andersen (S), formand for Jordemoderforeningen, Lis Munk, og scouting and ventures manager Julie Cordes.

16 Dec 202049min

Efterfødselssamtale med Asta Selloane Sekamane

Efterfødselssamtale med Asta Selloane Sekamane

Kandidatstuderende Asta Selloane Sekamane havde planlagt én efternøler, da hun bliver gravid med enæggede tvillinger. Kort efter forlader hun faderen og det psykisk voldelige forhold, og som enlig mor til snart tre små børn, bliver hun fulgt tæt. Hør Asta fortælle stærkt og stolt om fødslen af Isaiah og Quincy, om at sætte alt ind på at amme, fordi det både logistisk og økonomisk er mere overskueligt end modermælkserstatning, om sit guld-setup af et netværk og om at finde selvtillid og ro i sit moderskab. Tilde Bøgild fra Smertefri Fødsel er som altid med til at besvare spørgsmål.

14 Dec 202051min

Vores panel snakker om at være ung mor

Vores panel snakker om at være ung mor

Hvordan føles det at blive mor, når man er hhv. 21, 22 og 23 år? Vi taler om beslutningen om at blive mor i en ung alder, om at leve et andet liv end ens jævnaldrende, om fordomme, den omvendte karriere og om den første tid som nybagt mor. Panelet består af designstuderende Cecilie Kvornum, mor til Alice, 2, Olga Rose Skibsted, mor til Zola, 2, og Cuba, 1, og stifter af genbrugsuniverset Barnekammer, Josefine Wium, mor til Lola, 2.

9 Dec 202050min

Efterfødselssamtale med Rikke Agnete Dam

Efterfødselssamtale med Rikke Agnete Dam

OPDATERET VERSION! Journalist Rikke Agnete Dam tror, hun er på forkant, da hun som 37-årig får målt, hvor mange æg hun har. Hun får et flot tal og har derfor ikke travlt med at blive gravid. Men testen siger ikke noget om kvaliteten af æggene, så da hun som 40-årig gerne vil have et barn, begynder et langt forløb med spontane aborter og senere IVF-behandling. Hør Rikke fortælle om, da hun endelig bliver gravid som 42-årig med sønnen Birk, om at blive sat i gang og alligevel gå 14 dage over tid og til sidst være rystende angst for, at han skal dø. Tilde Bøgild fra Smertefri Fødsel er som altid med til at besvare spørgsmål.

7 Dec 202043min

Vores panel snakker om jul

Vores panel snakker om jul

Julemåneden er i gang. Vi taler om at fejre jul med vennerne i stedet for familien, om gaveregler og ambitioner, og om de mange følelser, der ligger i vores traditioner, så det derfor føles forkert, når tingene ikke er, som de plejer. Panelet består af præst og skuespiller Helene Reingaard Neumann, mor til Albert, 8, og Lily, 5, guldsmed Jo Riis-Hansen, mor til Sylvester, 12, og Yoko, 8, og skolelærer Karoline De Lony, mor til Ivan, 6, og Adrian, 1.

2 Dec 202050min

Efterfødselssamtale med Laura Zeneli

Efterfødselssamtale med Laura Zeneli

Bristninger ved fødslen er noget, mange kvinder frygter. I denne efterfødselssamtale fortæller Laura Zeneli om, hvordan hun bristede naturligt - men voldsomt - da hun fødte sin første søn og efterfølgende blev syet med 16 sting, men hurtigt kom sig. Da Laura bliver gravid igen, forbereder hun sig derfor på at blive klippet for at skåne sit underliv. Hør Laura fortælle om fødslen af sin anden søn og lyt med, når vi sammen med jordemoder Tilde Bøgild fra Smertefri Fødsel afmystificerer bristninger og snakker om, hvorfor vi brister, hvornår man vælger at lægge et klip, og om hvor vild kvindekroppen er til selv at hele.

30 Nov 202043min

Populärt inom För unga lyssnare

tredje-gangen-gillt-med-ida-och-sanna
badfluence
alska-oss
mammasanningar-med-vivi-och-carin
lojsan-buster
supermorsorna
the-power-meeting-podcast
magiska-godnattsagor
rss-2under2
godnattstund
dilemma-2
tabberaset
rss-milf-med-mera
fatta-familjen
rss-smastadsprat-med-hanna-emma
rss-dumpenpodden
rss-alskade-kaos
rss-npf-podden
rss-hastnetpodden
rss-skilsmassopodden