
Vores panel snakker om at være i fertilitetsbehandling og samtidig passe sit arbejde
Hvordan føles det at at være i fertilitetsbehandling og samtidig skulle passe sit arbejde? Det taler vi om i denne panelsnak, hvor vores panel fortæller om den udfordrende og følelsesladede proces, det har været for dem at kæmpe for at blive mor. Vi skal høre om om at balancere privatliv og arbejdsliv, om følelsen af ikke at slå til som menneske og om helt lavpraktisk at få sin arbejdsdag til at gå op med de mange besøg på fertilitetsklinikken. Vores panel består af projektleder Nanna Fangel-Henriksen, mor til Mathias, 5, og Andrea, 1, kontaktdirektør Anne-Sophie Lahme, mor til Rebekka Jo på 11 måneder og marketingchef Kristine Anthoni, mor til Vigga, 10, og Sigurd, 6.
13 Nov 202452min

Ego: En hverdag med mindre skærm for hele familien
Vi ved det godt: Vi er for meget på vores skærme, og det gælder både os selv og vores børn. Det går ud over nærværet, vores hjerner og vores evne til at fordybe os. Men hvordan nedbringer vi de mange timer foran skærmen? Hvad kan vi sætte i stedet? Og hvor lang tid tager det at blive afvænnet fra det dopaminkick, som mobilen giver os? Det taler vi om med psykolog og misbrugsekspert Marie Brixtofte. Her deler hun sine fem bedste råd til en hverdag med mindre skærm og hvordan vi kan øge vores bevidsthed om måden, vi bruger vores skærme på.
12 Nov 202431min

Efterfødselssamtale med Petra Nagel
TV-vært Petra Nagel har altid drømt om en stor børneflok. Og for os der så med, dengang hendes personlige tv-programmer rullede over skærmen, ved vi, at hun hungrede efter at finde den store kærlighed, som hun kunne skabe en familie med. I dag er Petra mor til tre, og i denne efterfødselssamtale skal vi høre om hendes forskellige oplevelser med på få år at blive mor første, anden og tredje gang. Vi skal især høre om fødslen af Laurits, der kommer til verden ved en magisk vandfødsel, og Petra mærker, at hun kan hvile i den erfaring, hun har med sig fra de to første børn, Pelle og Rosa. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
11 Nov 202448min

To The Moons brevkasse med lytterspørgsmål 4:6
Søskendekonflikter, måltidstraditioner og decembers forventningspres. Vores kloge brevkassepanel sidder klar til at besvare lytternes spørgsmål og tage dilemmaer under kærlig behandling. Denne gang består brevkassepanelet af influent Frederikke Toftsøe, designer og co-founder Louise van Hauen og samtaleterapeut Loui Trøstrup.
10 Nov 202453min

Mama med topchef Sheela Søgaard: ‘Man er sin egen lykkes smed”
Sheela Maini Søgaard, CEO i arkitektfirmaet BIG, har altid været ambitiøs. Både i forhold til sin karriere men også for sit privatliv, som hun insisterer på skal være lykkeligt. Her fortæller hun om opvæksten i Mellemøsten med en indisk far og dansk mor. Om selv at være mor til tre børn, chef for 800 mennesker og om at bruge sin mavefornemmele og intuition arbejdsmæssigt og i sit moderskab. Vi skal også høre om setuppet derhjemme, hvor Sheelas mand er hjemmegående og hendes job betragtes som deres fælles karriere, og om hvordan hun praktisk går til værks for at skabe sig et lykkeligt liv.
7 Nov 202454min

Vores panel snakker om graviditetsdiabetes
Hvert år får omkring 2000 gravide i Danmark konstateret graviditetsdiabetes. Her fortæller tre kvinder, hvordan det er at få diagnosen og skulle lære at leve ikke kun med den, men også den livsomvæltning der følger med. Fra kost, motion og egenomsorg, til flere daglige monitoreringer af blodsukkeret, og hvordan det er at bruge en insulinsprøjte og indrette sig efter, hvad blodsukkeret dikterer. Vores panel består af skuespiller og ambassadør i diabetesforeningen, Anna Stokholm, mor til Ziggy, 3, og Lula på 4 måneder, e-commerce manager Johanne Abdulla Roque, gravid i uge 31, og projektleder Lærke Hentze, mor til Hugo, 7, Filippa, 4, og Carla, 1.
6 Nov 202444min

Ego: Om at bruge sin intuition til at træffe autentiske valg
Hvordan træner man sin intuition? Hvordan lærer man at blive fortrolig med sin mavefornemmelse, så man kan finde ind til en mere autentisk version af sig selv og ultimativt begynde at træffe nærende valg for sig selv? Det taler vi om med spirituel coach og rådgiver, Ida Lærke, der i denne episode fortæller, hvordan man med konkrete værktøjer og metoder kan blive klogere på sig selv og sine handlemønstre, og derigennem blive motiveret til at finde sin autentiske vej.
5 Nov 202430min

Efterfødselssamtale med Line Bak Rothstein om at blive gravid efter fem år med aborter, IVF og operation af sin hjerteformede livmoder
Madmor Line Bak Rothstein har gjort det til sin levevej at udbrede viden om næring til nybagte mødre. Selv har hun kæmpet med ufrivillige aborter, en operation af sin hjerteformede livmoder og et svært fertilitetsforløb, før hun efter fem år endelig bliver gravid. Hun bliver indstillet til et kejsersnit, da lille Bea inde i maven ikke vender sig med hovedet nedad pga. livmoderens form, men 10 dage før termin går vandet med et plask, og med følelsen af at tidspunktet er helt rigtigt føder Line samme nat sin datter ved kejsersnit. Hjemme venter barselshulen, en fyldt fryser og en måneds getaway i sommerhus, langt væk fra barselsbesøg, og hvor Line og hendes mand også kan fokusere på at bearbejde forløbet op til graviditeten. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
4 Nov 202448min