
Efterfødselssamtale med Julie Lærke Nørgaard Jensen
Da doula og ammevejleder Julie Lærke Nørgaard Jensen bliver gravid med sit femte barn, går hun rutineret til opgaven. Hun ved, at hun vil føde hjemme, ligesom med de to forrige børn, og med sin kæreste, en doula, sin mor og en jordemoder ved sin side. Men tidligt i graviditeten oplever Julie, hvordan denne graviditet er anderledes end de forrige. Og til nakkefoldsscanningen får Julie og hendes kæreste et lavt tal, som de skal tage stilling til, inden de får foretaget en moderkagebiopsi. Det er en livsbekræftende efterfødselssamtale, hvor vi selvfølgelig også skal høre om fødslen af lille Martha Mie, om hvordan det føles at føde et barn, der er iført sejrsskjorte, og om som nybagt mor at håndtere fire andre børns behov. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
15 Aug 202245min

Vores panel snakker om haven, planter og naturen
Vi taler vi om den stigende interesse for haven og planter, både når man bor i hus eller har flyttet haven ind i lejligheden i form af krukker på altanen eller nede i gården. Kræver det særligt grønne fingre at få planter til at gro? Hvordan kommer man godt i gang, hvis man er have-rookie? Og hvorfor egner haven sig så godt som ventil for svære følelser? Vores panel består af forfatter og jurist Malene Lei Raben, guldsmed Nadia Shelbaya og stifter af Haven På Taget, Anna Sofie Jacobsen.
10 Aug 202248min

Efterfødselssamtale med Ulrikke Toft Simonsen
Arkitektstuderende Ulrikke Toft Simonsen er 27 år, da hun bliver gravid med sit og kærestens første barn. Ulrikke har tidligt et ønske om, at hendes fødsel helst skal være naturlig og uden smertelindring, og at hendes mor skal med til fødslen. Hør Ulrikke fortælle ærligt om et første trimester præget af massiv træthed, PMS-følelse og rygestop, og om en lang fødsel, der bouncer frem og tilbage, inden hun ved en råstyrke til sidst føder Norma, mens flere familiemedlemmer er med på stuen. Det er også en efterfødselssamtale om, hvordan fødslens forløb er med til at forandre Ulrikke, der får øje på mønstre hos sig selv, som hun beslutter sig for at bryde. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
9 Aug 202249min

Vores panel snakker om lyst, intimitet og sex efter fødslen
Hvordan lander man i kroppen efter en fødsel? Både når det kommer til kropsbevidsthed, men også i forhold til intimitet, begær og sex - eller mangel på samme. Er der et før og efter børn, når det kommer til sex og lyst? Hvad er der sket fysisk og mentalt i transformationen? Og hvordan tackler man det med ens partner, hvis man har forskellige lystbehov? Vores panel består af podcastvært og stylist Amalie Bendixen, mor til Carmen, 2, skuespiller Silja Eriksen, mor til Mogens, 3, og kommunikationsrådgiver Stine Winskel, mor til Nora, 5, og Zoe, 1.
3 Aug 202250min

Ego: Sådan får du en mindre stresset hverdag
Mange af os kommer i disse dage tilbage fra sommerferie. Friske og veludhvilede og med batterierne genopladte - klar til et travlt halvår fuld af spændende arbejdsprojekter. Eller hvad? Hvad hvis man allerede nu frygter at ryge ned i en hvirvelvind af uendelige to-do lister, hårde bagkanter og hasteture på cyklen til og fra arbejde? Vi taler med stressbehandler og sygeplejerske Linda Clod Præstholm om, hvordan man kan få en blød opstart på dagligdagen.
2 Aug 202229min

Efterfødselssamtale med Cathrine Widunok Wichmand
Entreprenør og influent Cathrine Wichmand Widunok og hendes mand var gennem et længere fertilitetsforløb med adskillige ægudtagninger for at få deres første barn, Eddie, som tilmed også kom til verden ved en hård fødsel. Så da Cathrine og hendes mand halvandet år senere ønsker at være forældre igen, er de mentalt forberedte på, at det kan tage lang tid. Men til deres overraskelse lykkedes det ved første ægoplægning. Vi skal høre Cathrine fortælle om en graviditet præget af store forandringer, om at gøre sig umage med fødselsforberedelsen og om en fantastisk fødsel af lille Irma, der kommer til verden 12 dage over termin. Det er en dejlig varm og underholdende efterfødselssamtale om, hvordan én fødsel kan hele en anden. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
1 Aug 202246min

Vores panel snakker om at tage en kort barsel
Det kan være et minefelt, hvor lang barsel man vælger at tage. I denne panelsnak taler vi med tre kvinder om deres overvejelser og erfaringer med at holde en kort barsel. Om at identificere sig med sit arbejde og savne jobbet, mens man er på barsel, om at aflevere sin baby i vuggestuen med mælk i poser og om at træffe de valg, der fungerer bedst for familien. Vores panel består af medlem af Europa Parlamentet, Linea Søgaard-Lidell, mor til Ellen, 2, digital- og intern kommuniktionsmanager Louise Fisker, mor til Oliver, 5, og Theo, 1, og PR og kommunikationschef Natalie Havgaard, mor til Teddy, 4, og Bella, 1.
27 Juli 202252min

Efterfødselssamtale med Thea Fialin
Da erhvervspsykolog Thea Fialin bliver gravid, falder det hende naturligt at forberede sig grundigt på fødslen. Hun sætter sig også godt ind i amningen, som hun har et brændende ønske om at lykkes med. Fødslen går i gang 11 dage før termin, og datteren Barbara kommer til verden ved en fødsel, der pludselig tager fart. Amningen kommer imidlertid skævt fra start, og der lægger sig et pres på de nybagte forældre, som står over for 2,5 måneders intenst ammeforløb. Det er en fortælling om at føle sig utilstrækkelig som mor, om mørke tanker og om et ukueligt behov for at ville lykkes med amningen. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
25 Juli 202247min





















