Vores panel snakker om efterfødselskroppens tabubelagte forandringer

Vores panel snakker om efterfødselskroppens tabubelagte forandringer

At bære og føde et barn er en af de mest vilde kropslige præstationer. På bare ni måneder strækker kroppen sig, skaber plads til et nyt liv og gennemgår en total transformation. Men hvad sker der med kroppen, når den lille er født? I denne panelsnak sætter vi fokus på efterfødselskroppen og den nye kropslige virkelighed, der følger med. Vi skal omkring inkontinens, bristninger samt nedsynkning af underlivet, som op mod 50 procent af kvinder, der har født vaginalt, oplever i større eller mindre grad. Men det handler ikke kun om de fysiske forandringer, men også den mentale transformation: For hvordan finder man sig selv igen, når kroppen er forandret?

Avsnitt(767)

Mama: Skuespiller Amanda Collin

Mama: Skuespiller Amanda Collin

Skuespiller Amanda Collin er sådan en, både mænd og kvinder har en fest med. Hendes smittende energi, karisma og uomtvistelige talent har allerede bragt hende langt ud over landets grænser som skuespiller. Hør Amanda fortælle om at være en præmiepony, der er bange for at fejle, om at være lykkelig over at 20’erne er et overstået kapitel, og om at finde formen på familielivet, så der også er plads til karriereambitioner, når hun snart skal have sit andet barn.

3 Feb 202254min

Vores panel snakker om gentagne aborter

Vores panel snakker om gentagne aborter

Hvert år oplever en lille gruppe kvinder, at de aborterer flere gange efter hinanden. Ofte får de ikke svar på, hvorfor de aborterede, udover at det ’nok var naturens gang’ eller ‘for det bedste’, og at de må op på hesten igen. Hør to kvinder, der hver har fem spontane aborter bag sig fortælle om, hvordan det føles at blive ved med at abortere, om at være villig til at prøve alt for at få et barn og om endelig at få den rette hjælp på centeret for gentagne aborter. Vores panel består af hårstylist Mette Thorsgaard, mor til Olga, 5, og Oda på 4 måneder, advokat Karina Achilles Fabrin Bruus, mor til Edith på 7 måneder og Henriette Svarre Nielsen, overlæge på Hvidovre Hospital og professor på Københavns Universitet.

2 Feb 202250min

Ego: Om effektive beauty tools og selvomsorg på badeværelset

Ego: Om effektive beauty tools og selvomsorg på badeværelset

Grøn te i fodbadet, de mest effektive skønhedsrutiner og beauty tools, der kræver, at vi smøger ærmerne op og kommer i gang med at mærke og aktivere vores krop. Det handler om selvomsorg og gode vaner i denne episode af Ego. Vi har besøg af skønhedsekspert og grundlægger af skønhedsuniverset I Love Beauty, Charlotte Torpegaard, som også giver gode hacks til, hvordan vi midt i familiens liv og kaos skabt et rum til os selv, så vi kan lukke døren til badeværelset og bruge lidt tid i vores eget selskab.

1 Feb 202226min

Efterfødselssamtale med Veneda Carter

Efterfødselssamtale med Veneda Carter

Danske Veneda Carter bliver efter en lang international modelkarriere headhuntet som stylist af Kanye West til Los Angeles, hvor hun bliver en del af Yeezy-teamet, ligesom hun også begynder som personlig stylist for Kim Kardashian. Hør Veneda fortælle om, hvordan hun bliver mor i USA - lige fra mødet med sin amerikanske mand til fødslen af Bobbi, som bliver filmet fra start til slut, og om de første uger efter, hvor hun får hjælp til baby og i rollen som mor af en night nurse. Jordemoder Tilde Bøgild er som altid med til at besvare spørgsmål.

31 Jan 202246min

Vores panel snakker om ikke at nå på hospitalet før baby er født

Vores panel snakker om ikke at nå på hospitalet før baby er født

I dette afsnit taler vi med tre kvinder, der aldrig nåede på hospitalet, før baby havde meldt sin ankomst. Hør, hvordan Sofies plukkeveer pludselig ændrer karakter, så hun ender med at føde hjemme på badeværelsesgulvet. Om Isabella, hvis søn kommer til verden på bagsædet af deres bil foran Hvidovre Hospital. Og om Catharina, der føder sin datter i løbet af 11 minutter i badekaret, mens hendes kæreste putter deres søn. Vores panel består af influencer Sofie Amalie Rolandsen, mor til Walter, 2, og Inge på 5 måneder, sagsbehandler Catharina Olalla Sylvest, mor til Elliot, 6, Alba, 4 og Winter, 1, og Isabella Elkjær Cordes, der har en kandidat i pædagogik og er mor til Carl Bjørk, 3,  og Leo, 2.

26 Jan 202252min

Efterfødselssamtale med Trine Nybroe Nielsen

Efterfødselssamtale med Trine Nybroe Nielsen

Socialrådgiver Trine Nybroe Nielsen bor til daglig i Uganda med sin kæreste og deres 2-årige søn. Da hun bliver gravid igen, tager parret til Danmark for at føde, og til et julearrangement bliver hendes kæreste smittet med corona. Men selvom de handler hurtigt og han isolerer sig, tester Trine også selv positiv på dagen, hvor hendes fødsel går i gang. Hør Trine fortælle om, hvordan det føles at føde i fuld isolation med en jordemoder iført rumdragt og med hendes barndomsveninde ved sin side, alt imens hendes kæreste følger stortudende med på Facetime, da lille Edith kommer til verden. Jordemoder Tilde Bøgild er som altid med til at besvare spørgsmål.

24 Jan 202245min

Vores panel snakker om at blive mor til to børn

Vores panel snakker om at blive mor til to børn

Det kan føles overvældende at gå fra at være et lille trekløver til at blive en familie på fire. For selvom det er fantastisk at give sit barn en søskende, kan tanker fylde om man nu også kan dele sit mor-hjerte eller hvordan man følelsesmæssigt tackler savnet af den symbiose, man havde med sit store barn. Vi snakker om den første tid med to børn, søskendereaktioner og parforholdspraktik med vores panel, der består af influent og iværksætter Cathrine Widunok Wichmand, mor til Eddie, 3, og Irma på 8 måneder, doula Emilie Jonesen, mor til Villy, 3, og Norma, 1, og selvstændig Nadia Zinck, mor til Lua, 4, og Villum, 1.

19 Jan 202250min

Efterfødselssamtale med Julie Teglhus

Efterfødselssamtale med Julie Teglhus

Jurist og journalist Julie Teglhus er kun 19 år, da hun bliver kæreste med musikeren Rasmus Seebach. De bliver nemt forældre til Holger, men da Julie gerne vil være gravid igen, oplever hun to gange, at graviditeten går til grunde, så da hun et år senere bliver gravid med Helmut, er graviditeten præget af bekymring for at miste. To uger inden termin melder Helmut sin ankomst og efter en fest på fødestuen med sang og dans og Julie høj på lattergas, smutter hun lille Helmut ud. Hør også Julie fortælle om den første tid, hvor hun både sørger over ikke at kunne være der fuldt ud for sin store søn, og samtidig nyder roen i sit moderskab her anden gang. Jordemoder Tilde Bøgild er som altid med til at besvare spørgsmål.

17 Jan 202249min

Populärt inom För unga lyssnare

badfluence
mammasanningar-med-vivi-och-carin
rss-jossan-nina
rss-fran-blojor-till-brollop
magiska-godnattsagor
supermorsorna
lojsan-buster
alska-oss
rss-2under2
the-power-meeting-podcast
godnattstund
rss-milf-med-mera
historierummet-i-barnradion
rss-hastnetpodden
tabberaset
dilemma-2
rss-sagor-med-saga
vattnet-gar
tredje-gangen-gillt-med-ida-och-sanna
rss-angra-inget-3