Hvordan danske ”R” tog i krig i Ukraine for at få fred i sindet

Hvordan danske ”R” tog i krig i Ukraine for at få fred i sindet

Hvad pokker får en dansk mand – med et liv, der på flere måder kan ligne de liv, mange af os andre lever – til en dag at forlade det hele, tage til fronten i Ukraine og sætte livet på spil? Spørger man den mand på 38 år, som vi her nøjes med at kalde ’R’, får man et overraskende svar.

”R” har været udsendt til Afghanistan, og da han vendte hjem, var hans verden delt i to. Indeni var han i konstant alarmberedskab. På udkig efter vejsidebomber. Og på vagt overfor pludselige angreb. Mens verden udenfor ham åndede en nærmest søvndyssende fred. Efter flere forgæves forsøg på at finde fred indeni, tænkte han, at der måske var en anden måde at skabe balance mellem indeni og udenfor på. Nemlig ved igen at gå i krig.

Og hvordan det går, fortæller han Politikens Bjørn van Overeem, som er dagens gæst i 'Du lytter til Politiken'.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Avsnitt(1882)

Bye bye, våbenhvile: Ukraine er i knæ, mens Trump trækker støtten

Bye bye, våbenhvile: Ukraine er i knæ, mens Trump trækker støtten

I sidste uge landede Volodymyr Zelenskyj i Danmark for at markere, at Danmark har overtaget formandskabet for EU. Ukraines karismatiske præsident er altså stadig inviteret med, når EU fejrer sig selv. Men når kameraerne slukker, er Zelenskyj mere alene, end han har været på noget tidspunkt i krigen mod Rusland. Det fortæller Michael Jarlner, som har dækket Ukraine, siden Rusland annekterede Krim i 2014. Han ser støtten til Ukraine blive mindre og mindre, imens én mand, Donald Trump, svinger taktstokken, og resten af verden forsøger at spille med.See omnystudio.com/listener for privacy information.

7 Juli 28min

WEEKEND. »Min mor må få det at vide, når jeg bliver 30«

WEEKEND. »Min mor må få det at vide, når jeg bliver 30«

Vi har udvalgt to oplæste artikler til dig fra Politiken: Først læser Thomas Bredsdorff en anmeldelse af en bog op. Hovedpersonen prøver at tisse stående. Gifter sig med en kvinde. Men lige lidt hjælper det. Audur Ava Ólafsdóttirs roman ’DJ Bambi’ fortæller med stor præcision – og humor – om at være født i den forkerte krop. Dernæst læser Søren Korsholm sin reportage fra Dream City på Roskilde op. For da han nogle unge lov til at opdigte deres eget navn, vil de gerne tale med ham om stoffer. Om alt det, de ikke vil fortælle deres forældre. ------------ Og husk: Artiklerne er bare nogle af de mange artikler, vi læser op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Du skal være abonnent for at lytte med. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shopSee omnystudio.com/listener for privacy information.

6 Juli 23min

Et halvt år med Trump: Det slår sprækker i MAGA-land

Et halvt år med Trump: Det slår sprækker i MAGA-land

På en sportsbar 15 kilometer uden for Washingtons centrum møder Politikens USA-korrespondent Jacob Fuglsang en håndfuld Trumpvælgere. De identificerer sig som Maga-folk – og er altså blandt Trumps mest overbeviste tilhængere. Men her et halvt år inde i præsidentperioden er der begyndt at vise sig sprækker i deres blinde tillid til Trump. Flere taler om, at præsidenten står til en gedigen øretæve ved midtvejsvalget i 2026. Og hvordan passer Trumps valgløfter om altid at sætte Amerika først lige til bombeangrebet på Irans atomanlæg? Og så er der økonomien… De stemte jo på Trump, fordi han lovede at få både priserne og inflationen ned. Og ingen af delene er sket. I dagens afsnit gør Jacob Fuglsang status over det første halve år med Trump.See omnystudio.com/listener for privacy information.

4 Juli 20min

Lyt til Politiken hele sommeren

Lyt til Politiken hele sommeren

I denne og de næste fire uger udkommer ’Du lytter til Politiken’ mandag, onsdag og fredag. Og så har vi også en masse anden dejlig lyd til dig hele sommeren. I den her uge kan du tage med til Roskilde Festival, når vi sender reportager om musik, vilde mennesker og kærlighed fra festivalen. Det kan du høre i Poptillæggets kanal. Og fra næste uge har vi en af Danmarks største sportsnavne, cykelrytteren Mads Pedersen, siddende ved mikrofonen i podcasten 'Lang Distance + Politiken', som dækker Tour de France. Ugen efter igen kan du høre podcastserien 'Singlerejsen', der handler om at rejse alene igennem livet. Det hele kan du finde i Politikens podcast-app, eller hvor du ellers lytter til dine podcasts. God fornøjelse!See omnystudio.com/listener for privacy information.

3 Juli 1min

Danskere bliver snydt på nettet. Vi fandt manden midt i det lyssky netværk

Danskere bliver snydt på nettet. Vi fandt manden midt i det lyssky netværk

Internettet er fantastisk. Med nogle få klik kan du flirte med et menneske på den anden side af jorden. Du kan købe varer, der lander foran din dør dagen efter. Og så kan du blive snydt godt og grundigt af svindlere, der gemmer sig bag snedige selskabskonstruktioner med adresse i tomme kontorer mange tidszoner væk. Måske er du en af dem, der er blevet snydt, måske bliver du det lige nu, og måske finder du først ud af det, næste gang du tjekker dine kontoudtog. Men selv hvis du opdager, at der foregår noget forkert med dine penge, skal du ikke regne med at finde ud af, hvem der står bag. Men i dag får du historien om en dansker midt i et lyssky netværk. En mand, der bor dejligt dyrt i Dubai, ejer en luksusvilla på Ibiza, og kan lide champagne og Maserati-biler. Dagens gæst i 'Du lytter til Politiken' er Jonas Pröschold, der sammen med kolleger fra Politiken og en række andre medier har afsløret et fantastisk indbringende svindelnummer.See omnystudio.com/listener for privacy information.

2 Juli 26min

Lyt til Politiken hele sommeren

Lyt til Politiken hele sommeren

I denne og de næste fire uger udkommer ’Du lytter til Politiken’ mandag, onsdag og fredag. Og så har vi også en masse anden dejlig lyd til dig hele sommeren. Fra på onsdag kan du tage med til Roskilde Festival, når vi sender reportager om musik, vilde mennesker og kærlighed fra festivalen. Det kan du høre i Poptillæggets kanal. Og fra næste uge har vi en af Danmarks største sportsnavne, cykelrytteren Mads Pedersen, siddende ved mikrofonen i podcasten 'Lang Distance + Politiken', som dækker Tour de France. Ugen efter igen kan du høre podcastserien 'Singlerejsen', der handler om at rejse alene igennem livet. Det hele kan du finde i Politikens podcast-app, eller hvor du ellers lytter til dine podcasts. God fornøjelse!See omnystudio.com/listener for privacy information.

1 Juli 1min

Han ligner en tør kiks, men kan Ali Khameneis nederlag blive hans redning?

Han ligner en tør kiks, men kan Ali Khameneis nederlag blive hans redning?

Engang var Irans øverste åndelige leder Ali Khamenei en ung rebel, der satte sig op imod undertrykkerne. Nemlig Shahens enevældige – amerikansk støttede – og socialt dybt uretfærdige styre. I dag er han – for os i Vesten – næsten mere et billede end et menneske med sit lange hvide skæg og den høje turban. Arketypen på en iransk ayatollah – selve ansigtet på årtiers indædt og brutal religiøs undertrykkelse. Men der er meget i Iran, vi ikke forstår. Og hvis vi bare ser Khamenei som den sidste kustode i revolutionens vaklende museum, overser vi noget vigtigt. Det mener dagens gæst i 'Du lytter til Politiken’, Shahin Aakjær, der er forfatter, kandidat i Mellemøststudier og halv iraner. Lyt med og bliv klogere på, hvorvidt Israels og USA's angreb kan give Khamenei en ny chance for at vække den gamle fortælling om Vestens forbrydelser imod Iran til live igen.See omnystudio.com/listener for privacy information.

30 Juni 29min

WEEKEND.  Hans succes er fuldkommen vild i de her dage

WEEKEND. Hans succes er fuldkommen vild i de her dage

I dag har vi udvalgt en oplæst artikel til dig fra os på Politiken. Nemlig et portrætinterview med Anton Westerlin, som musikredaktør Simon Lund har skrevet og læst op. 'Anton Hvem?' tænker du måske . Simon er dog ret sikker på, at du har hørt hans musik. Lige nu vil alle arbejde nemlig med ham, fra Lamin til Annika. Han har formet lyden af dansk pop i 2020’erne og gjort noget, som ingen har gjort før. Og om lidt spiller han en af de mest hypede koncerter på Roskilde Festival. Hvor kom han fra? Og hvad er det, han gør, som en ny generation af unge spejler sig i? Gennem et halvt år har Simon Lund fulgt hitmageren Anton Westerlin frem mod udgivelsen af hans eget debutalbum. ------------ Og husk: Artiklen er bare en af de mange artikler, vi læser op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Du skal være abonnent for at lytte med. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shopSee omnystudio.com/listener for privacy information.

29 Juni 30min

Populärt inom Politik & nyheter

aftonbladet-krim
svenska-fall
rss-krimstad
p3-krim
fordomspodden
rss-viva-fotboll
svd-dokumentara-berattelser-2
flashback-forever
olyckan-inifran
aftonbladet-daily
rss-sanning-konsekvens
rss-vad-fan-hande
rss-expressen-dok
dagens-eko
rss-frandfors-horna
motiv
krimmagasinet
rss-krimreportrarna
blenda-2
spotlight