Bye bye, våbenhvile: Ukraine er i knæ, mens Trump trækker støtten

Bye bye, våbenhvile: Ukraine er i knæ, mens Trump trækker støtten

I sidste uge landede Volodymyr Zelenskyj i Danmark for at markere, at Danmark har overtaget formandskabet for EU. Ukraines karismatiske præsident er altså stadig inviteret med, når EU fejrer sig selv.

Men når kameraerne slukker, er Zelenskyj mere alene, end han har været på noget tidspunkt i krigen mod Rusland.

Det fortæller Michael Jarlner, som har dækket Ukraine, siden Rusland annekterede Krim i 2014. Han ser støtten til Ukraine blive mindre og mindre, imens én mand, Donald Trump, svinger taktstokken, og resten af verden forsøger at spille med.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Avsnitt(1957)

Er fodboldpræsidenten ved at forvandle FIFA til en politisk magt i verden?

Er fodboldpræsidenten ved at forvandle FIFA til en politisk magt i verden?

Har du set VM i fodbold, eller noget af det andet internationale top-fodbold, som FIFA har eneret på at servere for milliarder af fodboldfans verden over? Så har du, hvis vi må have lov at sige det meget kontant, også været med til at gøre præsidenten for FIFA – Gianni Infantino og hans mange venner i verdens økonomiske og politiske elite – endnu rigere og endnu mere magtfulde. Og måske har du også ligefrem hjulpet autoritære regimer med at præsentere sig fra deres pæneste side. Med flotte stadions. Og prangende slutrunder. Så vi måske glemmer, at de også – når kampene er fløjtet af - undertrykker kvinder og politiske modstandere og behandler migrantarbejder som lønnede slaver. Det tænker man selvfølgelig ikke på, når bolden ruller. For det er jo bare. Hvis du vil se med, når de største turneringer og kampe i verdens mest udbredte sportsgren afvikles, er der ingen vej udenom FIFA. Men hvorfor er det sådan? Og hvad er det, han bruger den magt til – FIFA’s præsident Gianni Infantino – som forleden strammede skruen en ekstra tand, da han overrakte en ny fredspris – FIFA’s egen – til en person, ikke alle fodboldfans i verden nok synes fortjener sådan en.See omnystudio.com/listener for privacy information.

15 Dec 27min

WEEKEND. Til julefrokosten kyssede jeg med en, jeg ikke skulle

WEEKEND. Til julefrokosten kyssede jeg med en, jeg ikke skulle

Er julen noget fanden har skabt? Julen er i hvert fald den farligste tid på året. Det mener Politikens Felix Thorsen Katzenelson og Victor Skov Jeppesen, og det skriver de en klummeserie om her i julemåneden. Og i denne uges udgave af weekendpodcasten kan du høre tre af klummerne læst op. De handler henholdsvis om julefrokoster, om selve juleaften og om julegaveindkøb. Og det lyder jo egentlig ganske tilforladeligt. Men er det nu også det? ------------ Og husk: Artiklerne er bare nogle af de mange artikler, vi læser op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Du skal være abonnent for at lytte med. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shop See omnystudio.com/listener for privacy information.

14 Dec 18min

Er det her de 10 bedste julesange i verden?

Er det her de 10 bedste julesange i verden?

Hvor i kroppen kan du først mærke, at det bliver jul? I øjnene? I næsen? Eller måske i smagsløgene? Svaret er sådan set ret lige til. Nemlig: Ingen af stederne. For det er selvfølgelig i ørene, at julen først dukker op og giver sit til at lirke i låsene ind til alt det, vi husker som jul. Og derfor stadig forbinder med jul. Julestemning er en slags tidsrejse. Et ormehul til dengang i vores liv, hvor der ikke fandtes noget bedre. Og den korteste vej går gennem sangene. Julesangene. Men hvad er det, der gør en julesang god? Og hvad er de bedste julesange? Det har Politikens musikredaktør Simon Lund og musikkritiker Pernille Jensen sat sig for at finde ud af. Og her skal vi høre DERES bud på – verdens 10 bedste julesange.See omnystudio.com/listener for privacy information.

12 Dec 30min

For et år siden døde Freja og Anne-Sofie af metanol-forgiftning. I dag føler deres forældre sig svigtet

For et år siden døde Freja og Anne-Sofie af metanol-forgiftning. I dag føler deres forældre sig svigtet

Der er mange ting, alle unge, der begiver sig ud på den store dannelsesrejse i Asien, godt ved, at de skal passe på. Og ellers skal deres forældre nok minde dem om det. Men der er noget endnu farligere, som hverken de eller deres forældre har været opmærksomme nok på, før den 20-årige Anne-Sofie Ørkild Coyman og hendes veninde og rejsefælle Freja Vennervald Sørensen på 21 for et år siden på et hostel i Laos efter alt at dømme fik serveret alkohol med metanol og døde af det. Oven i sorgen føler forældrene sig svigtet og har flere spørgsmål end svar. Så hvad var det egentlig, der skete? Det spørger jeg Politikens Asienkorrespondent Sebastian Stryhn-Kjeldtoft om. Han har besøgt Nana Hostel, som nu igen gør klar at servere drinks til unge rejsende.See omnystudio.com/listener for privacy information.

11 Dec 26min

Overraskelsen i Coop: Rygtet om Irma-pigens død var åbenbart stærkt overdrevet

Overraskelsen i Coop: Rygtet om Irma-pigens død var åbenbart stærkt overdrevet

År efter år gav Irma-pigen underskud. Og i januar 2023 valgte ejerne i Coop at sælge de sidste 68 Irma-butikker i Hovedstadsområdet. Set fra Jylland og Fyn var de væresteder for kvalitetsbevidste københavnere i den øvre middelklasse, som havde råd til at betale lidt ekstra, og som nu blev ramt af en akut følelse af hjemløshed Men der var ingen, der ville købe butikkerne. Så Coop valgte det, de så som den næstbedste løsning. De blev simpelt hen ved med at sælge særlige Irma-varer i deres andre supermarkeder. Og over hele landet. Og nu er der sket noget, som ingen havde forudset. Hvad det er, ved dagens gæst, Politikens Michael Olsen. For han og vores fælles kollega Michael Thykier har fået lov at kigge i Coops regnskaber, og der har de set, hvordan Irma-pigen i stedet for at lægge sig til at dø nu er genopstået i en ny skikkelse.See omnystudio.com/listener for privacy information.

10 Dec 22min

De taler om fred i Ukraine - men det handler om en helt ny verdensorden

De taler om fred i Ukraine - men det handler om en helt ny verdensorden

Vi kalder det fredsforhandlinger: Det hektiske forløb, vi i de her dage er vidner til - med samtaler skiftevis i Washington, Geneve og Moskva. Det lyder som slutspurt, hvor vi kun mangler at tilbagelægge de sidste stakåndede meter til en fredsaftale. Men er det overhovedet fred, parterne ønsker – og arbejder for? Eller er den fred, der kan indgås nu, lige uspiselig for russerne, ukrainerne og europæerne? Og hvis ingen af dem egentlig ønsker en fredsaftale nu, hvad er de så ude på? Og hvorfor taler de så hele tiden om konstruktive samtaler og roser Donald Trump for hans lederskab? Hvis man spørger Politikens internationale kommentator Michael Jarlner, som er dagens gæst i 'Du lytter til Politiken', så står svaret måske skrevet i USA's nye nationale sikkerhedsstrategi, som netop er kommet – og har skabt rystelser i Europa. For det ligner afskeden med en gammel verdensorden. Og begyndelsen på en ny og mere skræmmende.See omnystudio.com/listener for privacy information.

9 Dec 30min

Mystikken breder sig: Hvorfor må vi ikke læse stor redegørelse om krigen i Afghanistan?

Mystikken breder sig: Hvorfor må vi ikke læse stor redegørelse om krigen i Afghanistan?

Det er fire år siden, at voldsomme billeder fra lufthavnen i Kabul gik verden rundt, da vestlige lande, herunder Danmark, måtte flygte ud af Afghanistan. Efter tyve års krig var det ikke lykkedes at nedkæmpe Taleban-bevægelsen, der overtog magten i landet. Efter flugten fik danske forskere til opgave at undersøge Danmarks militære og civile indsats i landet. Redegørelsen har været klar i ni måneder. Men de 1.000 sider ligger stadig på en krypteret computer bag en dør i et særligt sikret lokale i Udenrigsministeriet. Hvorfor må rapporten om krigen i Afghanistan ikke se dagens lys? Det spørger vi Politikens forsvarsredaktør Jakob Hvide Beim om, der er dagens gæst. See omnystudio.com/listener for privacy information.

8 Dec 30min

WEEKEND. »En dum blondine, der boller meget«

WEEKEND. »En dum blondine, der boller meget«

'Bachelor'-sæsonen er overstået. Men debatten om programmet er der stadig. Så i denne uges weekendpodcast kan du høre to artikler fra den seneste tid, der – også – handler om TV 2’s realityprogram. Først er det en artikel som endte med at have overskriften 'Hun blev kendt for »at knalde og drikke sig stiv på tv«. Nu ser hun tilbage på, hvad det hele handlede om'. I den taler vi udover med Susan K. fra ’Paradise Hotel’ også med Morten fra ’Gift ved første blik’ og Christian fra dette års ’Bachelor’. Om knald på skærmen, samtykkeerklæringer, udeblivende kys og andre ting, der gennem den danske reality tv-historien fået danskerne til at diskutere intimitet. Dagens anden oplæste artikel er en klumme, som vi udgav efter sæsonens sidste afsnit af ’Bachelor’, og hvor der blev fældes dom over finalen. Og TV 2. ------------ Og husk: Artiklerne er bare nogle af de mange artikler, vi læser op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Du skal være abonnent for at lytte med. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shopSee omnystudio.com/listener for privacy information.

7 Dec 22min

Populärt inom Politik & nyheter

aftonbladet-krim
svenska-fall
motiv
p3-krim
fordomspodden
rss-krimstad
flashback-forever
rss-viva-fotboll
blenda-2
aftonbladet-daily
grans
rss-sanning-konsekvens
rss-vad-fan-hande
dagens-eko
svd-nyhetsartiklar
olyckan-inifran
spar
rss-expressen-dok
rss-klubbland-en-podd-mest-om-frolunda
rss-frandfors-horna