Alexandra Bernardini om at stole på sin mavefornemmelse i fødslen

Alexandra Bernardini om at stole på sin mavefornemmelse i fødslen

Op gennem sine tyvere arbejder PR & Social-direktør Alexandra Bernardini solen sort, fester, og har fuld fart på. Men da hun nærmer sig 30, er hun så småt ved at føle sig klar til næste kapitel. Sammen med sin kæreste gennem mange år, Mathias, bliver hun gravid med parrets første barn, Barbara. I denne episode fortæller Alexandra om at omstille sig til moderskabet og om fødslen, der går lynhurtigt, efter at vandet bliver taget 11 dage over termin. Vi skal også høre om graviditeten med lillebror August, der er præget af otte måneders kvalme - og om fødslen og de første dage i tilværelsen som en familie på fire. Det er en efterfødselssamtale om at trives med at holde fast i sit arbejde under barslen, om at finde sig til rette i identiteten som mor, og om at stole på sin mavefornemmelse og træffe de valg, der føles rigtige for én selv, når fødslen står på.

Episoden er sponsoreret af Änglamark

Avsnitt(767)

Efterfødselssamtale nr. 100 med Frida Brygmann

Efterfødselssamtale nr. 100 med Frida Brygmann

100 kvinder har gennem de sidste to år generøst fortalt deres fødselsberetning til vores podcast og til tusindvis af lyttere. Hver eneste fortælling har været spændende at lytte til, hvad enten den har været barsk og tårevædet eller sjov og dramatisk. Og vi ved, at de 100 kvinders ærlige beretninger har hjulpet mange andre kvinder, som har spejlet sig i deres historier og fundet trøst og råd i jordemoder Tilde Bøgilds ord. I denne episode nr. 100 har vi besøg af manuskriptforfatter Frida Brygmann, som underholdende, rørende og hudløst ærligt fortæller om sin fødsel af lille Monty.

25 Apr 202249min

Mama: My Seline von Appen Keller fra Co.Label

Mama: My Seline von Appen Keller fra Co.Label

My Seline von Appen Keller vokser op på Christiania med sin mor og sin søster. Det er en hård opvækst, hvor My i en meget ung alder lærer at klare sig selv. Hun er dygtig i skolen, hun ser godt ud og har et stærkt drive om et andet liv - men hun kæmper med at finde fodfæste i tilværelsen, indtil hun møder sin mand, der kommer fra Rungsted og giver hende troen på egne evner. Det er en rørerende og stærk fortælling om at finde sin vej i livet, om at forlige sig med sin fortid og ikke længere føle sig som et fattigt barn fra Christiania, og om at finde hjem i moderskabet for sine fire børn og skabelsen af børnetøjbrandet Co.Label.

21 Apr 202253min

Vores panel snakker om at gøre det anderledes anden gang, man bliver mor

Vores panel snakker om at gøre det anderledes anden gang, man bliver mor

Når man venter sit andet barn, har man en viden og erfaring med i baggagen, som naturligt ikke var der første gang. Vi taler om at gå til graviditet, fødsel og tiden efter på en mere bevidst måde anden gang, man skal være mor, og sætte sig 100% ind i amning, forberede sig mentalt på fødslen, opstille regler for barselsbesøg og gøre plads til at følge sin intuition. Vores panel består af selvstændig Julie Blichfeld, mor til Valdemar, 4, og Karlo på 9 måneder, content chef Signe Reeholm, mor til Hubert, 8, og Hannibal på 7 måneder, og medicinal- og molekylærbiologistuderende Thea Bergmann, mor til Anton, 2, og Viggo på 7 måneder.

20 Apr 202251min

Ego: Om at nå mere på færre timer og med et bedre resultat

Ego: Om at nå mere på færre timer og med et bedre resultat

Kunne du også tænke dig at nå mere på kortere tid? Vi taler om fokus, fordybelse og koncentration med direktør i Take Back Time, Pernille Garde Abildgaard, og om hvordan vi ved at fokusere frem for at multitaske kan løse opgaver hurtigere og på et højere niveau. Om hvordan vi træffer bedre beslutninger, når hjernens batterier hele tiden bliver genopladt frem for at blive brændt af i stress og jag, og om hvorfor restitution er så vigtigt for vores perfomance og følelsen af overskud.

19 Apr 202232min

Efterfødselssamtale med Louise Kingo Liokouras

Efterfødselssamtale med Louise Kingo Liokouras

Louise Kingo Liokouras ønsker sig brændende et fjerde barn, men det fylder i hendes tanker, om hun kan tillade sig det, når hun er over 40 og allerede har tre dejlige børn. Da Louise efter halvandet år endelig bliver gravid, føles det pludselig ikke så lykkeligt, da kvalme, ubehag og aldersskam presser sig på. Det er en fortælling om at prøve at gå i ét med tapetet, men også om gode jordemødre, der lykkedes med at få Louise igennem de svære følelser, og en mand, der smøger ærmerne op og finder småbørnsfaren frem. Vi hører selvfølgelig også Louise fortælle om, hvordan lille Ursula kommer til verden på Svendborg Sygehus med hele familien samlet omkring fødekarret. Jordemoder Tilde Bøgild er som altid med til at besvare spørgsmål.

18 Apr 202239min

Vores panel snakker om at få en 3’er

Vores panel snakker om at få en 3’er

Man fortryder som bekendt ikke de børn, man får. Alligevel kan der være mange overvejelser forbundet med at få en 3’er. Hvordan favner man tre børns individuelle behov? Hvordan undgår man at drukne i praktik og logistik? Og hvad betyder det for familiedynamikken og parforholdet at gå fra to til tre børn? Vores panel består af Head of People & Development Alexandra Birger Christensen, mor til Amy, 8, Finn, 6, og Lucy Emma på 5 måneder, teaterinstruktør Jennifer Vedsted Christiansen, mor til Benny Joe, 7, Charlie Sylvester, 6, og Donna, 1, og kommunikations- og marketingchef Sanne Sigtenbjerggaard, mor til Willum, 10, Augusta, 7, og Vilfred, 3.

13 Apr 202251min

Ego: Realiser dit potentiale med spirituel guidance

Ego: Realiser dit potentiale med spirituel guidance

Hvordan aktiverer man sin sjæl? Findes engle? Har ens børn selv valgt os som mødre? Og hvordan finder man ind til sit livsformål? Vi taler om spirituel guidance med Isabelle Laurés, der er selvstændig spirituel rådgiver, forfatter og foredragsholder. Om du er til spiritualitet eller ej, så lover vi, at det er en spændende snak.

12 Apr 202232min

Efterfødselssamtale med Ida Krohn

Efterfødselssamtale med Ida Krohn

Lige siden Ida Krohn var 14 år, har hun drømt om at blive mor, men der viser sig at være en hel del bump på vejen dertil. Ida og hendes kæreste bliver erklæret ufrivilligt barnløse efter at have forsøgt at blive gravide i to år, og de starter i fertilitetsbehandling. Ida har et indgående kendskab til sin krop og har hele tiden haft mistanke om, at der var ubalance i hendes hormoner. Vi skal høre om, hvordan hun dykker ned i, hvad hun selv kan gøre for at hjælpe processen - og naturligvis også om tiden før og efter fødslen, da lille Ben kommer til verden allerede i 33. graviditetsuge. Jordemoder Tilde Bøgild er som altid med til at besvare spørgsmål.

11 Apr 202248min

Populärt inom För unga lyssnare

badfluence
rss-fran-blojor-till-brollop
rss-jossan-nina
alska-oss
lojsan-buster
mammasanningar-med-vivi-och-carin
supermorsorna
the-power-meeting-podcast
magiska-godnattsagor
godnattstund
rss-milf-med-mera
rss-2under2
dilemma-2
tredje-gangen-gillt-med-ida-och-sanna
fatta-familjen
historierummet-i-barnradion
rss-npf-podden
tabberaset
rss-skilsmassopodden
rss-smastadsprat-med-hanna-emma