
VALGET: Kan Ellemann og Olsen Dyhr spille på samme ministerhold?
To uger efter valget står Danmark stadig uden regering. Mette Frederiksen vil bygge en bred regering, og lige nu holder alle øje med to partier: SF og Venstre. Tør de to partier gå med i en regering? Der er gode argumenter for og imod. Og træffer de den forkerte beslutning, kan det koste dem dyrt.I dag med politisk redaktør Anders Bæksgaard. Vært er Bo Søndergaard.See omnystudio.com/listener for privacy information.
15 Marras 202215min

15. november: Qatar: VM i snyd
Ingen havde regnet med, at den lille ørkenstat uden tradition for fodbold kunne vinde budrunden om VM-værtskabet. Men for 12 år siden blev Qatar alligevel udråbt som værtslandet for VM i fodbold i 2022. På søndag går det hele løs, når spillere og fans samles i Qatar til verdensmesterskabets første kamp. Men allerede inden festen er gået i gang, har fodbolden haft massive moralske tømmermænd over årets VM. For alt tyder på, at Qatar havde brugt milliarder af kroner på bestikkelse, smædekampagner og statslobbyisme for at blive vært. I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller Jeppe Laursen Brock, hvordan Qatar efter alt at dømme har snydt sig til VM-værtskabet. See omnystudio.com/listener for privacy information.
15 Marras 202230min

14. november: Da vi trykte Sofies opråb i avisen, var hun allerede død
Hun kunne næsten skjule, at hun var psykisk syg. 23-årige Sofie Jensen var så velformuleret, sjov og vidende, at det lød som om, hun talte om et andet menneske, når hun beskrev sin psykiske sygdom. Og når hun prøvede at få os andre til at forstå, hvordan vi går galt i byen i vores forståelse og håndtering af psykiske lidelser. Men Sofie var syg. Så syg, at hun ikke længere lever. I dette afsnit fortæller debatredaktør Susan Knorrenborg, som helt frem til Sofies død løbende var i dialog med hende, hvad hun var for et menneske, og hvad det var, hun sloges med. See omnystudio.com/listener for privacy information.
14 Marras 202226min

11. november: I USA tæller de stadig, men der er en taber: Donald Trump
I flere amerikanske delstater sidder de stadig og tæller på livet løs efter tirsdagens midtvejsvalg. Og endnu er det uklart, hvem der kan kalde sig for valgets vinder. Men vi har allerede nu en taber, siger Politikens internationale kommentator Michael Jarlner: Donald Trump. Eks-præsidenten, som tirsdag ventes at erklære, at han stiller op til præsidentvalget i 2024. Hvad det kan få af betydning for Donald Trumps chancer, at flere af de kandidater, han støttede ved midtvejsvalget, klarede sig dårligt? Og tror republikanerne stadig, han er deres bedste bud på at vinde Det Hvide Hus tilbage?See omnystudio.com/listener for privacy information.
11 Marras 202228min

VALGET: Hvor længe endnu er Søren Pape formand for Konservative?
Da Søren Pape blev formand for Konservative i 2014, var hans opgave at redde en synkende skude. Han brugte de første år på at finde et ståsted, men frem mod folketingsvalget i 2019 var det som justitsminister lykkedes ham at file en skarpere profil til, og partiet blev fordoblet. Pape fik skabt ro og retning for de Konservative - han blev en formand, ingen rigtig kunne slå sig på. Partiets succesfortælling fortsatte på Venstres og DF’s ruiner, og i starten af denne valgkamp toppede Søren Pape i meningsmålingerne. Men så kom hans person på forsiderne, roen vendte sig til uro, og Pape endte som valgets store taber. Nu er kritikken begyndt at lyde: skal Pape fortsat være formand for de Konservative?I dag med politisk redaktør Anders Bæksgaard. Vært er Nils Thorsen.See omnystudio.com/listener for privacy information.
10 Marras 202216min

10. november: Holger Rune vandt over vreden – og en tennis-legende
Han er stadig teenager. Men søndag slog 19-årige Holger Rune en af tennissportens største navne, Novak Djokovic, og kan nu kalde sig en af verdens 10 bedste spillere. På vejen dertil har han indtaget rollen som hovedperson i en hel tennisfamilies projekt. Og for nogle skurken i en fortælling om en forkælet dreng, der kaster hysterisk med ketsjeren, når bolden ryger uden for stregerne. Tine Scheuer-Larsen har fulgt ham det meste af vejen. Hun er en de bedste danske tennisspillere gennem tiden og var træner i den klub, hvor han voksede op. I dag fortæller hun, hvordan Holger Rune blev til den, han er. See omnystudio.com/listener for privacy information.
10 Marras 202228min

9. november: Ganga Sahani døde, mens han gjorde Qatar klar til VM
Politikens journalist Jeppe Laursen Brock har været i Nepal for at se bagsiden af de guldmedaljer, de spiller om til fodbold-VM i Qatar. Værtslandet har i mere end 10 år været i gang med at bygge stadions, hoteller og motorveje til fodboldfesten. Og imens har tusinder af migrantarbejdere fra klodens fattigste lande mistet livet i Qatar. Mange af arbejderne er kommet fra Nepals fattigste områder, hvor man kun kan brødføde sin familie, hvis man er parat til at rejse til andre lande for at arbejde. Ikke alle, der er taget afsted, er kommet hjem i live.See omnystudio.com/listener for privacy information.
9 Marras 202229min

VALGET: Hvad i alverden laver de på Marienborg?
En uge efter valget triller partiledernes biler ind og ud af gården foran statsministerens embedsbolig, Marienborg. Forhandlingerne om en ny regeringen skrider langsomt frem, Mette Frederiksen kører sin dronningerunde, mens Lars Løkke Rasmussen har sin egen, som man måske kan kalde kongemager-runden. Hvad foregår der?I dag med politisk analytiker Elisabet Svane. Vært er Bo Søndergaard.See omnystudio.com/listener for privacy information.
8 Marras 202215min





















