
8. november: Midtvejsvalg: Både Biden og Trump kan tabe det hele i dag
Barack Obama, Donald Trump og Joe Biden. Tre amerikanske præsidenter – to tidligere og den nuværende – fører valgkampe til det sidste, inden vælgerne i dag stemmer ved midtvejsvalget i USA. For der er meget på spil. Hvor mange penge har amerikanerne at leve for den kommende vinter? Og skal kvinder kunne få en abort? Men valget er også afgørende for Joe Biden og Donald Trump, der begge gerne vil være på stemmesedlen, når der er præsidentvalg i USA om to år. Dagens gæst er Politikens korrespondent i USA, Philip Flores, som lige har været til valgmøde med Joe Biden.See omnystudio.com/listener for privacy information.
8 Marras 202229min

7. november: Brintbiler kan løse et problem, vi har haft længe
Syv steder i Danmark ligger et lille stykke af fremtiden. Her kan man fylde tanken på sin bil med brint og glide lydløst ud i trafikken. Og brintbilerne kan noget, elbilerne ikke kan. De kan nemlig køre på den strøm, som bliver til overs, når elnettet populært sagt er fyldt op. I stedet for at stoppe vindmøllerne, når de producerer for meget strøm, kan de producere brint, der kan hældes på bilen. Eller på et fly. Alt sammen uden at udlede CO2. Politikens videnskabsredaktør Lasse Foghsgaard har kørt en tur i en brintbil. I dagens afsnit fortæller han, hvad brint kan og ikke kan.See omnystudio.com/listener for privacy information.
7 Marras 202226min

4. november: Qatar - fra perlefiskeri til ren kulisse
I årtier lå den lille ørkenstat Qatar og passede sig selv ved Den Persiske Bugt og drev for de milliarder, emirens familie tjente på gas, et klassesamfund af en slags, vi ikke har set på vores breddegrader i århundreder. Lige indtil landet fik værtskabet for VM i fodbold 2022. Så fik verden øje på Qatar og særligt på de millioner af migrantarbejdere, der fungerer som en slags tjenestefolk for de få oprindelige qatarer, og som døde i tusindvis under opførelsen af VM-stadions. Men hvordan er det egentlig at være i Qatar? Politikens seniorkorrespondent Anders Jerichow er netop vendt hjem fra værtslandet.See omnystudio.com/listener for privacy information.
4 Marras 202229min

VALGET: Tør Ellemann gå over midten? Tør han lade være?
Mette Frederiksen er i gang med at danne regering, og har flere gange inviteret Venstre ind i varmen. Det afviste partiformand Jakob Ellemann-Jensen, men nu bløder han op. Så tør Venstre vende ryggen til de blå og gåri en regering med Socialdemokraterne, eller satser Ellemann på en iskold oppositionspolitik?II dag med politisk analytiker Elisabet Svane. Vært er Bo Søndergaard.See omnystudio.com/listener for privacy information.
3 Marras 202214min

3.november: Efter Pelosi-overfald: »Nogle kalder det en kold borgerkrig«
»Så er mit Paul Pelosi halloween-kostume klar«. Så muntert kommenterede Donald Trumps politikersøn – Donald Trump Junior - på sociale medier et blodigt overfald, som forleden gik ud over Paul Pelosi, der er gift med den demokratiske toppolitiker Nancy Pelosi. Den kække bemærkning lod Donald Trump Junior ledsage af et billede – af et par underbukser og en hammer. En henvisning til, at Poul Pelosi var næsten nøgen, da overfaldsmanden vækkede ham og slog ham bevidstløs med en hammer. I dagens podcast fortæller journalist Jesper Thobo-Carlsen, som dækker det amerikanske midtvejsvalg, hvordan han med egne øjne oplever, at had og kynisme har forvandlet amerikansk politik til noget, nogen ligefrem kalder en kold borgerkrig.See omnystudio.com/listener for privacy information.
3 Marras 202224min

2. november: Valget blev en midnatsgyser. Hvad sker der nu?
Efter den vildeste neglebider i nyere dansk valg-historie får Mette Frederiksen chancen for at fortsætte som statsminister. Hun kan gå ind over midten, eller regere på et rødt flertal. Hvis altså hun kan holde på sine gamle støttepartier. I dette afsnit har vi besøg af vores politiske analytiker Elisabet Svane.See omnystudio.com/listener for privacy information.
2 Marras 202226min

VALGET: Selfie-dronningen slår TikTok-desperadoer
Det er valgdag og tid til at finde vindere og tabere – også på sociale medier. Hvem spillede sikkert og vandt, hvem satsede på TikTok og tabte - og hvor er Løkke bedst? Så får vi en snak om walk-on-sange, og hvad skal politikerne spille, når de gør deres entre? Hvilken jakkesætsmand passer til LL Cool J, og hvem er en Twisted Sister?I dag med anmelder Felix Thorsen Katzenelson og musikredaktør Simon Lund. Vært er Bo Søndergaard.See omnystudio.com/listener for privacy information.
1 Marras 202220min

1. november: Intet valg har lignet det, der i dag bliver afgjort
Hvad er det for en valgkamp, der slutter i dag? Alle er enige om, at den ikke ligner nogen anden. Men hvad har gjort folketingsvalget 2022 til noget helt særligt? Og hvad venter os, når stemmerne er talt op? I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ har vi besøg af vores politiske analytiker Elisabet Svane og politisk redaktør Anders Bæksgaard. See omnystudio.com/listener for privacy information.
1 Marras 202231min





















