
22. maj: I kamp for den frie abort
Der er ikke meget, danskerne er mere enige om, end at enhver kvinde skal have lov til at afbryde et uønsket svangerskab. Men sådan var det bestemt ikke, da Folketingets yngste medlem, den 26-årige socialdemokrat Helle Degn, onsdag den 23. maj 1973 højt og tydeligt ved afstemning svarede ja til fri abort. Op til vedtagelsen var der voldsom modstand, og når Helle Degn stillede op i diverse husmoderforeninger til debat med sin kristne modpart Inge Krogh, kunne hun tydeligt mærke modviljen i salen. I anledning af 50-året for indførelsen af den frie abort er den i dag 76-årige Helle Degn i studiet. Vi spørger hende, hvad det betød for kvinder, når de uden at ønske det blev gravide - før aborten blev fri.See omnystudio.com/listener for privacy information.
22 Touko 202331min

WEEKEND. DR får kritik. 5 hjerter til Netflix. Og til Cirkusrevyen
Vi har udvalgt tre artikler til dig fra Politiken, så du kan lytte til dem, hvis du ikke nåede at høre eller læse dem i løbet af ugen.Artiklerne er læst op af os, der har skrevet dem. Først kan du høre Lucia Odooms begejstrede anmeldelse af ’Queen Charlotte’. Det er en ny Netflix-serie, som er et spinoff af den populære ’Bridgerton’ (02:17)Dernæst er det Torben Benners nyhedsartikel om DR. Den store public service-gigant får nemlig kritik for at spille alt for mange hits, mens knap så kendte kunstnere får mindre spilletid (08:33) Til sidst kommer Henrik Palles anmeldelse af årets Cirkusrevy, som han kalder den bedste i persons minde (17:37)Har du allerede læst eller hørt en af artiklerne, kan du altid ’spole hen’ til den artikel, du vil gerne vil høre. Se minuttallene ovenfor.Og husk: de tre artikler bare er et lille udvalg af de mange artikler, vi har læst op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Her kan du også sammensætte din egen playliste og tage artiklerne med på farten. Det kræver blot, at du er Politiken-abonnent. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shopSee omnystudio.com/listener for privacy information.
20 Touko 202325min

19. maj: Hvad blev der af Zelenskyjs forårsoffensiv?
Vi har længe talt om den ukrainske forårsoffensiv. Så længe, at forår nu er blevet til forsommer. Alligevel regner alle med, at Ukraine vil sætte ind mod Rusland inden længe. Men hvorfor er offensiven så afgørende for krigen? I dette afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ fortæller Politikens forsvarsredaktør Jacob Svendsen, hvad den ukrainske militærledelse går og overvejer, og hvad det kan betyde for udfaldet af hele krigen. See omnystudio.com/listener for privacy information.
19 Touko 202328min

17. maj: Er revolutionen på vej i Grønland?
Det er ikke så tit, der for alvor bliver talt om revolution i Folketinget. Men det gjorde der i fredags. Her var det Aki-Matilda Høegh-Dam, der sagde ordet. Både hun og mange andre grønlændere mener, at det er ved at være tid til, at de bliver taget alvorligt af Danmark. Selv om idéen om grønlandsk selvstændighed har eksisteret i mange år, er den i løbet af de sidste par måneder blevet mere virkelig. I dette afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ fortæller Politikens nordiske korrespondent Claus Blok Thomsen om den grønlandske drøm om frihed, og hvad der kan få den til at briste.See omnystudio.com/listener for privacy information.
17 Touko 202329min

16. maj: 16-årig gik fra gamer til netnazist terrordømt
Han sad meget på værelset. Brugte tiden på computerspil og lukkede chats, læste Mein Kampf og satte naziflag på skolens ting. Indtil den dag, politiet kom og hentede ham. I sidste uge fik han så fem et halvt års fængsel for at have hjulpet den nynazistiske terrororganisation Feuerkrig Division, der kæmper for et hvidt overherredømme. Men hvordan endte han der? Den 16-årige sagde i retten, at han samlede på bombemanualer, ligesom andre samler på Pokemon-kort . Hans forsvarer sagde, hans klient levede i en fantasiverden. Anklageren sagde, den unge mand var farlig, og dommen gav ham ret. Politikens Frank Hvilsom dækkede retssagen og fortæller i dagens afsnit, hvordan drengen fra Vestsjælland endte på den helt forkerte side af terrorloven. See omnystudio.com/listener for privacy information.
16 Touko 202327min

15. maj: Hvordan kom vi fra U2s Beautiful Day til tristesse og Trump?
Der var engang, hvor verden var lidt sjovere, end den er i dag. Vi fløj til Full Moon-parties i Koh Phangang uden at skænke klimaet en tanke, og den eneste virus, vi skulle være bange for, var den, der kunne ødelægge vores nye Powerbook. Det var dengang, forfatteren og journalisten Christian Bennike var ung. Han har skrevet bogen ’Engang troede vi på fremtiden’ om, hvorfor den verden gik af lave. For pludselig stoppede musikken, og så stod vi der med Trump, Brexit og de gule veste. Og så kom coronaen, krigen i Ukraine og alle de andre kriser. I dette afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ fortæller Christian Bennike, hvad der skete, og hvorfor vi måske ikke skal miste håbet helt endnu. See omnystudio.com/listener for privacy information.
15 Touko 202330min

WEEKEND. Hun havnede i en gigantisk shitstorm. Det har præget hende lige siden
Vi har udvalgt tre artikler til dig fra Politiken, så du kan lytte til dem, hvis du ikke nåede at høre eller læse dem i løbet af ugen.Artiklerne er læst op af os, der har skrevet dem. Først kan du høre Thomas Michelsens anmeldelse til 6 hjerter af et nyt klassisk album (02:00) Dernæst er det Emil Bergløvs interview med kunstneren Elle-Mie Ejdrup Hansen, der tilbage i 1995 lavede Danmarks største kunstværk og havnede i en shitstorm, på et tidspunkt hvor begrebet shitstorm overhovedet ikke fandtes (07:33)Til sidst kan du høre Lucia Odooms anmeldelse af det anmelderroste danske band Gangers tredje album (17:13)Har du allerede læst eller hørt en af artiklerne, kan du altid ’spole hen’ til den artikel, du vil gerne vil høre. Se minuttallene ovenfor.Og husk: de tre artikler bare er et lille udvalg af de mange artikler, vi har læst op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Her kan du også sammensætte din egen playliste og tage artiklerne med på farten. Det kræver blot, at du er Politiken-abonnent. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shopSee omnystudio.com/listener for privacy information.
13 Touko 202323min

12. maj: Forstå hvorfor USA skylder 31.460 milliarder dollars væk
USA’s pengekasse er ved at være tom. Det plejer amerikanske præsidenter at løse ved at låne en masse penge. Men der er en grænse for, hvor stort et overtræk præsident Joe Biden må lave på statens kreditkort. For om nogle uger når landet det såkaldte gældsloft, og så skal Kongressen give præsidenten lov til at låne flere penge. Lige nu siger et republikansk flertal nej. Derfor kan Biden snart være nødt til at efterlade landets soldater, offentligt ansatte, pensionister og arbejdsløse uden penge. Politikens USA-korrespondent, Philip Flores, forklarer, hvad der er på spil. See omnystudio.com/listener for privacy information.
12 Touko 202327min





















