Sådan er politik: Derfor kan Mette lide Meloni

Sådan er politik: Derfor kan Mette lide Meloni

I dag har 'Du lytter til Politiken' besøg af vores politiske podcast 'Sådan er politik'.

Italiens ministerpræsident Giorgia Meloni har rødder i nyfascismen, så hvorfor er hun den perfekte partner for Mette Frederiksen i kampen for et mere retfærdigt Europa? Hvorfor glemmer vi hele tiden de radikale, når vi taler om dansk politik, og – spørger en lytter – er det en god ide at folketingspolitikere nu skal tjene mere end en million kroner?

Få svarene i Sådan Er Politik med Elisabet Svane og Noa Redington, som i dag låner kanalen og giver dig ugens seneste nyheder i dansk politik.

Vært: Bo Søndergaard

Producer: Frederik Gabrielsson

Research: Stella Buur Rasmussen

Redaktør: Nina Kragh

Send dine spørgsmål til Elisabet Svane og Noa Redington på sep@pol.dk

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Jaksot(1987)

11. maj: Vælter Tyrkiets stærke mand på søndag?

11. maj: Vælter Tyrkiets stærke mand på søndag?

For de unge i Tyrkiet har der altid kun været en, der bestemte i deres land. De har aldrig haft en anden leder end Recep Tayyip Erdogan. Præsidenten har været ved magten i to årtier, og han har brugt tiden på at skabe et land, der er gennemsyret af nationalisme og religion. Men på søndag stemmer tyrkerne ved et valg, der kan blive begyndelsen til enden for Erdogan. For denne gang er der en udfordrer. I mange målinger står Kemal Kilicdaroglu til at vinde, og sker det, venter der de 85 millioner tyrkere en ny virkelighed. Politikens Berfin Erdem er i Ankara for at dække valget.See omnystudio.com/listener for privacy information.

11 Touko 202324min

10. maj: Robotterne kan synge som Drake. Skal stjernerne være bange nu?

10. maj: Robotterne kan synge som Drake. Skal stjernerne være bange nu?

I april lå der pludselig en duet mellem megastjernerne Drake og The Weeknd på Spotify. Og det lød så godt, at hundredtusinder af brugere downloadede sangen, der hurtigt kravlede op ad listerne over de mest spillede numre. Det burde de to musikere være glade for, men det er ikke dem, der har lavet nummeret ’Heart on my Sleeve’. De har ikke skrevet melodien, de har ikke været i studiet sammen, og de har ikke sunget sangen. Hittet kommer fra en anonym profil, der hedder Ghostwriter, som har skabt stemmerne ved hjælp af kunstig intelligens. Og da det kom frem, brød panikken ud i musikbranchen. Er robotterne ved at overtage hitlisterne? Det spørger vi Politikens musikredaktør Simon Lund om.See omnystudio.com/listener for privacy information.

10 Touko 202329min

9. maj: Angrebet på Onkel Reje er en del af en større plan

9. maj: Angrebet på Onkel Reje er en del af en større plan

Pludselig var historierne om Onkel Reje over det hele. Danmarks Radios børnevært var sygemeldt og under anklage for at være en pædofil satanist, der var ude efter vores børn. En tanke der kan være svær at forstå for de fleste, men som giver mening for en gruppe mennesker. De deler teorier om vacciner, 5G-master, frimurere og pædofile på nettet. De kan se noget, vi andre ikke kan se og er parate til at kæmpe for at stoppe det onde. Maia Kahlke Lorenzen arbejder med digital chikane og hadfællesskaber. I dagens afsnit fortæller hun, hvordan angrebet på Onkel Reje ikke er tilfældigt og passer ind i billedet af en større bevægelse, der breder sig. See omnystudio.com/listener for privacy information.

9 Touko 202329min

8. maj: Har vi fundet kuren mod fedme?

8. maj: Har vi fundet kuren mod fedme?

Hvad nu, hvis man selv kunne bestemme, om man var sulten? Og hvad nu, hvis der var hjælp til de millioner af mennesker, der er så overvægtige, at det ødelægger deres liv? Den danske forsker Jens Juul Holst og virksomheden Novo Nordisk har udviklet den nye slankemedicin Wegovy, som titusinder af danskere nu bruger. En medicin, der rent faktisk virker, og som sælges på en måde, så Novo i dag er mere værd end McDonalds og Coca-Cola. Men hvor kommer Wegovy fra? Hvordan virker den? Og kan vi alle sammen nu bestemme, hvad vi vil veje? Politikens videnskabsredaktør Lasse Foghsgaard forklarer det nye fund.See omnystudio.com/listener for privacy information.

8 Touko 202329min

WEEKEND. For mig har sex altid kun set ud på én måde – og den virkede ikke for mig

WEEKEND. For mig har sex altid kun set ud på én måde – og den virkede ikke for mig

Vi har udvalgt tre artikler til dig fra Politiken, så du kan lytte til dem, hvis du ikke nåede at høre eller læse dem i løbet af ugen.Artiklerne er læst op af os, der har skrevet dem. Først kan du høre Lucia Odooms anmeldelse af den danske gruppe Zar Paulos debutalbum. Som hun kalder rock for Politiken-læsere (02:05)Dernæst kan du høre Karstens Ifversen begejstrede anmeldelse af et alternativt sommerhus. Han mindes simpelthen ikke at have oplevet et hus som det, fortæller han (09:16)Til sidst giver vi ordet til Melissa Hartelius fra Klub Venus, der har skrevet et debatindlæg om sex til Politiken. Hendes indlæg er læst op af journalist Karoline Ulvig (16:32)Har du allerede læst eller hørt en af artiklerne, kan du altid ’spole hen’ til den artikel, du vil gerne vil høre. Se minuttallene ovenfor.Og husk: de tre artikler bare er et lille udvalg af de mange artikler, vi har læst op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Her kan du også sammensætte din egen playliste og tage artiklerne med på farten. Det kræver blot, at du er Politiken-abonnent. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shopSee omnystudio.com/listener for privacy information.

6 Touko 202322min

4. maj: Camilla: Dronningen der kom ind fra kulden

4. maj: Camilla: Dronningen der kom ind fra kulden

Hun har tidligere været kendt som hertuginden af Cornwall. Men fra på lørdag kan Camilla Parker Bowles kalde sig Dronning Camilla af Storbritannien. Hun blev kærester med Kong Charles, da han stadig var prins, og på en måde blev de ved med at være det i årtier, mens de var gift og fik børn med andre. Og da Charles ægteskab med prinsesse Diana gik i stykker, fortalte Diana hele verden historien om Camilla Parker Bowles som kvinden, der ødelagde alting. I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller journalist Lars Eriksen, hvordan turen frem mod tronen har været belagt med torne og grimme overskrifter.See omnystudio.com/listener for privacy information.

4 Touko 202327min

3. maj: Kampen om Brøndbys sjæl

3. maj: Kampen om Brøndbys sjæl

»Stoltheden er kolossal. Helt unormal. Vi står sammen om vor klub«. Sådan synger man på Brøndby Stadion. Men de seneste måneder, er der blevet mere stille. Der er nogle, som ikke synger med, og stoltheden over klubben er blevet lidt mindre kolossal. For der er sket noget, som forandrer fortællingen om forstadens stolthed. Foreningen, der blev så god til fodbold, at de kunne slå nogle af de bedste hold i Europa. Og som vandt og vandt uden at kappe forbindelsen til de græsrødder, der har skabt Brøndbyernes IF. Nu slår fællesskabet sprækker, og mange fans vil ikke være med mere. Dagens gæst er Politikens Jeppe Laursen Brock, der følger kampen om klubbens sjæl.See omnystudio.com/listener for privacy information.

3 Touko 202330min

2. maj: Da Lizette Risgaard begik karakter-selvmord

2. maj: Da Lizette Risgaard begik karakter-selvmord

Det lignede noget, vi har set før. En chef lægger hånden på en medarbejder, som ikke tør sige fra, og det resulterer først i en undskyldning og dernæst chefens afgang. Men denne gang var chefen hende, som skulle hjælpe dem, der kommer i klemme på deres arbejdsplads. Formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lizette Risgaard, blev beskyldt for at have befamlet en stribe unge mænd. Og i løbet af tre hektiske dage faldt den danske fagbevægelse fra hinanden. Journalist Michael Olsen har talt med nogle af de mænd, der fik uønsket opmærksomhed fra Lizette Risgaard, og i dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller han om opgøret mod formanden.See omnystudio.com/listener for privacy information.

2 Touko 202327min

Suosittua kategoriassa Politiikka ja uutiset

tervo-halme
aikalisa
rss-ootsa-kuullut-tasta
ootsa-kuullut-tasta-2
politiikan-puskaradio
rss-podme-livebox
rss-vaalirankkurit-podcast
rss-kuka-mina-olen
otetaan-yhdet
et-sa-noin-voi-sanoo-esittaa
rikosmyytit
rss-asiastudio
rss-kiina-ilmiot
rss-poliittinen-talous
rss-polikulaari-humanisti-vastaa-ja-muut-ts-podcastit
rss-kaikki-uusiksi
rss-hyvaa-huomenta-bryssel
rss-merja-mahkan-rahat
rss-tasta-on-kyse-ivan-puopolo-verkkouutiset
linda-maria