Efterfødselssamtale med Julie Zangenberg

Efterfødselssamtale med Julie Zangenberg

I et helt år op til sin graviditet forebereder skuespiller og forretningskvinde Julie Zangenberg sig på moderskabet. Hver dag på præcis samme tidspunkt måler hun sin temperatur, så hun ved, hvornår hun er mest frugtbar. Hun omlægger sin kost og drikker ikke alkohol, og hun klargør sin virksomhed, så hun kan være væk. Og da hun så er klar, bliver hun i løbet af kort tid gravid. Hør Julie fortælle ærligt om sin hang til kontrol, om hendes mentale rejse henimod at blive nogens mor, og selvfølgelig også om fødslen af lille Leo, der kommer til verden ved et planlagt kejsersnit. Jordemoder Tilde Bøgild er som altid med til at besvare spørgsmål.

Episoder(745)

Vores panel snakker om decemberbabies

Vores panel snakker om decemberbabies

Når man er decemberbarn, kan fødselsdagen nemt kan blive overstrålet af højtiden og andres forventninger til julen og de traditioner, der følger med. Men hvordan er det at være højgravid i december? Hvordan planlægger man juleaften og juledagene, når baby banker på? Og hvordan er det egentlig at have fødselsdag juleaften? Lyt eller genlyt den hyggelige panelsnak, hvor tre kvinder taler om, hvordan det er at være mor til en december baby og de mange følelser, der er på spil. Vores panel består af podcaster og iværksætter Noell Wakeroots, mor til Travis og Charliye, jordemoderstuderende Flora Rolin, mor til Arthur, og Ellen og konsulent, Elise Sadolin, mor til Kleo.   Episoden blev bragt første gang i 2022.

18 Des 202446min

Efterfødselssamtale med Julie Rostrup om hjemmefødslen af sit femte barn

Efterfødselssamtale med Julie Rostrup om hjemmefødslen af sit femte barn

Som 24-årig bliver Julie Rostrup gravid med sit første barn og leder efter en anderledes måde at indrette tilværelsen på. Hun og hendes mand slår sig ned i en lille landsby på landet, hvor de med Julies egne ord lever et liv, som er fattigt på penge, men rigt på kærlighed og børn. Siden er Julie blevet mor ikke mindre end fire gange, og i denne efterfødselssamtale fortæller hun om fødslen af lille Topper, som kommer til verden hjemme i familiens landhus en december formiddag omringet af sine fire store søskende. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.

16 Des 202446min

Mama med Liv Winther, medstifter af To The Moon, Honey

Mama med Liv Winther, medstifter af To The Moon, Honey

Lige siden Liv Winther voksede op i et kollektiv med sin mor, har hun haft følelsen af egenrådighed og af at ville selv. Men hun skulle en tur rundt om det autonome miljø og en fandenivoldskhed, før hun fandt sit kald som frisør og makeupartist og knoklede for at skabe sig en god tilværelse. Livs historie er også den om en ADHD-diagnose, der på den ene side får ting til at ske, men samtidig efterlader hende med et nervesystem på overarbejde. Om moderskabet som gamechanger med 10 års mellemrum, og om mødet med hendes mand og den livsændring, de laver, som endelig giver Liv en dyb, indre ro.

12 Des 202454min

Vores panel snakker om når ens partner har et misbrug

Vores panel snakker om når ens partner har et misbrug

Misbrug i familien er ofte tabubelagt og noget, der bliver holdt skjult. Og det kan kræve stor overvindelse at sætte et ord som ‘alkoholiker’ eller ‘narkoman’ på den mand, man har fået børn med. I denne panelsnak fortæller tre kvinder deres historier om at være i et forhold med misbrug, og hvordan det har påvirket dem. Fra den første stormende forelskelse til gradvist at opdage at deres partner misbruger alkohol og kokain, og om den ensomhed der medfølger. Da misbrug er sårbart emne, der også rammer børnene, medvirker de tre kvinder, Anna, Maria og Pia, kun med brug af deres fornavn eller anonymt.

11 Des 202451min

Ego: Om overgangsalder og hormonbehandling

Ego: Om overgangsalder og hormonbehandling

Hvad er det, der sker, når vi kvinder går i overgangsalderen? Skal vi acceptere i en overgangsfase at leve med humørsvingninger, ledsmerter, søvnløshed, hukommelsesbesvær og tristhed, når østrogenniveauet dykker? Eller bør vi ty til hormoner i overgangsalderen? Vi taler om hormoner med Marie Foegh, der er speciallæge i gynækologi, og en anerkendt forsker i hormonbehandling til kvinder i særligt tiden omkring perimenopause og overgangsalderen. Og vi zoomer ind på, hvad der er for en bevægelse, der er i gang, hvor flere er begyndt at kigge mere positivt på hormonbehandling end tidligere.

10 Des 202431min

Efterfødselssamtale med Ahlam Chemlali om at erfare på egen krop at moderskabet ”takes a village”

Efterfødselssamtale med Ahlam Chemlali om at erfare på egen krop at moderskabet ”takes a village”

Ph.d.-studerende Ahlam Chemlali altid været stolt af sin selvstændighed. Men under en udstationering til Grønland, hvor hun bliver mor, føler hun sig for første gang ensom og som en fremmed i rollen som mor. Da hun bliver gravid igen, er det derfor med en ny erkendelse af, at hun ikke behøver klare alting selv. Ahlam dykker sammen med sin mor ned i de efterfødselsritualer, der gemmer sig i familiens marokkanske rødder og forbereder et fjerde trimester med ro og varme hænder omkring sig. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.

9 Des 202447min

Vores panel taler om at finde sig selv som mor

Vores panel taler om at finde sig selv som mor

Hvordan er det at blive nogens mor? Hvad er det for en forandring, der sker med os, når vi bliver mødre? Og hvordan finder man kontakten til den nye version af sig selv – eller måske holder fast i den man hele tiden har? Vi taler om at finde sig selv som mor med: Forfatter Tine Høeg, mor til Lulu, 2, og bonusmor til to, influencer Emily Salomon, mor til Kurt, 5, og Skipper, 2, og direktør Line Dalgaard, mor til Selma Bo, 2.

4 Des 202451min

Ego: Migræne

Ego: Migræne

Hovedpine, kvalme, synsforstyrrelser, koncentrationbesvær. Migræne er en af de mest udbredte sygdomme i Danmark og rammer primært kvinder. Hvilken indvirkning har hormoner på migræne? Hvad betyder migræne for graviditeten? Og hvordan indretter man bedst hverdagen, når migrænen stjæler overskuddet? Vi taler vi om migræne med hovedpinesygeplejerske, Maren Eriksen, der i adskillige år har arbejdet med migræne og her gør os klogere på alt fra symptomer på migræne til anfaldsbehandlinger og hvilken rolle kosten spiller for behandlingen.

3 Des 202429min

Populært innen For unge lyttere

vitnemal
min-barneoppdragelse
baarli-og-benjamin-gar-i-terapi
er-det-noe-liv-med-nora-angeltveit
foreldreradet
rss-baarli-og-benjamin-gar-i-terapi
snipp-snapp-snute
rss-off-record-med-liva-og-elisabeth
jordmorpodden-om-graviditet-fodsel-og-barseltid
gravid-uke-for-uke
plutselig-barneteater
lrerrommet
fortell-meg-om
fodselspodden
familieliv
potepodden
rss-det-ma-vi-snakke-om
rss-sov-godt-podcast-for-barn-god-natt-historier-pa-sengekanten
rss-prinsessens-eventyr
velvarepodden-din-guide-til-positiv-endring