
12. april: Hvordan ser krig ud der, hvor soldater slår hinanden ihjel?
Hvordan ser krig ud? Altså, der hvor soldater rent faktisk slår hinanden ihjel? Og hvem er de mænd og kvinder, der lever dag efter dag i de ukrainske skyttegrave? Politikens journalist og podcastvært Bo Søndergaard er lige vendt tilbage fra reportage ved den forreste frontlinje i Ukraine, hvor han ville finde svar på de spørgsmål. Og sætte ansigter og billeder på den krig, der har varet over et år nu. I de her afsnit fortæller han, hvad han så og hørte. Og hvem han mødte.See omnystudio.com/listener for privacy information.
12 Apr 202327min

11. april: Manden, der gør det beskidte arbejde for Trump
I årtier var Roger Stone en af Trumps nærmeste rådgivere. Han er en af de mørke fyrster under amerikansk politik – en indflydelsesrig lobbyist og kampagnemager, som siden 1970’erne har hjulpet republikanske politikere som Nixon, Reagan, og George W. Bush til magten. I den nye dokumentarfilm ’A Storm Foretold’ er danske Christoffer Guldbrandsen kommet helt tæt på Stone. Han følger ham op til præsidentvalget i 2020. Han følger ham, mens Stone genopliver sin gamle kampagne ’Stop the Steal’, og mens han opildner til de protester, der fører til stormen på den amerikanske kongres 6. januar 2021. Så hvor stort et ansvar bærer Roger Stone for stormen på Kongressen? Og er han i virkeligheden Trumps beskidte håndlanger? Dokumentarfilmsinstruktør Christoffer er Guldbrandsen er dagens gæst i studiet.See omnystudio.com/listener for privacy information.
11 Apr 202333min

WEEKEND. 2 hjerter til storbyens nye højhuse. Fem hjerter til havnen
Det er påske, og til denne weekendpodcast har vi udvalgt nogle af de artikler om arkitektur, som vi har læst op i den seneste tid. Så kan du lytte til dem, hvis du ikke nåede at høre eller læse dem, da de udkom.Artiklerne er læst op af os, der har skrevet dem. Den første arkitektur-artikel, vi har udvalgt til dig i dag, er Karsten Ifversens anmeldelse af nogle nye københavnske højhuse på Islands Brygge, som han mildest talt ikke er begejstret for. Senere i podcasten kan du høre et langt uddrag af samme Karsten Ifversens anmeldelse af Aalborg Havn. Den er han til gengæld er ret så vild med.Begge artikler er del af nogle større artikelserier om henholdsvis højhuse i København og havne i de store danske byer. Undervejs i podcasten kan du høre klip fra disse og en række andre artikler med arkitekturmæssigt omdrejningspunkt.Og husk: de tre artikler bare er et lille udvalg af de mange artikler, vi har læst op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Her kan du også sammensætte din egen playliste og tage artiklerne med på farten. Hør eksempelvis Michael Bo læse sit interview (og samtale) med skuespilschef Morten Kirkskov om homokultur i 1980’erne op. Det kræver blot, at du er Politiken-abonnent. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shopSee omnystudio.com/listener for privacy information.
8 Apr 202326min

Genlyt: Albert og det kosmiske trafikuheld
Albert Sneppen er en lysende begavelse inden for astrofysik. I dagens afsnit forklarer han, hvordan han opdagede, at universet spejler sig i universets sorte huller. Og så svarer han på, hvordan man egentlig kan bruge viden om kosmiske trafikuheld, der foregår 150.000 lysår væk. For Albert Sneppen kan trække nye opdagelser ud af det allermest fjerne. Men han er samtidig en eminent formidler – og så lægger han i dagens afsnit ud med at kurere værtens eksistentielle angst. See omnystudio.com/listener for privacy information.
7 Apr 202327min

Genlyt: Et plejehjem er det perfekte gerningssted
En kvindelig sosu-hjælper har nu fået 16 års fængsel ved Retten i Randers. For drabsforsøg og grov vold mod beboere på det plejecenter, hvor hun arbejdede. Politikens Kristian Corfixen er i studiet. Han er forfatter til bogen om en tilsvarende sag fra Nykøbing Falster, hvor en sygeplejerske blev kendt skyldig i at prøve at slå fire af sine patienter ihjel.See omnystudio.com/listener for privacy information.
6 Apr 202320min

Genlyt: Da Sines mor blev udsat for kærlighedssvindel, endte det fatalt
Sine fik en fornemmelse af, at noget var helt galt, allerede første gang hun så et billede af sin mors nye kæreste. Hendes mor, Inge-Lis, havde mødt ham på nettet, og nu var hun stjerneforelsket i manden med de isblå øjne. Kærligheden viste sig dog at være et svindelnummer, og det endte katastrofalt for både Inge-Lis og hendes familie. I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ folder journalist Line Vaaben familiens historie ud og fortæller, hvordan forelskelse og nøje udtænkt manipulation kan gøre alle blinde for dårlige intentioner.Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, kan Livslinien kontaktes på telefon 70 201 201 eller via livslinien.dk. Er du akut selvmordstruet, skal du kontakte 112. See omnystudio.com/listener for privacy information.
4 Apr 202331min

Lyt til nogle af vores allerbedste podcasts i påsken
Til påskeferien har vi på redaktionen udvalgt nogle af de podcasts, vi er allermest stolte af.Du kan for eksempel høre Sine fortælle, hvordan hun fik en fornemmelse af, at noget var helt galt, allerede første gang hun så et billede af sin mors nye kæreste.Du kan også få en ung fyr i ørerne, der er en stjerne inden for astrofysik. Han hedder Albert Sneppen – og han er helt vildt god til at forklare om universets sorte huller.Journalist på Politiken Kristian Corfixen har skrevet bogen ’Sygeplejersken’ – så han har landets bedste forudsætninger for at forstå sagen om den kvindelige sosu-hjælper, der har fået 16 års fængsel for drabsforsøg og grov vold. Hør ham forklare, hvorfor et plejehjem er det perfekte gerningssted.Du kan også Gudrun Marie Schmidt læse sit portræt af Mads Brügger højt. Han har mange fans. Og mange haters. Og så har han et problem med sit temperament. Som barn blev han mobbet med sit røde hår og stritørerne. Han søgte ly i sine bøger og tegneserier – og en del af ham er nok aldrig helt kommet ud til os andre igen.See omnystudio.com/listener for privacy information.
3 Apr 20232min

Genlyt: »Hvis de smider os ud fra Corona Camping, ender jeg under en bro«
Corona Camping ligger ikke så langt fra motorvej E20, der hvor bilerne suser fra Køge til Ringsted eller den anden vej. Der bor mennesker, som har taget et par af livets sideveje og nu har permanent-parkeret deres campingvogn her. Mange af dem er her, fordi de ikke kan eller vil være et andet sted. Men Køge Kommune vil gerne have dem væk. Fotograf Marcus Emil Christensen lånte en campingvogn og flyttede ind på pladsen i nogle uger. I dagens afsnit fortæller han om Connie, Zjeanne, Michael, chihuahuaen Mike, kamphunden Basse og alle de andre, der bare gerne vil blive på Coronavej 1.See omnystudio.com/listener for privacy information.
3 Apr 202327min





















