
Genlyt: »Hvis de smider os ud fra Corona Camping, ender jeg under en bro«
Corona Camping ligger ikke så langt fra motorvej E20, der hvor bilerne suser fra Køge til Ringsted eller den anden vej. Der bor mennesker, som har taget et par af livets sideveje og nu har permanent-parkeret deres campingvogn her. Mange af dem er her, fordi de ikke kan eller vil være et andet sted. Men Køge Kommune vil gerne have dem væk. Fotograf Marcus Emil Christensen lånte en campingvogn og flyttede ind på pladsen i nogle uger. I dagens afsnit fortæller han om Connie, Zjeanne, Michael, chihuahuaen Mike, kamphunden Basse og alle de andre, der bare gerne vil blive på Coronavej 1.See omnystudio.com/listener for privacy information.
3 Apr 202327min

WEEKEND. Mads Steffensen-bacillen på DR. Og fem hjerter til Helmig og Elektra
Vi har udvalgt tre artikler til dig fra Politiken, så du kan lytte til dem, hvis du ikke nåede at høre eller læse dem i løbet af ugen.Artiklerne er læst op af os, der har skrevet dem. Den første artikel, vi har udvalgt til dig i dag, er Thomas Michelsens anmeldelse af en ny udgave af operaen Elektra på Det Kongelige Teater (02:03)Dernæst kan du høre Pernille Jensens anmeldelse af Thomas Helmigs store koncert i Royal Arena – hans første siden sønnen Hugo Helmigs død (10:21)Til sidst kan du høre Mads Zacho Teglskovs klumme om en særlig bacille, der trives hos DR. Den er opkaldt efter Mads Steffensen (19:50)Har du allerede læst eller hørt en af artiklerne, kan du altid ’spole hen’ til den artikel, du vil gerne vil høre. Se minuttallene ovenfor.Og husk: de tre artikler bare er et lille udvalg af de mange artikler, vi har læst op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Her kan du også sammensætte din egen playliste og tage artiklerne med på farten. Hør eksempelvis Lotte Thorsen læse sit interview med DR-journalist Stephanie Surrugue op. Det kræver blot, at du er Politiken-abonnent. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shopSee omnystudio.com/listener for privacy information.
1 Apr 202325min

31. marts: Sanna Marin: Genvælger Finland sin politiske rockstjerne?
Ude i verden er den finske statsminister, Sanna Marin, en politisk superstjerne. Men hjemme i Finland er stemningen mindre begejstret. Hendes kritikere mener, at der er for langt fra de flotte ord i hendes velformulerede taler til de konkrete politiske forandringer, de drømmer om at se i Finland. Og om få dage er der valg. I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ tegner Politikens nordiske korrespondent Claus Blok et portræt af den finske statsminister og fortæller om det valg, der finder sted, netop som Finland er på vej ind i Nato på grund af krigen i Ukraine.See omnystudio.com/listener for privacy information.
31 Mar 202322min

30. marts: Er Putins yndling løbet tør for held?
Han har skabt en hær af internettrolde. Han har forsøgt at undergrave oppositionslederen Navalnyj indefra. Og i dag er han leder af Wagnergruppen – den berygtede russiske hær af lejesoldater og straffefanger hvervet direkte fra Ruslands fængsler. Jevgenij Prigosjin er en af de mest magtfulde personer på russisk side af krigen. For nylig skrev han et højst usædvanligt brev til Ruslands forsvarsminister – et nødråb om at Wagnergruppen har brug for hjælp. For ellers, skrev han, bliver vi afskåret og nedkæmpet af den ukrainske hær. Hvad siger det om Rusland, at en brutal tidligere straffet er blevet landets store helt? Og er han nu kommet i knibe? Politikens Ruslandskommentator Flemming Splidsboel tegner et portræt af Prigosjin.See omnystudio.com/listener for privacy information.
30 Mar 202330min

29. marts: »Du er ikke jøde nok«: Jotam føler sig som andenrangsborger i Israel
Jotam Confino er halvt dansk og halvt israelsk. Men i Israel oplever han sig som andenrangsborger, fordi han ikke er helblodsjøde. For Jotam Confino er hans egen oplevelse billedet på et israelsk samfund, der er enormt splittet. Mellem sekulære og ultraortodokse jøder. Mellem israelere, der søgte et moderne liv i Tel Aviv, og dem, der med premierminister Netanyahu i spidsen vil trække Israel i en mere nationalistisk og religiøs retning. Det er den splittelse, som lige nu kan ses på gaden i Israel, når demonstranter protesterer over en ny retsreform. Risikoen for borgerkrig ulmer. Lykkedes det Netanyahu at fjerne den, da han mandag talte til sit splittede, israelske folk? Jotam Confino er freelancejournalist bosat i Israel og er dagens gæst. See omnystudio.com/listener for privacy information.
29 Mar 202329min

28. marts: Lyden af opera er også lyden af kvindehad og racisme
I arien ’O mio babbiono caro’ af Puccini synger en ung kvinde, at hun hellere ville dø end ikke at få den mand, hun elsker. Og hun er langt fra den eneste kvinde, der dør i operaernes klassikere. De dør faktisk som fluer. Og det er blot ét af de steder, hvor opera har fået et problem. For når publikum sidder og klapper, hylder de så også de gamle mestres forældede kvindesyn og stereotype portrætter af asiatiske og afrikanske kulturer? Dén hovedpine udlægger Politikens musikredaktør med ansvar for opera, Thomas Michelsen, i dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’.See omnystudio.com/listener for privacy information.
28 Mar 202330min

27. marts: Stalking: Han ringer til Sanne 300 gange juleaftensdag
En stalker. Tanken om at nogen bare kan beslutte sig for at forfølge og chikanere en. Ringe, sms’e, true. Blive ved, lige så længe, de har lyst til. Uanset hvad man gør for at slippe fri, og hvor man søger hjælp. Den tur har Sanne været igennem, siden hun for seks år siden mødte en knap 10 år ældre mand, hun oplevede som så solid, charmerende og hjælpsom, at hun udvekslede nøgler med ham. Og så gik det stærkt. Politikens journalist Kirsten Nilsson har mødt Sanne, der fortæller hele sin historie i podcasten ’På flugt fra min stalker’. Podcasten er produceret af Drive Studios for Podimo. De første to afsnit kan lyttes gratis på blandt andet Apple Podcasts og Spotify.Lyt til første afsnit her:https://podcasts.apple.com/dk/podcast/p%C3%A5-flugt-fra-min-stalker/id1672225482?i=1000601750004See omnystudio.com/listener for privacy information.
27 Mar 202320min

WEEKEND. Perfekt popstjerne. Perfekt udstilling. Perfekte kroppe
Vi har udvalgt tre artikler til dig fra Politiken, så du kan lytte til dem, hvis du ikke nåede at høre eller læse dem i løbet af ugen.Artiklerne er læst op af os, der har skrevet dem. Den første artikel er Pernille Jensens anmeldelse af Kali Uchis’ nye album (01:51)Dernæst kan du høre Mathias Krygers anmeldelse af en stor udstilling med mesteren Vermeer. 5 hjerter giver han (08:47)Til sidst kan du høre Clara Underdahls Ibyen-klumme om en tendens, hun har bemærket i sit fitnesscenter (21:06)Har du allerede læst eller hørt en af artiklerne, kan du altid ’spole hen’ til den artikel, du vil gerne vil høre. Se minuttallene ovenfor.Og husk: de tre artikler bare er et lille udvalg af de mange artikler, vi har læst op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Her kan du også sammensætte din egen playliste og tage artiklerne med på farten. Hør eksempelvis Gudrun Marie Schmidt læse sit interview med journalist og redaktør Mads Brügger. Det kræver blot, at du er Politiken-abonnent. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shopSee omnystudio.com/listener for privacy information.
25 Mar 202328min





















