Fik du hørt: Teddy ville dø den dag, og det skulle han nok selv bestemme

Fik du hørt: Teddy ville dø den dag, og det skulle han nok selv bestemme

Teddy Lauridsen bestemte selv, hvornår han skulle dø. Han puttede en masse medicin i en flaske med saftevand og drak det. Hvor han fik medicinen, og hvem der hjalp ham de sidste timer, får du ikke at vide. For i Danmark er det ulovligt at hjælpe mennesker med at tage deres eget liv. Indtil videre. Regeringen har nemlig nedsat et udvalg, der skal komme med et bud på »en dansk model for en mere værdig død«. Men Teddy Lauridsen kunne ikke vente så længe. I dette afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ fortæller journalist Line Vaaben om de sidste måneder, dage og timer af Teddy Lauridsens liv.

Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, kan Livslinien kontaktes på telefon 70 201 201 eller via livslinien.dk. Er du akut selvmordstruet, skal du kontakte 112.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Avsnitt(1989)

Spyttet på og truet på livet. Egentlig var hun bare borgmester

Spyttet på og truet på livet. Egentlig var hun bare borgmester

Hun har fået dødstrusler, er blevet kaldt feltmadras og luder og har modtaget sms’er med trusler om udpenslet seksuel vold. Da Birgit S. Hansen besluttede sig for at gå ud af politik efter 11 år som borgmester i Frederikshavn, var en del af grunden, at hun ikke længere ville leve med hadet og truslerne. Ny forskning fra Københavns Universitet viser, at kvindelige politikere modtager flere hadefulde kommentarer end deres mandlige kolleger, og at hadefulde kommentarer på sociale medier rammer kvindelige politikere hårdere end mandlige. I dagens afsnit af 'Du lytter til Politiken' fortæller Birgit S. Hansen, hvor svært det har været at modtage truslerne, og hvordan de har ændret, hvem hun er.See omnystudio.com/listener for privacy information.

17 Dec 202428min

Flere børn bor på krisecenter. Lucca er et af dem

Flere børn bor på krisecenter. Lucca er et af dem

Når en kvinde søger tilflugt på et krisecenter i Danmark, bliver hun gemt væk fra verden sammen med sine børn. Og antallet af børn på danske krisecentre er mere end fordoblet siden 2017. Børn, der ikke kan komme i skole eller til lægen, uden at deres voldelige forælder får at vide, hvor de befinder sig. Politikens Freja Bøgh Lassen har tilbragt fem dage inde bag det høje hegn og de tonede ruder på et krisecenter i Frederiksværk. Hun har set det det liv, som voldsramte mødre og deres børn lever i skjul, når det er blevet for farligt for dem at bo hjemme.See omnystudio.com/listener for privacy information.

16 Dec 202423min

WEEKEND. Jeg hører det på barer, i metroen og i radioen. Især fra unge frustrerede kvinder

WEEKEND. Jeg hører det på barer, i metroen og i radioen. Især fra unge frustrerede kvinder

Flere og flere kvinder udtrykker i dag både skepsis og forvirring, når det kommer til valg af prævention. Er der en bevægelse i gang? Og kan man flirte og snakke om prævention på samme tid? Det er nogle af de spørgsmål, du kan få svar på i denne uges weekendpodcast fra Politiken, hvor journalist Freja Bøgh Lassen læser to artikler om prævention op ----------------- Og husk: Artiklerne er bare nogle af de mange artikler, vi læser op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Du skal være abonnent for at lytte med. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shopSee omnystudio.com/listener for privacy information.

14 Dec 202421min

Diktatoren i hamsterhjulet: Hvem kan Assad stole på?

Diktatoren i hamsterhjulet: Hvem kan Assad stole på?

Efter 20 år ved magten tog det kun 12 dage for Bashar Al-Assads styre i Syrien at falde i hænderne på modstandsstyrker. Og Assads afsættelse er blot et ud af mange beviser på, at fejlraten på diktatorer er meget høj. Så hvordan kommer man af med en tyran i lynfart? Og hvilke venner har han tilbage? Dagens gæst i 'Du lytter til Politiken' er Politikens internationale redaktør Michael Jarlner, der fortæller om de mange diktatorer før Assad, der flygtede i eksil hos venner, men alligevel blev indhentet af deres forbrydelser. Og hvem, der har vundet og tabt noget ved Assads flugt.See omnystudio.com/listener for privacy information.

13 Dec 202430min

Delay, deny, depose: En vred drabsmand på Manhattan

Delay, deny, depose: En vred drabsmand på Manhattan

Sidste onsdag blev en mand skudt ned på åben gade på Manhattan, og en maskeret gerningsmand tog flugten. Kort efter fandt man patroner, hvor drabsmanden har indgraveret det, der ligner politiske budskaber. Der står delay, deny, depose. Sagen blev dækket intenst i nyhederne, og da medierne bragte budskabet fra det manifest, den formodede gerningsmand havde på sig ved anholdelsen, sad millioner af mennesker klar til at høre det. I dagens afsnit af 'Du lytter til Politiken' fortæller Politikens Jesper Thobo-Carlsen om det opsigtsvækkende drab på Brian Thompson, direktør for sundhedsforsikringsselskabet United Healthcare. Et drab, som har fået mange amerikanere til at udtrykke sympati - ikke med offeret men med gerningsmanden.See omnystudio.com/listener for privacy information.

12 Dec 202427min

TikTok: Din bedste ven og din værste fjende

TikTok: Din bedste ven og din værste fjende

De har fået tusindvis af følgere ved at dele alt fra makeup-tutorials til lynhurtige historielektioner. Og for TikTok-kreatørerne er det ikke bare underholdning. Det er en levevej. Det stod klart for journalist Lars Eriksen, da han rejste til London for at deltage i årets TikTok Awards. Her mødte han en helt ny medievirkelighed, der kun går i en retning: fremad. For kinesiskejede TikTok er et af verdens hurtigst voksende sociale medier. Og det er på trods af, at platformen ofte er genstand for kritik. I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller Lars Eriksen, hvorfor vi bliver så opslugte af TikTok. Om TikTok-skabernes eget forhold til platformen. Og om mediet risikerer at blive forbudt i USA, hvor kritikerne er bekymrede for, om brugernes data kan ende i hænderne på den kinesiske stat.See omnystudio.com/listener for privacy information.

11 Dec 202424min

Assad er flygtet til Moskva. Hvad vil Syriens oprørere nu?

Assad er flygtet til Moskva. Hvad vil Syriens oprørere nu?

På få dage er det lykkedes syriske oprørsgrupper med lederen Al-Jolani i spidsen at vælte Syriens diktator Assad. Oprørerne kom fra nord og tog den ene by efter den anden, og i weekenden gik oprørerne ind i hovedstaden Damaskus – og så var det slut for Assad. I mere end 50 år har Bashar al-Assad og hans far siddet på magten i Syrien. Med weekendens dramatiske udvikling er syrerne befriet for Assad-familiens blodige og autoritære voldsregime. Men hvad så nu? Og hvad siger syrerne selv? Det fortæller Zenia Y. Henriksen om i dagens afsnit af 'Du lytter til Politiken'. Hun er ph.d. i Mellemøstens Sprog og Samfund og har boet i Syrien og været syrisk gift.See omnystudio.com/listener for privacy information.

10 Dec 202420min

Hvor er babyerne? Danske fødselstal rasler ned

Hvor er babyerne? Danske fødselstal rasler ned

Eksperter havde forudset en lav fødselsrate i år, men har nu måtte justere deres forventninger endnu længere ned. For vi får færre børn i Danmark, og flere og flere danskere vælger slet ikke at få børn. De faldende fødselstal skal tages alvorligt, siger politikerne, mens de samtidigt forsøger at holde sig ude af danskernes soveværelser. Så hvordan får vi baby-feberen tilbage til Danmark? Og hvorfor er frivillig barnløshed egentlig et samfundsproblem? Dagens gæst i 'Du lytter til Politiken' er Per Thiemann, som er redaktør for økonomi og samfund. Han forklarer i dette afsnit, hvem det er, der får færre børn i dag end tidligere, og hvad det faldendes fødselstal kan skyldes. Og så svarer han på, om det nu også kun  er dårligt, at der bliver født så få danske babyer.See omnystudio.com/listener for privacy information.

9 Dec 202419min

Populärt inom Politik & nyheter

p3-krim
svenska-fall
rss-krimstad
flashback-forever
rss-viva-fotboll
motiv
aftonbladet-daily
rss-vad-fan-hande
aftonbladet-krim
rss-sanning-konsekvens
krimmagasinet
dagens-eko
rss-krimreportrarna
fordomspodden
olyckan-inifran
spar
svd-dokumentara-berattelser-2
svd-nyhetsartiklar
blenda-2
grans