
Hvorfor udskriver Rishi Sunak et valg, han næsten kun kan tabe?
I sidste uge udskrev den britiske premierminister Rishi Sunak valg. Et valg, han er så godt som sikker på at tabe. For det kommer som kulminationen på en årelang konservativ nedtur, der har ført partiet – og Storbritannien – så langt ud, at der åbenbart ikke er andre udveje. I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller journalist Jesper Thobo-Carlsen om et land i krise – og hvad Labour kan gøre ved det, hvis de får magten igen. See omnystudio.com/listener for privacy information.
27 Maj 202425min

WEEKEND. Fans står stadig i kø for at få hans autograf. Men ...
I Politikens weekendpodcast giver vi dig hver uge mulighed for at høre nogle af de mange artikler, Politikens journalister, anmeldere og skribenter skriver og selv læser op. De tre artikler, du kan høre i dag, er:Først skal du høre hvorfor David Bateson fra Hellerup er blevet nødt til at bijobbe i Tivoli., når Emile Maarbjerg Mørk læser sin artikel om kunstig intelligens op. Derefter kan du høre Pernille Jensens anmeldelse af megastjernen Billie Eilish’ nye album. Til sidst er det Emil Bergløvs interview med en designer, der ikke bruger sine prisvindende evner på at lave smukke spisestuestole, men i stedet designer nye, smukke bud på ting, vi måske ikke vil være ved, at vi en dag kan få brug for-----------------Og husk: Artiklerne er bare nogle af de mange artikler, vi læser op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Her kan du også sammensætte din egen playliste og tage artiklerne med på farten. Det kræver blot, at du er Politiken-abonnent. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shopSee omnystudio.com/listener for privacy information.
25 Maj 202426min

Fra arkivet: Hvorfor bruger de ikke bare Re-Sepp-ten hvert år?
Dette afsnit blev første gang udgivet 11. juni 2021. Nu begynder EM igen. Og mens mange danskere tror på fodboldlandsholdet, er der mindre opbakning til årets EM-sang, Alphabeats ’Danmarks Dynamite’. Anmelderne er ikke just imponerede ,men Politikens musikredaktør Simon Lund er uenig. Hør hvorfor, og hvad et fodboldhit skal kunne. Han tager en tur tilbage til et par af de bedste - og dårligste - danske og udenlandske slutrundesange.See omnystudio.com/listener for privacy information.
24 Maj 202432min

Rafah Garden: Politiken var med, da et oprør blev født
I en gårdhave på Københavns Universitet har unge studerende dækket terrænet med telte og bannere. De kræver, at universitetet trækker sine pro-israelske investeringer tilbage og erkender, at Israel begår folkedrab i Gaza. Og de flytter sig ikke, før deres krav bliver mødt.Efter flere ugers belejring viser de studerende stadig ingen tegn på udmattelse og sætter kun mere pres på universitetsledelsen, imens teltlejren vokser. For blandt teltene gemmer der sig et fællesskab, som vi andre ikke forstår endnu.Politikens Stella Buur Rasmussen har i mere end to uger fulgt ’Rafah Garden’ tæt, og i en særlig udgave af ’Du lytter til Politiken’ giver hun stemmer til de studerende, der er i protest og finder ud af, hvorfor konflikten i Mellemøsten har antændt et moderne studenteroprør.See omnystudio.com/listener for privacy information.
24 Maj 202422min

Hvorfor vil Donald Trump sagsøge det danske håb på Cannes Festival?
Det er som om, at to vidt forskellige verdener i disse dage pludselig er ramlet sammen. På den ene side den store, glitrende gallafest for filmelskere og stjerner - Cannes Film Festival. Og på den anden side en kernefortælling på den amerikanske højrefløj.I Cannes præsenterer den iranskdanske instruktør Ali Abbasi sin spillefilm ’The Apprentice’, der bygger på Donald Trumps unge år med, hvad man roligt kan kalde, ret vilde scener. Og det giver genlyd i amerikansk politik.Politikens Kristoffer Hegnsvad er i Cannes, og i dagens afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller han om, hvordan de to verdener på hver deres måde betjener sig af skandaler, og hvordan en spillefilm om forråelsen af en usikker, ung mand måske kan hjælpe os med at forstå mennesket bag Donald Trumps maske.See omnystudio.com/listener for privacy information.
23 Maj 202418min

Er Ukraine ved at tabe krigen?
For to år siden gik vi nærmest og underholdt hinanden med, hvordan det uduelige russiske militær kørte fast og blev nedkæmpet i deres gamle, rustne materiel. Putins dage var nok talte, sagde vi dengang. For nu ville Ruslands økonomi gå i stå, og titusindvis af dræbte russiske soldater ville vende befolkningen imod ham. Men på trods af over et dusin sanktionspakker fra vesten mod Putins Rusland buldrer krigen fortsat derudaf. Og nu er Ukraines næststørste by, Kharkiv, under tungt angreb fra russerne. Så er det på tide, at vesten forbereder sig på et ukrainsk nederlag?Dagens gæst i ’Du lytter til Politiken’ er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS, Flemming Splidsboel, der mener, at vi bør forholde os til muligheden for russisk fremgang i Ukraine.See omnystudio.com/listener for privacy information.
22 Maj 202417min

Politiken tog med: Skal Niels have en diagnose?
Aldrig før er så mange børn og unge blevet henvist til psykiatrien. Resultatet er ventetider på flere måneder.Men hvordan udreder og behandler systemet små børn for psykiske lidelser? Hvad sker der bag de lukkede døre? Og hvad ligger bag de uhyggelige tal for børn og unges mistrivsel?Politikens Anders Legarth Schmidt har dækket psykiatrien i mange år. I dagens afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller han om, hvad han så, da han fulgte livet på et psykiatrisk ambulatorium for små børn i Region Hovedstaden.See omnystudio.com/listener for privacy information.
21 Maj 202421min

WEEKEND. Verdens bedste akkord? Danmarks bedste parcelhus? Årets danske metalplade?
I Politikens weekendpodcast giver vi dig hver uge mulighed for at høre nogle af de mange artikler, Politikens journalister, anmeldere og skribenter skriver og selv læser op. De tre artikler, du kan høre i dag, er:Thomas Michelsens guide til intet mindre end den mest berømte akkord i hele musikhistorienKarstens Ifversens anmeldelse af et nyt byggeri, der meget vel kunne være fremtidens parcelhus. Pernille Jensens anmeldelse af det danske band Strychnos’ nye album. -----------------Og husk: Artiklerne er bare nogle af de mange artikler, vi læser op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Her kan du også sammensætte din egen playliste og tage artiklerne med på farten. Det kræver blot, at du er Politiken-abonnent. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shopSee omnystudio.com/listener for privacy information.
18 Maj 202419min





















