24. august: Sådan vender man Trumps håndlangere imod ham

24. august: Sådan vender man Trumps håndlangere imod ham

Donald Trumps personlige advokat har i strid med loven betalt en tidligere pornoskuespiller for at tie om en affære, hun hævder at have haft med Donald Trump. Og det kan blive farligt for præsidenten.

For det ligner en strategi hos den særlige undersøger, Robert Mueller, af russernes indblanding i det amerikanske præsidentvalg: Først hænger man en fra Trumps inderkreds op på andre lovbrud. Dernæst presser man ham til at afsløre, hvad han ved om den russiske forbindelse.

Dagens gæst: Jesper Thobo-Carlsen, journalist på Politikens udlandsredaktion.

Dagens Vært: Nils Thorsen.

Redaktion: Nils Thorsen, Gudrun Marie Schmidt, Nina Kragh, Jonas Schrøder-Andreasen, Kathrine Eggert Wadsholt og Sille Westphal.

Vi hører gerne fra dig, skriv til: dulyttertilpolitiken@pol.dk.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Avsnitt(1875)

Otte danske kvinder dræbt i år – hvad er det, der sker?

Otte danske kvinder dræbt i år – hvad er det, der sker?

I løbet af bare 14 dage er to danske kvinder blevet skudt og dræbt – den ene af sin mand. Og faren til deres to børn. Den anden af sin ekskæreste, som ellers havde et tilhold, der skulle forhindre ham i at nærme sig hende. I de senere år har vi oplevet i gennemsnit syv partnerdrab om året. Men alene i løbet af de første fem en halv måned af 2025 har vi allerede haft otte. Hvad er det, der sker? I en række medier – og især måske på de sociale – kan man få det indtryk, at antallet af drab på kvinder bare vokser. Men sådan er det faktisk ikke, siger Politikens Line Vaaben, som i mange år har beskæftiget sig med emnet og blandt andet skrevet bogen ’En forudsigelig forbrydelse’ om kvindedrab. Og – siger hun – ligesom vi før var uopmærksomme på, hvor mange kvinder, der blev dræbt af deres partner, overser vi måske nu, at det nogle gange handler om andet og mere end køn.See omnystudio.com/listener for privacy information.

19 Juni 26min

Det slås Mellemøstens ærkefjender om – del 2: Israels frygt

Det slås Mellemøstens ærkefjender om – del 2: Israels frygt

Premierminister Benjamin Netanyahu har advaret verden om atomtruslen fra Iran i flere årtier. Foran den amerikanske kongress, i FN og i sine bøger. Så hvorfor er det lige nu i juni 2025, han trækker i nødbremsen og indleder et massivt angreb på de iranske atomanlæg og topfolk i det iranske regime? Det fortæller Politikens seniorkorrespondent Anders Jerichow om i dagens afsnit af 'Du lytter til Politiken'.See omnystudio.com/listener for privacy information.

18 Juni 28min

Det slås Mellemøstens ærkefjender i virkeligheden om – Del 1: Irans præstestyre

Det slås Mellemøstens ærkefjender i virkeligheden om – Del 1: Irans præstestyre

I år 2040 – om 15 år – vil staten Israel være udslettet. Det har Irans religiøse leder, Ayatollah Ali Khamenei, erklæret. Hvordan det skal ske, har det iranske præstestyre en hemmelig plan for. I Iran har man ligefrem en særlig Timeglas-Festival, hvor man – med mellemrum – tæller ned til Israels forestående kollaps. Men hvorfor er Israels udslettelse så vigtig for præstestyret? Er det virkelig derfor, landet satser hårdt på at udvikle atomvåben? Det her er første del af to om baggrunden for Israels angreb på Iran. I det her afsnit spørger vi Politikens internationale kommentator Michael Jarlner, hvordan Iran forvandlede sig fra et veluddannet, vestligt orienteret samfund til en islamistisk republik – og hvordan præstestyret – længe før Al Qaeda og Islamisk Stat - spredte skræk i Vesten og udfordrede USA. Vi hører gerne fra dig, skriv til: dulyttertilpolitiken@pol.dkSee omnystudio.com/listener for privacy information.

17 Juni 23min

Ny dokumentar – 'Mobbet': »Det er som om, jeg ikke er vigtig nok for andre«

Ny dokumentar – 'Mobbet': »Det er som om, jeg ikke er vigtig nok for andre«

Kan du huske din skoleklasse? Husker du dem, der blev mobbet? Det kan endda være, at du var en del af det. Enten som mobber, mobbeoffer eller passiv tilskuer. Måske ligger det mange år tilbage, men mobning lever i høj grad videre i dagens Danmark. Faktisk er mobning på få år steget markant i folkeskolen. Ida på 15 år har igennem flere år oplevet at blive ekskluderet, holdt udenfor og valgt fra af de andre i skolen. Lige indtil et særligt ophold ændrede hendes liv. I dette afsnit undersøger journalist Pernille Mainz, hvad mobning egentlig er. Og svaret viser sig i virkeligheden at være noget andet end det, mange af os går og tror. See omnystudio.com/listener for privacy information.

16 Juni 28min

WEEKEND. Årets mest ventede. Rigmandsproblemer. Og en bog på kun 44 sider

WEEKEND. Årets mest ventede. Rigmandsproblemer. Og en bog på kun 44 sider

Vi har udvalgt nogle oplæste artikler til dig fra Politiken: Først læser Lucia Odoom sin anmeldelse af Addison Raes debutalbum op. Ren popmagi, kalder hun det Dernæst læser Mathias Kryger sin ret så anderledes kunstanmeldelse fra et traditionsrigt dansk slot op Til sidst læser Thomas Bredsdorff sin anmeldelse af et moderne islandsk eventyr op. ------------ Og husk: Artiklerne er bare nogle af de mange artikler, vi læser op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Du skal være abonnent for at lytte med. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shopSee omnystudio.com/listener for privacy information.

15 Juni 23min

So ein ding: Sådan har Donald Trump fået sin egen militærparade

So ein ding: Sådan har Donald Trump fået sin egen militærparade

6.600 soldater, 150 kampvogne og 50 luftfartøjer, to muldyr og en hund. Det er åbenbart det, du skal bruge til en militærparade. Lørdag fejrer Donald Trump sin egen 79 års fødselsdag - og samtidig det amerikanske militærs 250 års fødselsdag - med en stor parade i Washington DC. Parader af den slags med kampvogne og det hele er ellers ikke noget, der er tradition for i USA, hvor man hidtil har overladt den slags til autoritære regimer som Rusland og Nordkorea. Og så lige Frankrig, der har en helt særlig parade-tradition. Og det var netop her på Bastilledagen hos Emmanuel Macron i 2017, at Donald Trump blev inspireret. I ’Du lytter til USA’ taler vi i denne uge om Trumps parade, om protesterne mod præsidenten, der lørdag finder sted i 2000 byer i hele USA. Og om protesterne fra Bruce Springsteen, som paneldeltager Jesper Thobo-Carlsen er i Berlin for at se. Dagens panel består af vært Nils Thorsen, journalist på Politiken Anders Thornø Jørgensen og udlandsjournalist Jesper Thobo-Carlsen.See omnystudio.com/listener for privacy information.

14 Juni 25min

Live fra Folkemødet: Året i satiretegninger med Mette Frederiksen og Roald Als

Live fra Folkemødet: Året i satiretegninger med Mette Frederiksen og Roald Als

Statsministeren er et yndet motiv, når bladtegneren fortolker det politiske landskab med sin velkendte og spiddende streg. Lyt med, når Roald Als og Danmarks statsminister igen møder hinanden på Politikens scene til Folkemødet for at diskutere det forgangne år på Christiansborg med udgangspunkt i Roalds mange spiddende portrætter af Mette Frederiksen. Programmet er optaget live på Politikens scene til Folkemødet i Allinge. Politiken udgiver det bedste fra deres scene på Folkemødet på lyd i podcastfeedet 'Politiken Live', som kan findes i Politikens podcastapp, og hvor du ellers plejer at høre podcasts.See omnystudio.com/listener for privacy information.

13 Juni 43min

Den sorte svane er landet: Hvem har vundet, og hvem har tabt?

Den sorte svane er landet: Hvem har vundet, og hvem har tabt?

Det er strafbart at afgive falsk vidneforklaring. Ikke desto mindre er det præcis det, politifolk tilsyneladende instruerer deres meddeler i at gøre på en skjult lydoptagelse, som hele Danmark har kunnet høre siden onsdag morgen, hvor TV 2 havde premiere på to nye afsnit af dokumentarserien ’Den Sorte Svane’. Og meddeleren, som politifolkene efter alt at dømme instruerer i at lyve, når hun skal afhøres som vidne i en straffesag, er seriens kontroversielle hovedperson, Amira Smajic. Siden seriens første fem afsnit blev sendt sidste år, er den blevet set af 2,2 millioner seere, hvilket gør den til den mest dokumentar nogensinde. Den har afsløret forbindelser mellem over- og underverdenen i Danmark og kastet lys over kriminelle forhold, som nu efterforskes af en række myndigheder. Men Den Sorte Svane har også været genstand for en voldsom debat, som man til tider nærmest har skullet være tidligere graverchef på Politiken for at kunne overskue. Derfor er det netop John Hansen, der i dagens afsnit zoomer ind på sagens tre vigtigste parter – nemlig TV2, politiet og Amira Smajic – for at gøre os klogere på, hvad de villet, hvad de har vundet, og hvad de har tabt.See omnystudio.com/listener for privacy information.

13 Juni 27min

Populärt inom Politik & nyheter

svenska-fall
p3-krim
rss-krimstad
fordomspodden
rss-viva-fotboll
flashback-forever
aftonbladet-daily
rss-sanning-konsekvens
rss-vad-fan-hande
olyckan-inifran
dagens-eko
krimmagasinet
rss-frandfors-horna
rss-krimreportrarna
motiv
rss-expressen-dok
svd-dokumentara-berattelser-2
svd-nyhetsartiklar
blenda-2
spotlight