Derfor brænder de amerikanske gader

Derfor brænder de amerikanske gader

For en uge siden døde sorte George Floyd, EFTER en hvid betjent maste sit knæ mod hans hals i knap 9 minutter. Lige siden har USA's gader været fyldt med vrede mennesker, der kræver retfærdighed. Og nu truer Trump med at sætte hæren ind. Hvordan blev én fatal anholdelse til en national krise?

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Avsnitt(1974)

Havet er fyldt med plastik: Kan denne maskine æde det for os?

Havet er fyldt med plastik: Kan denne maskine æde det for os?

Et sted ved bredden af den store Chao Phraya-flod, som løber gennem Bangkok, ligger der et mystisk fartøj. 'Interceptor 019' hedder det. I sig selv et vildt navn. Og så er der udseendet. Det ligner et kæmpemæssigt insekt, der slubrer alle de plastikflasker, chipsposer og andet af civilisationens skrald i sig, som døgnet rundt bare driver ind i dens store gab. 'Interceptor 019' er et anderledes bud på, hvordan vi måske kan redde verdenshavene fra de enorme mængder af affald og særligt plastik, som hver dag strømmer fra vores huse og byer. En usynlig katastrofe. For de fleste af os. Men for Politikens Sune Højrup Bencke skete der for nogle år siden noget, der ændrede hans blik. Og nu ser han affaldet overalt. Så da han hørte om 'Interceptor 019', tænkte han, at det fartøj måtte han simpelthen besøge.See omnystudio.com/listener for privacy information.

23 Maj 202520min

Dogme25: Kan man gentage et oprør, som alle elsker?

Dogme25: Kan man gentage et oprør, som alle elsker?

Forleden trådte fem instruktører frem og præsenterede 10 nye dogmeregler for danske film. De mener, at dansk film er sovset til i trætte, sminkede gentagelser af noget, der allermest går ud på at tjene pengene hjem igen. Men for 30 år siden præsenterede Lars von Trier Dogme95, han ville have autenticiteten tilbage i danske film. Vi trængte til nogle benspænd. Så er det nye oprør et gammelt, man gerne vil gentage? Eller bare en gammel succes? Det spørger vi filmredaktør på Soundvenue, Jacob Ludvigsen, om. See omnystudio.com/listener for privacy information.

22 Maj 202531min

Hun mistede sin dreng i Field’s: »Nu prøver jeg at finde ud af, hvordan man er mor for et dødt barn«

Hun mistede sin dreng i Field’s: »Nu prøver jeg at finde ud af, hvordan man er mor for et dødt barn«

Da en psykisk syg mand 3. juli 2022 skød og dræbte tre mennesker i shoppingcentret Field's på Amager, var det – for os andre – en voldsom begivenhed og en offentlig tragedie, som i dagevis fyldte medierne. Med klip af kampklædte betjente med automatvåben og skræmte mennesker, der forlod centeret i løb. Men så gik livet videre. For Esther og hendes familie var det en hel verden, der holdt op med at eksistere. Og en ny, der begyndte. For hendes søn på 17 år var en af de dræbte. Og siden den dag har hun levet i en parallelverden, fortæller hun i bogen 'Den første dag', som er skrevet under pseudonymet Esther Leuran. Hun er dagens gæst i 'Du lytter til Politiken' og fortæller her om, hvad sådan en sorg kan gøre ved ens måde at være i livet på. See omnystudio.com/listener for privacy information.

21 Maj 202544min

Kan vi få atomkraft i Danmark, eller er det bare noget, de leger på Christiansborg?

Kan vi få atomkraft i Danmark, eller er det bare noget, de leger på Christiansborg?

Efter 40 års politisk modstand mod atomkraft skete der i sidste uge pludselig noget nyt. For regeringen meddelte, at det nu ikke længere skal være forbudt at overveje atomkraft, når man planlægger fremtidens danske energipolitik. Holdningsskiftet begyndte et overraskende sted langt fra Christiansborg. Så gjorde Liberal Alliance det til sin mærkesag. Og så lagde de andre blå partier sig ellers i slipstrømmen - ét efter ét. I dette afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ fortæller journalist Lars Dahlager om holdningsskiftet i dansk politik - og om atomkraft virkelig kan hjælpe Danmark gennem klimakrisen. See omnystudio.com/listener for privacy information.

20 Maj 202524min

Nadin, Hassan og Maha er børn. Nu har de taget ansvaret for deres familier og  Gazas fremtid

Nadin, Hassan og Maha er børn. Nu har de taget ansvaret for deres familier og Gazas fremtid

7. oktober 2023 blev Israel udsat for et terrorangreb, og samme dag startede Israel krigen i Gaza. I dag er Gaza sønderbombet, over 50.000 er ifølge de palæstinensiske myndigheder blevet dræbt, og millioner er på flugt. Våbenhvilen varede kun kort, og i denne uge har den israelske premierminister Benjamin Netahyahu meldt ud, at Israel går ind i Gaza »med fuld styrke«. Midt i krigens virkelighed lever børnene. Dem, der har overlevet. For ifølge Unicef har mere end 15.000 børn mistet livet i Gaza, og over 34.000 er blevet såret. I dette afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ fortæller journalist Florian Elabdi, hvordan børnene klarer sig igennem de voksnes krig. For det er lykkedes ham at få kontakt til tre børn i Gaza.See omnystudio.com/listener for privacy information.

19 Maj 202528min

Du lytter til USA: What’s in it for Donald? Om kryptovaluta, luksusfly og andre fordele ved at være præsident

Du lytter til USA: What’s in it for Donald? Om kryptovaluta, luksusfly og andre fordele ved at være præsident

Mens den almindelige amerikaner kæmper med prisstigninger på dagligvarer, har Donald Trump fået et luksusfly af en oliestat - kvit og frit. Samtidig med at Trump råber op om et opgør med sumpen og korruptionen i Washington D.C. bruger han nu præsidentembedet til at berige sig selv. Det sker med gaver, ved hjælp af hans egen kryptovaluta-bank og via ejendomsprojekter i Mellemøsten. Og det hele er orkestreret af hans sønner, som holder familie-foretagendet i gang. Dagens panel består af vært Nils Thorsen, international kommentator Michael Jarlner og tidligere USA- og mellemøstkorrespondent Marcus Rubin.See omnystudio.com/listener for privacy information.

17 Maj 202529min

Kolonihaver: Et bandeliv i sus og dus

Kolonihaver: Et bandeliv i sus og dus

Kolonihavekulturen sammenkobles oftest med køkkenhaver, små træhuse, Dannebrog, der vajer i den blide vind, og duften af friskbrygget kaffe? De her rekreative nyttehaver, hvor byboerne kan tilbringe eftermiddagen eller weekenden efter en hård arbejdsuge i. Derfor kan det måske være svært at forstå dem, der mener, at der skal ryddes op i kolonihaveland. For de taler ikke om lidt for meget haveaffald på grusstierne eller om en nabo, der mangler at få fjernet ukrudt ved hækken. De taler om, at kolonihaverne er blevet det nye tilholdssted for bandernes kriminelle underverden. Og de taler om de voldsomme trusler, der rammer bestyrelsesmedlemmer eller lokalpolitikere, der prøver at gøre noget ved de lovbrud, der har fået lov til at finde sted i årevis. Politikens journalist Michael Olsen har ikke kunnet slippe kolonihaverne, siden han for snart tre år siden begyndte at dække skyggesiden i kolonihaveland. Og nu fortæller han om et parallelsamfund af grusstier, hvor man hurtigt får brug for at lære at slås.See omnystudio.com/listener for privacy information.

16 Maj 202527min

Vi er stenrige i Danmark. Skal vi have Store Bededag tilbage?

Vi er stenrige i Danmark. Skal vi have Store Bededag tilbage?

I maj måned 2023 kunne Finansministeriet fortælle en rigtig god nyhed. Nemlig at vi i Danmark havde mange flere penge til rådighed i de kommende år, end ministeriets regnefolk havde troet. De havde regnet forkert. Fire måneder senere kunne ministeriet så fortælle samme gode nyhed. Endnu flere penge til os. Da det blev maj 2024, kunne ministeriet endnu en gang fortælle, at de havde regnet forkert – og at der igen var fundet flere penge. Det var der også i februar i år. Og i denne uge varslede finansminister Nicolai Wammen (S) så, at der inden længe kommer endnu en opjustering af det finanspolitiske råderum, som det hedder. Per Thiemann, der er økonomiredaktør på Politiken, har fulgt med i alle opjusteringerne – med stigende undren. For hvordan kan det komme så meget bag på de dygtigste embedsfolk, at den danske statsøkonomi ser så god ud i de kommende år? Og hvorfor taler regeringen stadig om krise? Endelig er oppositionen begyndt at lugte kardemomme i bageriet – for havde regeringen overhovedet en grund til at sløjfe Store Bededag, når vi nu faktisk har så mange penge?See omnystudio.com/listener for privacy information.

15 Maj 202527min

Populärt inom Politik & nyheter

svenska-fall
p3-krim
rss-krimstad
motiv
aftonbladet-krim
flashback-forever
spar
politiken
rss-viva-fotboll
blenda-2
rss-sanning-konsekvens
fordomspodden
rss-krimreportrarna
olyckan-inifran
grans
rss-svalan-krim
rss-vad-fan-hande
rss-frandfors-horna
svd-nyhetsartiklar
svd-dagens-story