
Fra vores arkiv: USA's abortkrig (1)
Abort har længe været et af de mest omstridte politiske emner i USA. Og i denne uge raser debatten igen, efter at et lækket dokument fra den amerikanske højesteret afslører, at den frie abort er truet i store dele af USA. Lyt til denne serie fra 2019, hvor Politikens daværende USA-korrespondent, Sandra Brovall, rejste rundt i landet for at undersøge abortens amerikanske historie, og hvorfor abort er et af de emner, der splitter amerikanerne mest. I første afsnit møder du Danielle Justice, der har søgt hjælp i en af Ohios få tilbageværende abortklinikker, fordi hun med en ny graviditet og barsel er bange for at miste sit job. Sandra følger hende både før, under og efter den abort, hun har valgt at få foretaget.See omnystudio.com/listener for privacy information.
5 Maj 202223min

Fra vores arkiv: USA's abortkrig (2)
Abort har længe været et af de mest omstridte politiske emner i USA. Og i denne uge raser debatten igen, efter at et lækket dokument fra den amerikanske højesteret viser, at den frie abort er truet i store dele af USA. Lyt til denne serie fra 2019, hvor Politikens daværende USA-korrespondent, Sandra Brovall, rejste rundt i landet for at undersøge abortens amerikanske historie, og hvorfor abort er et af de emner, der splitter amerikanerne mest. I andet afsnit besøger Sandra Brovall sydstaten Mississippis eneste tilbageværende klinik, der udfører aborter. Her møder hun aktivisterne Coleman Boyd og Derenda Hancock, som udgør hver deres front i den kamp, der dagligt udspiller sig foran klinikken. En kamp for og imod abort.See omnystudio.com/listener for privacy information.
5 Maj 202227min

5. maj: Historien om den lille havfrue og arvingerne
Arvingerne efter billedhuggeren Edvard Eriksen vil have en statue fjernet fra havnen i den lille nordjyske by Asaa, eller sagt på en anden måde: have den destrueret. Statuen forestiller en havfrue, og arvingerne mener, at skulpturen er et plagiat af Den Lille Havfrue, Edvard Eriksens verdensberømte værk. I dagens afsnit fortæller kulturjournalist på Politiken Lars Eriksen historien om Den Lille Havfrue og om de arvinger, der nidkært vogter over deres ophavsret,og som sender en regning, hver gang nogen formaster sig til at vise et billede af damen med fiskehalen.See omnystudio.com/listener for privacy information.
5 Maj 202224min

4. maj: Vi er nødt til at tale om Lynetteholm
Byggeriet af Københavns nye bydel Lynetteholm er i gang. Den kæmpestore kunstige halvø, der indenfor en årrække vil rejse sig på bølgerne uden for Københavns Havn, skal skabe boliger og arbejdspladser til 35.000 mennesker og ser ud til at blive århundredets største byggeprojekt. Men planen har bragt en storm af kritik og vrede med sig. Kritikere mener, at Lynetteholm er en klimasynder, der skader Østersøens lunger. I dagens afsnit fortæller Politikens klimaredaktør, Magnus Bredsdorff, historien om Lynetteholm. See omnystudio.com/listener for privacy information.
4 Maj 202226min

3. maj: Historien om Aya: En dag kom der et brev fra Udlændingestyrelsen
Da Aya Abu-Daher en aften i 2021 skrev et opslag på Facebook, havde hun ingen ide om, hvad det kunne føre til. Hun ville mest af alt udtrykke sin frustration over det brev, hun havde modtaget fra Udlændingestyrelsen, hvor der stod, at hun med tre måneder til studenterhuen skulle tilbage til Damaskus i Syrien, som hun flygtede fra i 2015. Aya er blevet det menneskelige ansigt på en beslutning, Danmark har stået helt alene om i Europa. Nemlig beslutningen om, at dele af Syrien nu er sikkert nok, og at nogle syriske flygtninge derfor skal sendes hjem.See omnystudio.com/listener for privacy information.
3 Maj 202229min

2. maj: Trumps udfordrer vil have køn og race ud af skolen
Floridas populære, republikanske guvernør Ron DeSantis vil have det, han ser som et skadeligt fokus på race og køn ud af amerikanske børnehaver og klasseværelser. Han kan blive Trumps helt store konkurrent og er et billede på den identitetspolitiske krig, der fylder alt i USA lige nu. En kamp om køn, race, seksualitet og grundlæggende om, hvad USA er for et land, og hvad det står for. I dagens afsnit fortæller Politikens USA-korrespondent Philip Flores om den kamp, som DeSantis er blevet ansigtet på. See omnystudio.com/listener for privacy information.
2 Maj 202228min

29. april: Politiken ved fronten i Ukraine: »Der er hunde i byen, men ikke længere nogen mennesker«
Journalist på Politiken og vært på ’Du lytter til Politiken,’ Bo Søndergaard, er taget til Ukraine med fotograf Jan Grarup. På en uge har de mødt mennesker, der har mistet alt, siden Rusland invaderede landet, og nu må leve i kældre i skjul. De har set, hvad der sker med mennesker, når deres byer bliver angrebet, og deres land er i krig. Og de har gået rundt i spøgelsesbyer med sønderbombede hus, hvor kun lyden af efterladte, gøende hunde er tilbage. I dagens afsnit kan du høre Bo Søndergaards dagbogsoptagelser fra Ukraine. See omnystudio.com/listener for privacy information.
29 Apr 202227min

28. april: Elon Musk: Grænseløs, stenrig og mere magtfuld end nogensinde
Han har gjort elbilen sexet med virksomheden Tesla. Han har revolutioneret rumteknologien og drømmer om at sende menneskeheden til Mars. Og nu har Elon Musk også købt Twitter. Men hvad kan det betyde for den demokratiske samtale, at en ultrarig og grænseløs ballademager, med egne økonomiske og politiske interesser, nu sætter grænserne på et af verdens vigtigste medier? Og kan Elon Musk med sit særlige blik for innovation løfte Twitter til nye højder? De spørgsmål besvarer Politikens techredaktør Michael Jarlner i dagens afsnit.See omnystudio.com/listener for privacy information.
28 Apr 202224min





















