God tur hjem: Lokale gør oprør imod flodbølgen af turister

God tur hjem: Lokale gør oprør imod flodbølgen af turister

I årtier har vi drømt om at rejse ud i verden og stå på hovedet i fremmede kulturer med alle sanser. Vi vil så gerne - på vores egne blege ben og helst i solskin gå rundt i historiske gader og se det hele med egne øjne, høre det med egne ører og smage os vej gennem verden. Til at begynde med var vi velkomne overalt. Men i dag er velkomsten mere lunken. Politikens rejseredaktør Tina Krongaard fortæller, hvorfor beboerne på flere turiststeder nu protesterer over, at deres hjem er ved at drukne i turister.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Avsnitt(1996)

28. april: Elon Musk: Grænseløs, stenrig og mere magtfuld end nogensinde

28. april: Elon Musk: Grænseløs, stenrig og mere magtfuld end nogensinde

Han har gjort elbilen sexet med virksomheden Tesla. Han har revolutioneret rumteknologien og drømmer om at sende menneskeheden til Mars. Og nu har Elon Musk også købt Twitter. Men hvad kan det betyde for den demokratiske samtale, at en ultrarig og grænseløs ballademager, med egne økonomiske og politiske interesser, nu sætter grænserne på et af verdens vigtigste medier? Og kan Elon Musk med sit særlige blik for innovation løfte Twitter til nye højder? De spørgsmål besvarer Politikens techredaktør Michael Jarlner i dagens afsnit.See omnystudio.com/listener for privacy information.

28 Apr 202224min

27 april: Putin leder med lys og lygte efter en sejr

27 april: Putin leder med lys og lygte efter en sejr

Ukraine kan vinde krigen. Det sagde USA’s forsvarsminister Lloyd Austin på et pressemøde i weekenden. Det fik Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov til at varsle 3. Verdenskrig. Ruslands præsident, Vladimir Putin, leder med lys og lygte efter en sejr. Og her spiller et gigantisk stålværk i Mariupol, hvor tusindvis af ukrainere har søgt tilflugt, en vigtig rolle. I dagens afsnit forklarer Politikens forsvarsredaktør, Jacob Svendsen, hvordan krigen nu nærmer sig et punkt, hvor Rusland og Nato er tættere på en direkte konfrontation. See omnystudio.com/listener for privacy information.

27 Apr 202228min

26. april: Aalborg Portland: Rabat til Danmarks største klimasynder?

26. april: Aalborg Portland: Rabat til Danmarks største klimasynder?

Aalborg Portland er den virksomhed i Danmark, der – suverænt – udleder mest CO2. Derfor står virksomheden centralt i debatten om regeringens forslag om en ny CO2-afgift. I det her afsnit fortæller Politikens klimaredaktør Magnus Bredsdorff, hvorfor spørgsmålet om, hvor meget Aalborg Portland skal betale i CO2-afgift, er så kontroversielt. Og hvad det betyder for klimaet, hvis forslaget om afgiften vedtages. Går regeringens forslag langt nok? Eller har hensynet til dansk økonomi og danske arbejdspladser vundet over kampen for klimaet?See omnystudio.com/listener for privacy information.

26 Apr 202222min

25. april: Historien forfra: Hør journalisterne bag fortælle om Pigekor-sagen

25. april: Historien forfra: Hør journalisterne bag fortælle om Pigekor-sagen

I sidste uge blev direktøren for Malmö Opera, Michael Bojesen, fyret. Dermed er der sat et foreløbigt punktum for en historie, der tog sin begyndelse, da Politikens journalister, Camilla Stockmann og Lea Wind-Friis, gik i gang med at undersøge et tip om DR Pigekoret. Et tip der handlede om krænkelser og seksuel chikane mod børn og unge udført hen over fire årtier af voksne, der havde ansvaret for dem, heriblandt Michael Bojesen. DR har sagt undskyld. Og det har Sankt Annæ Gymnasium også, som sagen undervejs bredte sig til, og hvor Michael Bojesen i 80’erne og 90’erne var korleder for gymnasiekoret. I dagens afsnit fortæller Camilla Stockmann og Lea Wind-Friis om deres arbejde i sagen om Pigekorshemmeligheden.See omnystudio.com/listener for privacy information.

25 Apr 202236min

SPECIAL: Azov og Ukraine Pride kæmper sammen mod deres fælles fjende Putin

SPECIAL: Azov og Ukraine Pride kæmper sammen mod deres fælles fjende Putin

For ikke så længe siden troede Yura Dvizohn, at hans værste fjender var de mennesker, der jagtede ham og hans venner på gaderne i Kyiv. Dem, som slog hans ven ihjel på en burgerbar, fordi han var homoseksuel.Nu har Yura fået en ny værste fjende. Han hedder Vladimir Putin og er præsident i Rusland. Og manden bag angrebet på Ukraine og den frihed, Yura kæmper for.Som medstifter af Ukraine Pride har han set sit land tage små forsigtige skridt væk fra homofobi - mod åbenhed og tolerance. Men vinder Rusland krigen, og bliver Putins ord lov i Ukraine, frygter Yura, at de mørke tider vender tilbage.Derfor har krigen både givet Yura nye fjender og venner – eller i hvert fald allierede. Derfor støtter han nu en milits fra Ukraines højrenationale miljø. For intet er værre end Putin. See omnystudio.com/listener for privacy information.

23 Apr 202219min

22. april: Fransk valg: Kan højrepopulisten slå den arrogante wonder boy?

22. april: Fransk valg: Kan højrepopulisten slå den arrogante wonder boy?

Emmanuel Macron kæmper med et image som elitær, bedrevidende og ude af stand til at forstå sit folk. Marine Le Pen har under valgkampen forsøgt at nedtone, hvor hård hun er i indvandrerspørgsmål. På søndag skal franskmændene vælge hvem af de to, de ønsker som præsident. I dagens afsnit svarer Politikens Europakorrespondent Michael Seidelin på, hvorfor Macron er blevet så upopulær i Frankrig, hvem der vandt den længe ventede tv-duel i denne uge, og om Le Pen har en chance. See omnystudio.com/listener for privacy information.

22 Apr 202227min

21. april: I Shanghai er 26 millioner spærret inde

21. april: I Shanghai er 26 millioner spærret inde

Herhjemme kan corona næsten føles som en ond drøm. Restriktionerne er væk, vi går på arbejde og holder fester. Men på den anden side af kloden, i den kinesiske storby Shanghai, er 26 millioner mennesker spærret inde i deres hjem. Og det har de været i næsten en måned. I dagens afsnit fortæller Politikens Asienkorrespondent, Sebastian Stryhn Kjeldtoft, om, hvordan situationen i Shanghai har gjort mange af byens borgere desperate. De mangler mad og medicin, og de vil ud. Og det har ført til en helt ny situation i Kina, hvor de sociale medier svømmer over med kritik af det kinesiske styre, som ellers er kendt for at slå hårdt ned på sine kritikere.See omnystudio.com/listener for privacy information.

21 Apr 202225min

20. april: »En eller anden dag slår jeg dig«: Kokkeelever fortæller om den barske virkelighed

20. april: »En eller anden dag slår jeg dig«: Kokkeelever fortæller om den barske virkelighed

De drømmer om at blive en del af den blomstrende danske restaurantscene, udvikle gastronomien og modtage stjerner og roser for deres arbejde. Men for mange unge kokkeelever bliver elevtiden mødet med en barsk virkelighed.De arbejder op mod 60 timer om ugen. De bliver råbt ad. De bliver mobbet og ydmyget, og et klask i røven er noget, de bare må finde sig i. Politikens journalist Line Foldager Villemann, der sammen med sin kollega Anders Gabel-Jørgensen har interviewet 21 kokkeelever, fortæller om de forhold, kokkeleverne har oplevet under deres læretid.See omnystudio.com/listener for privacy information.

20 Apr 202221min

Populärt inom Politik & nyheter

p3-krim
rss-krimstad
svenska-fall
flashback-forever
rss-viva-fotboll
motiv
aftonbladet-daily
rss-sanning-konsekvens
aftonbladet-krim
rss-vad-fan-hande
olyckan-inifran
grans
rss-krimreportrarna
dagens-eko
fordomspodden
rss-frandfors-horna
spar
krimmagasinet
blenda-2
rss-flodet