
9. juni: Jobopslag: Generalsekretær til Nato
Snart forventes Jens Stoltenberg at takke af som Natos topchef. Jobbet som Natos nye generalsekretær skal dermed besættes, og Mette Frederiksen bliver gentagne gange nævnt som kandidat, selvom bookmakerne har en anden favorit. I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ kommer Politikens forsvarsredaktør Jacob Svendsen med sit bud på, hvordan jobopslaget ville lyde, hvis Nato søgte åbent efter alliancens nye topchef. Og forklarer, hvorfor Mette Frederiksen kunne være et godt bud. See omnystudio.com/listener for privacy information.
9 Juni 202324min

8. juni: Field's-sagen: Hvad fortæller gerningsmandens journal?
På mandag begynder retssagen mod den nu 23-årige gerningsmand fra skyderiet i Field’s sidste år. Den sag skal Politikens Anders Legarth dække. Han har skrevet om det psykiatriske system igennem mange år og har interviewet professor og overlæge i psykiatri Merete Nordentoft om Field’s-sagen. Merete Nordentoft har læst gerningsmandens journaler, og ligesom andre eksperter har hun afvist, at der kan placeres et individuelt ansvar. Til gengæld har sagen om gerningsmanden fra Field’s blotlagt et større problem: Et psykiatrisk system, der har svigtet sin opgave.Det svigt fortæller Anders Legarth om.See omnystudio.com/listener for privacy information.
8 Juni 202323min

7. juni: Pengene bestemmer alt i fodbold. Men så kom Hvidovre IF
I Hvidovre IF er spillerne det, man kalder »fyraftens-proffer«. Efter de har været på arbejde som lagerarbejdere, tømrere og ejendomsmæglere, trækker de i træningstøjet og spiller bold. Og stadion? Det har set bedre dage. Derfor er det overraskende – og imponerende – at Hvidovre netop er rykket op i Superligaen efter 26 år ude af det gode selskab. I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller journalist Jeppe Laursen Brock, hvordan historien om Hvidovre IF bryder med den logik, der har bestemt alt i fodbold i de seneste mange år: nemlig, at pengene bestemmer. See omnystudio.com/listener for privacy information.
7 Juni 202324min

6. juni: Vestens tid er forbi - her er den nye verdensorden
I Vesten har vi været vant til, at verden spillede efter vores regler, og gennem århundreder har de vestlige lande skabt en verdensorden med os selv i centrum. Det var op til de andre lande at følge efter, men sådan er det ikke længere. Politikens Jesper Thobo-Carlsen er sammen med kollegerne på Politikens udlandsredaktion i gang med en større dækning af, hvordan magten i verden er ved at skifte. I dette afsnit af Du lytter til Politiken forklarer han, hvordan verden har set ud for os, og hvordan vi er nødt til at acceptere, at den bliver.See omnystudio.com/listener for privacy information.
6 Juni 202326min

WEEKEND. 6 hjerter: Oscar-belønnet skuespiller er mageløs
Vi har udvalgt tre artikler til dig fra Politiken, så du kan lytte til dem, hvis du ikke nåede at høre eller læse dem i løbet af ugen.Artiklerne er læst op af os, der har skrevet dem. Først kan du høre Thomas Bredsdorffs anmeldelse af en suveræn opsætning af Ibsens ’Et dukkehjem’, som han har været i New York for at se. En opsætning hvor Jessica Chastain brillerer, som han gerne havde givet syv hjerter, hvis det var muligt (01:55)Den næste artikel er skrevet og læst op af Lars Eriksen. Det er et interview med den japanske superstjerne-kunstner Ryoji Ikeda, der netop har åbnet en udstilling i København (10:25)Til sidst kan du høre Thomas Michelsens anmeldelse til fem hjerter af et album med den amerikanske stjernedirigent Karina Canellakis (22:08)Har du allerede læst eller hørt en af artiklerne, kan du altid ’spole hen’ til den artikel, du vil gerne vil høre. Se minuttallene ovenfor.Og husk: de tre artikler bare er et lille udvalg af de mange artikler, vi har læst op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Her kan du også sammensætte din egen playliste og tage artiklerne med på farten. Det kræver blot, at du er Politiken-abonnent. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shopSee omnystudio.com/listener for privacy information.
3 Juni 202327min

2. juni: Illegal abort: Kirsten fik sprøjtet sæbevand op i underlivet
I marts måned kunne Politikens læsere to søndage i træk møde en usædvanlig opfordring i spalterne. ’Del din aborthistorie’. Sådan lød overskriften på noten, der rakte ud til ældre kvinder, der blev gravide, før aborten blev fri, og som valgte at få en illegal abort. Anledningen for noten var, at det i år er 50 år siden, at loven om abort til 12 graviditetsuge blev vedtaget i Danmark. Inde på avisen håbede journalisterne Camilla Stockmann og Silja Thøgersen på, at nogen ville reagere. I det her afsnit er Camilla i studiet for at fortælle Kirstens historie. For Kirsten er en af de kvinder, der skrev tilbage. Sammen med Lis, Marie, Hanne, Tove og de andre kvinder leverer hun et stykke danmarkshistorie. De fortæller noget, der ikke er blevet fortalt. Ofte fordi de har skammet sig så meget, at de ikke engang har fortalt deres nærmeste om aborten. Deres fortællinger kaster lys over en ikke så fjern fortid, hvor kvinder kunne blive så desperate over en uønsket graviditet, at de risikerede alt for at afbryde den. Også deres eget liv.See omnystudio.com/listener for privacy information.
2 Juni 202326min

1. juni: Kenneth har kroppen fuld af PFAS. Og han aner ikke, om han kan slippe af med det
Kenneth Nielsen gik rundt og troede, han gjorde alt det rigtige. For sig selv, for sine børn og for de køer, der fredeligt gik og græssede på strandengen ved Korsør. Men hvad, han ikke vidste, var, at grunden ved havet var fuld af PFAS. Den grund, som køerne havde græsset på så længe. Og de køer, som familien havde spist i årevis. I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller journalist Elisabeth Astrup historien om Kenneth, og hvordan det er pludselig at få at vide, at ens krop er fuld af PFAS.See omnystudio.com/listener for privacy information.
1 Juni 202327min

31. maj: Familien Murdoch: Virkelighedens 'Succession'
Der hviler et særligt mytisk skær over verdens såkaldte mediemoguler. De mænd, der bruger deres liv på at opbygge et imperium af aviser, tv-stationer og filmselskaber. Og som undervejs dribler med magthavere og politikere for at nå deres mål. Igennem fire sæsoner har tv-serien ’Succession’ fortalt historien om en nærmest genial og brutal forretningsmand, der har skabt sin egen magtbastion. Patriarken bygger blandt andet på virkelighedens Rupert Murdoch. I det her afsnit fortæller Politikens Torben Benner historien om Murdoch. Og så prøver han at besvare det spørgsmål, der altid melder sig, når en succesfuld businessman nægter at slippe sit livsværk: Hvem skal være hans arvtager?See omnystudio.com/listener for privacy information.
31 Maj 202329min





















