»Gidsler lider, men de dør ikke«, sagde Netanyahu. Han tog fejl

»Gidsler lider, men de dør ikke«, sagde Netanyahu. Han tog fejl

I weekenden blev seks israelske gidsler fundet skudt og dræbt i en tunnel under byen Rafah i Gaza. Siden da er Israel eksploderet i vrede med store protester og en landsdækkende strejke.

Vreden er direkte rettet mod premierminister Netanyahu, og presset på ham har aldrig været større. Folk vil have våbenhvile og have gidslerne hjem. Men hvorfor arbejder Netanyahu ikke hårdere for en våbenhvile?

I dagens afsnit af 'Du lytter til Politiken' fortæller Marcus Rubin om situationen i Israel og Gaza, og om hvordan Netanyahu kæmper for sin egen overlevelse.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Avsnitt(1990)

17. januar: Australien vs. Djokovic: 2-1

17. januar: Australien vs. Djokovic: 2-1

I dag begynder Australian Open, og ni gange har Novak Djokovic vundet tennisturneringen. Men i år må han ikke stille op. I 10 dage har tennisstjernen ligget i åben krig med de australske myndigheder, mens hele verden har fulgt med. Krigen handler om, hvorvidt han overhovedet må være i landet, og i fredags tog landets immigrationsminister den endelige beslutning: Det må han ikke. I dette afsnit fortæller sportsjournalist på Politiken Jeppe Laursen Brock historien, der indeholder verdens bedste tennisspiller, vaccineskepsis, mystiske omstændigheder omkring en positiv PCR-test og et miljø af internetdetektiver, som ved, hvordan man graver dybt i internettets digitale spor.See omnystudio.com/listener for privacy information.

17 Jan 202227min

14. januar: Lyden af dronningen: »Jeg hader selvfølgeligheder«

14. januar: Lyden af dronningen: »Jeg hader selvfølgeligheder«

I dag har dronning Margrethe regentjubilæum, hun fejrer sine 50 år på tronen.Producer på ’Du lytter til Politiken’, Kathrine Eggert Wadsholt, har været i arkiverne og har fundet de ord, der har ledsaget et langt liv som regent.Det er lyden af en ung kvinde, der vokser ind i rollen som monark.Stemmens sprækker. Varsomhed og vaklen, der langsomt fortrænges af erfaringens sikkerhed.Det er lyden af et halvt århundrede.Lyden af dronningen.See omnystudio.com/listener for privacy information.

14 Jan 202225min

12. januar: Transfobisk? Tykfobisk? Antisemitisk? J.K. Rowling under angreb

12. januar: Transfobisk? Tykfobisk? Antisemitisk? J.K. Rowling under angreb

Tre transaktivister stiller sig i november måned op foran J. K. Rowlings private hjem. De tager en selfie, poster billedet på Twitter og afslører over for hele verden, hvor hun bor. Det er den foreløbige kulmination på konflikten mellem forfatteren og hendes voksende gruppe af kritikere, som også tæller Harry Potter-stjernerne Daniel Radcliffe og Emma Watson, der begge har lagt afstand til Rowling. I de senere år er J. K.Rowlings forfatterskab og hendes politiske holdninger kommet under beskydning. Har dele af den generation, der ellers er vokset op med Harry Potter, nu vendt sig imod troldmandsverdenens skaber? Og hvad er det ved Rowling, der får kritikere til at bruge ord som transfobisk, tykfobisk og antisemitisk?See omnystudio.com/listener for privacy information.

13 Jan 202222min

12. januar: Lars Findsen: Spionchef bag tremmer

12. januar: Lars Findsen: Spionchef bag tremmer

Lars Findsen, Danmarks øverste spionchef, sidder fængslet – sigtet for at lække fortrolige oplysninger. Fængslingen, der er uden historisk sidestykke, kommer efter et par turbulente år, hvor der flere gange er blevet lækket viden fra de danske efterretningstjenester til medierne. Men hvad sker der for det danske spionvæsen? Kan de ikke holde på en hemmelighed, eller er fængslingen af Findsen udtryk for en enorm overreaktion?See omnystudio.com/listener for privacy information.

12 Jan 202224min

11. januar: De falder i søvn bag rattet. Har ingen pauser. Og kører rundt med samfundets svageste

11. januar: De falder i søvn bag rattet. Har ingen pauser. Og kører rundt med samfundets svageste

Da Anette Madsen efter en ulykke kører med Flextrafik fra sygehuset til sit hjem, opdager hun pludselig, at chaufføren falder i søvn bag rattet. Det sker flere gange. Hun er en af dem, som Politikens journalist Jonas Pröschold har talt med. Hos Flextrafik er det den vognmand, der tilbyder den laveste pris for en tur, der får den. Det fører til, at nogle vognmænd betaler ekstremt lave timelønninger til chaufførerne, som skal køre rundt i flere og flere timer for at tjene en bare nogenlunde løn. Til fare for sig selv - og til fare for de sårbare og ældre borgere, de kører med.See omnystudio.com/listener for privacy information.

11 Jan 202228min

10. januar: Frække Andy i frit fald

10. januar: Frække Andy i frit fald

Som dreng var britiske prins Andrew sin mors yndling og formiddagsbladenes beundrede blikfang. Han blev fejret som krigshelt og pigeglad partyprins, og han blev ligefrem kaldt ”Liderlige Andy”. I 1980’erne var det ikke en skam, men siden fulgte et tumultarisk ægteskab, en dramatisk skilsmisse og en række skandaler. Og for to år siden kom det frem, at prinsen var en af de kendisser, den amerikanske rigmand Geoffrey Epstein havde fløjet rundt i verden og holdt fester for med fri adgang til unge piger. En af de unge kvinder beskylder prins Andrew for overgreb, og nu kører en erstatningssag. Kan prinsen falde dybere?See omnystudio.com/listener for privacy information.

10 Jan 202229min

7. januar: Sandra stod i den voldelige flok foran kongressen: »Det, vi så, var bare Trumps første kapitel«

7. januar: Sandra stod i den voldelige flok foran kongressen: »Det, vi så, var bare Trumps første kapitel«

6. januar sidste år stormede en folkemængde USA’s kongres, mens politikere var ved at godkende resultatet af præsidentvalget. Donald Trump havde tabt, men han ville ikke acceptere nederlaget og holdt en tale for sine tilhængere, hvor han opfordrede dem til at slås for sin sag. Da talen var slut, gik tusinder af mennesker mod Kongressen. Politikens Sandra Brovall stod midt i kaosset. Men hvad så hun den dag? Hvad er der sket med de folk, der ville indtage magtens korridorer? Og er den slags kaos og anarki et problem for Donald Trump, hvis han igen vil være præsident?See omnystudio.com/listener for privacy information.

7 Jan 202229min

6. januar: Elon Musk har skabt trafikkø i rummet

6. januar: Elon Musk har skabt trafikkø i rummet

Hvis du en mørk og skyfri nat lægger nakken tilbage, kan du måske se en satellit tegne en streg af lys hen over himlen. Måske kan du se mange satellitter, for der har aldrig været så mange deroppe. Og der er endnu flere på vej. Faktisk så mange, at der er ved at opstå et farligt trafikkaos i rummet omkring Jorden, for en stribe lande og en masse virksomheder sender satellit efter satellit i kredsløb. Rummet er blevet big business, og for tech-guruen Elon Musk også et sted, man skal tjene penge, så man kan komme videre til nye planeter.See omnystudio.com/listener for privacy information.

6 Jan 202224min

Populärt inom Politik & nyheter

p3-krim
svenska-fall
rss-krimstad
flashback-forever
rss-viva-fotboll
motiv
aftonbladet-daily
rss-vad-fan-hande
rss-sanning-konsekvens
aftonbladet-krim
krimmagasinet
dagens-eko
rss-krimreportrarna
olyckan-inifran
fordomspodden
spar
grans
svd-nyhetsartiklar
rss-frandfors-horna
svd-dokumentara-berattelser-2