Først ville hun bare dø. Nu er hun ikon og vidner i Frankrigs største voldtægtssag

Først ville hun bare dø. Nu er hun ikon og vidner i Frankrigs største voldtægtssag

I en retssal i Sydfrankrig kan man i de her dage opleve et helt usædvanligt skue. På anklagebænken sidder nemlig ikke bare en mand ved navn Dominique Pélicot, som er tiltalt for i næsten 10 år systematisk at have bedøvet sin kone og udsat hende for voldtægt, uden at hun opdagede noget. Der sidder også 50 andre mænd, som er tiltalt for at have deltaget i voldtægterne.

Dagens gæst i 'Du lytter til Politiken' er journalist Tine Kirkensgaard, som selv har oplevet dramaet i retssalen, der fortæller hvordan de årelange overgreb overhovedet kunne finde sted, hvordan mændene forsvarer sig, og hvorfor offeret– Giséle Pélicot – selv har insisteret på, at dørene blev åbnet for offentligheden og medierne.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Avsnitt(1993)

Kong Frederik: Opskriften på en identitetskrise

Kong Frederik: Opskriften på en identitetskrise

Frederik bliver konge på søndag, og det har været hans skæbne, siden han blev født i 1968. Da kronprinsen fyldte 50, satte Politikens Nils Thorsen sig for at prøve at regne ham ud. Han læste, hvad Frederik selv har sagt, og han læste det, der er blevet sagt om prinsen. I dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ tegner Nils Thorsen et portræt af Danmarks nye konge.See omnystudio.com/listener for privacy information.

13 Jan 202442min

Begår Israel folkedrab i Gaza? I dag begynder retssagen

Begår Israel folkedrab i Gaza? I dag begynder retssagen

I dag begynder en række høringer ved Den Internationale Domstol i Haag. For Sydafrika har trukket Israel i retten under anklage om folkedrab mod den palæstinensiske befolkning i Gaza. Politikens opinionschef Lotte Folke Kaarsholm tegner den højspændte situation op i det her afsnit. Og så forklarer hun, hvad Den internationale Domstol i Haag er for en størrelse.See omnystudio.com/listener for privacy information.

11 Jan 202429min

25 år efter ‘Idioterne’: Historien om kokain, sandhed og »GRUP-PE-KNALD«

25 år efter ‘Idioterne’: Historien om kokain, sandhed og »GRUP-PE-KNALD«

For 25 år siden pressede Lars von Trier sig selv og en flok helt unge skuespillere til grænsen. De fandt deres indre idiot og skabte en film, som er gået over i historien.Politikens filmredaktør Kristoffer Hegnsvad har sammen med Jeppe Kondrup Adelborg interviewet mange af dem, der var med til at lave ’Idioterne’. I dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ deler Kristoffer Hegnsvad ud af fortællingerne bag filmen, og han svarer på, hvilken betydning ‘Idioterne’ har i dag.See omnystudio.com/listener for privacy information.

10 Jan 202425min

Hvordan slår man en selvfed løgner og mulig kupmager som Trump?

Hvordan slår man en selvfed løgner og mulig kupmager som Trump?

Hvis Joe Biden og Donald Trump senere i år igen skal kæmpe om Det Hvide Hus, kan Biden ikke bruge ret meget fra den plan, han har haft liggende i skrivebordsskuffen. For at vinde midtervælgerne skal han finde på andre emner at tale om end dem, hvor han i manges øjne udmærker sig. Mange vælgere kan nemlig ikke mærke den genoprettede økonomi. Og det betyder ikke det store for dem, hvilken rolle Trump spillede i stormløbet på Kongressen. Så hvordan sikrer Joe Biden sig fire år mere? Det giver Politikens USA-korrespondent Jacob Fuglsang sit bud på i dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’.See omnystudio.com/listener for privacy information.

9 Jan 202427min

Norges traume lever stadig – Breivik skal i retten i dag

Norges traume lever stadig – Breivik skal i retten i dag

Den 22. juli 2011 blev Norge et andet land. Anders Behring Breivik dræbte 77 mennesker ved at sprænge en bombe i Oslo og ved at angribe en sommerlejr for ungdomspolitikere på øen Utøya.Breivik lever nu bag tremmer, gemt væk fra verden sammen med sine tre kanariefugle. Men han vil ud af sin isolation, som han siger, gør ham syg.I dag begynder en retssag, hvor Breivik anklager Norge for at krænke hans menneskerettigheder ved at holde ham isoleret.Politikens nordiske korrespondent Claus Blok Thomsen dækkede den første retssag mod Ander Behring Breivik i 2011. I dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ fortæller han, hvad der er på spil for Norge og for de pårørende til de mange dræbte fra terrorangrebet.See omnystudio.com/listener for privacy information.

8 Jan 202425min

WEEKEND.  Bare fordi man er 80, kan man jo godt have lyst til sex. Og god søvn

WEEKEND. Bare fordi man er 80, kan man jo godt have lyst til sex. Og god søvn

I denne årets første udgave af Politikens weekendpodcast kan du høre tre af Politikens skribenter læse deres egne artikler op. Først anmelder Pernille Jensen den nye sæson af DR-succesen ’Løvens Hule’Dernæst læser Lars Hedebo Olsen sin anmeldelse af en amerikansk podcast om og med nogle slagfærdige ældre kvinder.Og til sidst er det Mads Justesen, der læser sit bidrag til vores artikelserie om håb i en ellers mørk tid. Han har talt med fire forskere med forskellige faglige baggrunde og bedt dem definere, hvad håb overhovedet er. Og husk: Artiklerne bare er et lille udvalg af de mange artikler, vi har læst op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Her kan du også sammensætte din egen playliste og tage artiklerne med på farten. Det kræver blot, at du er Politiken-abonnent. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shopSee omnystudio.com/listener for privacy information.

6 Jan 202424min

Pludselig befandt et Maersk-skib sig midt i Gaza-krigen

Pludselig befandt et Maersk-skib sig midt i Gaza-krigen

Lige før nytår var det 353 meter lange containerskib Maersk Hangzhou på vej ind i Det Røde hav, da der skete noget.I løbet af det næste døgn blev skibet centrum for en global historie, der kæder krigen i Gaza sammen civile skibe, der sejler gennem Suezkanalen, og en oprørsgruppe i Yemen 2.000 kilometer fra Palæstina.Dagens gæst i ‘Du lytter til Politiken’ er Michael Jarlner, der er international kommentator på Politiken. Han svarer på, hvordan det blodige angreb på Maersk-skibet kan blive starten på en ny brutal konflikt i Mellemøsten?See omnystudio.com/listener for privacy information.

5 Jan 202423min

Da Ebbe tog Marianns liv

Da Ebbe tog Marianns liv

I oktober sad 81-årige Ebbe Preisler i Politikens studie og sagde, at han gerne ville slå sin kone Mariann og sig selv ihjel. Hun var blevet uhelbredeligt syg, og han havde passet hende, og nu ville de ikke mere.2. juledag gav Ebbe sin kone Mariann en overdosis medicin og tog selv det samme. Hun døde, han overlevede. Nu sidder Ebbe Preisler i Vestre Fængsel, sigtet for at have dræbt sin kone gennem 55 år.Dagens gæst i ‘Du lytter til Politiken’ er Line Vaaben, som var i retten, da Ebbe Preisler blev fængslet. Hun har talt med hans familie om det, der skete i tiden op til jul og den beslutning, han til sidst tog.See omnystudio.com/listener for privacy information.

4 Jan 202429min

Populärt inom Politik & nyheter

p3-krim
svenska-fall
rss-krimstad
rss-viva-fotboll
flashback-forever
motiv
rss-sanning-konsekvens
grans
aftonbladet-krim
aftonbladet-daily
krimmagasinet
rss-krimreportrarna
rss-vad-fan-hande
olyckan-inifran
fordomspodden
rss-frandfors-horna
dagens-eko
spar
svd-dagens-story
rss-flodet