Du lytter til USA: Donald Trump vandt – er vi så ikke venner længere?

Du lytter til USA: Donald Trump vandt – er vi så ikke venner længere?

Valget er afgjort, og Donald Trump vandt både senatet, præsidentembedet og størstedelen af det amerikanske folks stemmer. En undersøgelse inden valget viser dog, at en stor del af Vesteuropa ikke ønskede en ny periode med Trump i det hvide hus. Så kan det tætte forhold mellem Europa og USA holde til, at Trump nu er reglen - og ikke undtagelsen - eller er det blevet tid til skilsmisse?

I dette sidste afsnit af ’Du lytter til USA’ fortæller international kommentator Michael Jarlner, at Europa og USA ikke længere har det samme fjendebillede, kulturjournalist Camilla Stockmann overvejer, hvordan medierne skal dække Trumps anden periode, mens musikjournalist Simon Lund forsøger at minde os om, at USA faktisk har givet os noget af det allerbedste - nemlig sneakers, tv-serier og hip hop.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Avsnitt(1989)

Du lytter til USA: Om migranter og kæledyr, Trumps forhold til hip hop og centralbanken

Du lytter til USA: Om migranter og kæledyr, Trumps forhold til hip hop og centralbanken

Det er kun en uge siden, Donald Trump blev udsat for endnu et attentatforsøg, og det er som om, vi alle sammen allerede er videre. Hvad siger det om USA lige nu?  I denne uges udgave af 'Du lytter til USA' taler vi først og fremmest om, hvordan immigrationspolitikken fylder i valgkampen. Flygtningepresset på USA optager amerikanerne, som har det svært med det kaos, der er ved USAs sydlige grænse. Men at Donald Trump ligefrem er villig til at lyve for at bringe immigration på dagsordenen, viste sig helt konkret, da han hævdede, at migranter i byen Springfield spiser indbyggernes kæledyr. Historien var ikke rigtig, men hvorfor fik den alligevel betydning, og hvorfor var Springfield ikke et tilfældigt valgt sted?  Vi snakker også om Donald Trumps årtier lange relation til hip hop. Før han blev præsidentkandidat i 2015, var Trump en fast figur i rappernes tekster. Nu er kærligheden ikke helt så stor, men hvad er det for en vælgergruppe, Trump får adgang til med sine hip hop-forbindelser?  Fra rapmusik og bling-bling tager vi en tur omkring den amerikanske centralbanks rentenedsættelse. Og taler om, hvorfor Trump - måske - ønsker, at præsidenten i fremtiden har kontrol med centralbanken.See omnystudio.com/listener for privacy information.

21 Sep 202440min

Først ville hun bare dø. Nu er hun ikon og vidner i Frankrigs største voldtægtssag

Først ville hun bare dø. Nu er hun ikon og vidner i Frankrigs største voldtægtssag

I en retssal i Sydfrankrig kan man i de her dage opleve et helt usædvanligt skue. På anklagebænken sidder nemlig ikke bare en mand ved navn Dominique Pélicot, som er tiltalt for i næsten 10 år systematisk at have bedøvet sin kone og udsat hende for voldtægt, uden at hun opdagede noget. Der sidder også 50 andre mænd, som er tiltalt for at have deltaget i voldtægterne. Dagens gæst i 'Du lytter til Politiken' er journalist Tine Kirkensgaard, som selv har oplevet dramaet i retssalen, der fortæller hvordan de årelange overgreb overhovedet kunne finde sted, hvordan mændene forsvarer sig, og hvorfor offeret– Giséle Pélicot – selv har insisteret på, at dørene blev åbnet for offentligheden og medierne.See omnystudio.com/listener for privacy information.

20 Sep 202420min

Var to tyske drenges død i klitten andet end et ulykkeligt uheld?

Var to tyske drenges død i klitten andet end et ulykkeligt uheld?

På en klit ved vestkysten nær Vorupør i Nordjylland ligger der blomster og fyrfadslys, og et hjerte er formet af sten fra stranden. Det vidner om en tragisk hændelse i slutningen af august, hvor to tyske drenge legede i klitten og blev begravet af sandet og kvalt. Naturen kan selv i Danmark både være forudsigelig og vild. Men skal vi bare leve med, at det værste kan ske? Eller er der noget, nogen kunne have gjort, så de to tyske drenge ikke havde endt deres liv på en dansk strand? I dagens afsnit af 'Du lytter til Politiken' fortæller Lars Dahlager om sit besøg i Vorupør, hvor han tog op for at finde ud af, hvordan beslutninger og forsømmelser langt tilbage i tiden måske også har en del af ansvaret for tragedien i klitten.See omnystudio.com/listener for privacy information.

19 Sep 202427min

Velkommen til Europas nye vejr

Velkommen til Europas nye vejr

For 10 år siden ville vi ikke have troet vores egne øjne. At der kan falde næsten en halv meters regn i løbet af få dage, så vandet fosser gennem byer som floder, der river biler og huse med sig – her i Europa. Men sådan er det nu. Engang kunne vi sidde på sikker afstand og se vejrfænomener som skybrud, oversvømmelser og tørke udfolde sig i fjerne lande som Bangladesh og Somalia. I disse dage hærger de lige rundt om hjørnet i store områder af Østrig, Tjekkiet og Polen. Hele byer bliver raseret, hundredtusindvis af liv vendes på hovedet, og vi taler ikke længere om det, man kalder en hundredårs-begivenhed. Det er det nye vejr. Politikens klimaredaktør, Magnus Bredsdorff, forklarer i dagens afsnit af ’Du lytter til Politiken’, hvad det er, der sker med med vejret i Europa.See omnystudio.com/listener for privacy information.

18 Sep 202420min

Trine er et af 'Krigens børn': »Jeg har følt mig ensom med min sorg over min far«

Trine er et af 'Krigens børn': »Jeg har følt mig ensom med min sorg over min far«

Inde på det danske forsvars hjemmeside ligger der et mindeord om en ung dansk major, der døde i 2007 efter at være blevet ramt af mortergranater i Afghanistan. Major Anders Stæhr Storrud. Han var elsket af sit kompagni, står der. Højt respekteret, vellidt. Et naturligt samlingspunkt. Da Anders dør, er det ikke kun en soldat, der dør. Det er også den gladeste og stolteste far, man kan forestille sig. Trines far. Trine Stæhr Storrud er 23 år i dag. Hun er et af de børn af danske veteraner, der har fortalt Politiken, hvordan det har været at miste en forælder til krigen. Eller vokse op med en forælder, der er blevet skadet psykisk af at være udsendt. Med sorgen fik Trine en uønsket følgesvend. En skygge, hun som barn prøvede at holde hemmelig. Noget, der kunne slå ned og ramme ud af det blå.See omnystudio.com/listener for privacy information.

16 Sep 202430min

Du lytter til USA: Om Trumps boksekamp, Swifts kattekrammer og Harris' kovendinger

Du lytter til USA: Om Trumps boksekamp, Swifts kattekrammer og Harris' kovendinger

Det, der kunne have været en saglig debat om politik, endte som en boksekamp om hundespisende migranter og drab på spædbørn, da Donald Trump og Kamala Harris mødtes for første og måske sidste gang til en tv-duel. Men hvis det ikke handlede om politk, hvad handlede det så om? Og var det en god idé, at Harris rystede så meget på hovedet af Trump? Kort efter debattens afslutning meldte verdensstjernen Taylor Swift sin støtte til Harris og mobiliserede muligvis en hær af 'swifties'. Hvad kommer det til at betyde for valgkampen? Kamala Harris har de seneste år ændret politik på flere områder. Vi diskuterer hendes 'flip-flops' på fracking, sundhedsområdet og 'defund the police'. Følg med hver lørdag, hvor vi vender ugen, der er gået, i valgkampen. Denne gang med musikanmelder Pernille Jensen, udlandsjournalist Jesper Thobo-Carlsen og debatredaktør Kirstine Dons Christensen.See omnystudio.com/listener for privacy information.

14 Sep 202442min

WEEKEND. Milliardærbaron får lov at rive bevaringsværdig villa ned

WEEKEND. Milliardærbaron får lov at rive bevaringsværdig villa ned

Vi har udvalgt tre artikler til dig fra Politiken, så du kan lytte til dem, hvis du ikke nåede at høre eller læse dem i løbet af ugen. Først kan du høre Susanne Bier forklare, hvorfor hun nogle gange kan få lyst til at sige: 'Hallo, der er ingen, der gider at se det der, gå hjem, tænk dig om', når hun ser andre instruktørers film. Det fortæller hun et interview, der er skrevet  og læst op af Rosa Marie Bjerre  Dernæst kan du høre en artikel med overskriften: ’Milliardærbaron får lov at rive bevaringsværdig villa ned’, som Torben Benner har skrevet og læst op Til sidst i dagens podcast får du et portræt af selveste Paris Hilton. 00’er-ikonet er nemlig tilbage med ny musik. Det er igen Rosa Marie Bjerre, der har skrevet og læst Og husk: de tre artikler bare er et lille udvalg af de mange artikler, vi har læst op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Her kan du også sammensætte din egen playliste og tage artiklerne med på farten. Det kræver blot, at du er Politiken-abonnent. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shopSee omnystudio.com/listener for privacy information.

14 Sep 202429min

Et seismologisk mysterium: Kloden skælvede pludselig i 9 dage

Et seismologisk mysterium: Kloden skælvede pludselig i 9 dage

Da seismologerne i København mødte ind efter weekenden, lå der et mysterium og ventede i deres indbakke. Deres udstyr havde henover weekenden opfanget rystelser fra Grønland, som kunne måles verden over. Rystelser, som fortsatte i ni dage, uden at de kunne finde en årsag. Indtil nu. I dagens afsnit af 'Du lytter til Politiken' fortæller videnskabsredaktør Lasse Foghsgaard om det mysterium, som jordskælvseksperter over hele verden – med danske forskere i spidsen – satte sig sammen for at løse.See omnystudio.com/listener for privacy information.

13 Sep 202422min

Populärt inom Politik & nyheter

p3-krim
svenska-fall
rss-krimstad
flashback-forever
rss-viva-fotboll
motiv
aftonbladet-daily
rss-vad-fan-hande
aftonbladet-krim
rss-sanning-konsekvens
krimmagasinet
dagens-eko
rss-krimreportrarna
fordomspodden
olyckan-inifran
spar
svd-dokumentara-berattelser-2
svd-nyhetsartiklar
blenda-2
grans