
24. marts: Slåskampe og korsfæstede rotter i kolonihaveland
Kolonihaver er hyggelige. Man drikker kaffe i forårssolen, tager en kold øl og snakker med naboen over hækken og lever på en dansk måde i sus og dus. Eller sådan var det. Nu er nogle af de små haver blevet til steder, hvor beboerne skændes, ridser hinandens biler, og hvor der ligefrem er blevet banket en korsfæstet rotte op på en dør. Nogle gange bliver det hele så betændt, at politiet må træde til. Journalist Michael Olsen, som har været ude og tale med en af dem, som bor ulovligt i sin kolonihave, er dagens gæst.See omnystudio.com/listener for privacy information.
24 Mars 202324min

23. marts: Macrons angreb på det gode liv får Frankrig til at gå amok
Frankrigs præsident Emmanuel Macron kæmper for sit politiske liv, og i går gik han på tv for at forsvare sig over for sine landsmænd. De seneste uger har landets gader nemlig været fyldt med vrede demonstranter, der raser mod deres præsident, sætter ild til affald og slås med politiet. Uroen kommer, efter Macron har tvunget en reform igennem, så franskmændene kommer to år senere på pension. Men det handler om mere og andet end bare det. Det siger Politikens journalist Tine Kirkensgaard Hansen, der har dækket urolighederne i Paris og er dagens gæst.See omnystudio.com/listener for privacy information.
23 Mars 202324min

22. marts: Skal vi være bange for, at vores bank krakker?
Det lugter »i den grad« af finanskrise. Sådan lyder ordene fra Per Thiemann, der er redaktør for økonomi og samfund på Politiken. Han har haft travlt de sidste 12 dage. For da en mellemstor bank i Californien krakkede, blev hele idéen om vores økonomi skrevet om. Nu er vi ikke længere bange for, at der er for mange penge i samfundet. I stedet taler folk om noget, der ligner finanskrisen fra 2008. I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller Per Thiemann, hvad der egentlig skete dengang, og hvor tæt vi er på, at historien gentager sig.See omnystudio.com/listener for privacy information.
22 Mars 202328min

21. marts: Nu er Trump MEGET VRED igen
I weekenden skrev Donald Trump sig igen ind på alle sendeflader, da han pludselig meddelte, at han vil blive anholdt i en sag, der strækker sig 17 år tilbage. Dengang mødte han en pornostjerne til en celebrity-golfturnering, og de endte på Trumps hotelværelse. Han mener, at retssagen er politisk motiveret og har opfordret amerikanerne til at protestere mod den. I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller Politikens USA-korrespondent Philip Flores om sagen, og hvordan den har fået mange til at frygte, at Trumps tilhængere vil gøre noget, der ligner angrebet på Capitol-bygningen i 2021. See omnystudio.com/listener for privacy information.
21 Mars 202328min

20. marts: Hvorfor sælger Danmark våben til Saudi-Arabien og køber dem af Israel?
Lige om lidt har den nye danske regering siddet i 100 dage. Og mens de fleste har talt om Store Bededag, har de tungeste ministre ændret den danske udenrigspolitik. Og billedet af, hvem vi vil være i verden. Jakob Ellemann er gået på våbenindkøb i Israel. Lars Løkke har åbnet for våbensalg til Saudi-Arabien. Og i sidste uge besøgte Mette Frederiksen en af de mest brutale diktatorer i den arabiske verden. Hvad er der sket med den danske udenrigspolitik, der skulle gøre verden til et bedre sted? Det spørger vi Politikens udenrigspolitisk kommentator Michael Jarlner om i dagens afsnit.See omnystudio.com/listener for privacy information.
20 Mars 202323min

WEEKEND. Hun blev skilt. Og så slog hun selveste Adeles rekord på Spotify
Vi har udvalgt 3 artikler til dig fra Politiken, så du kan lytte til dem, hvis du ikke nåede at høre eller læse dem i løbet af ugen.Artiklerne er læst op af os, der har skrevet dem. I dag skal du høre tre anmeldelser. Den første, vi har udvalgt til dig, er Pernille Jensens anmeldelse af Miley Cyrus’ nye album, der åbner med sangen ’Flowers’. Det nummer, der har slået selveste Adele’s rekord på Spotify (2:16)Dernæst kan du høre Thomas Bredsdorff læse sin anmeldelse til hele 6 hjerter af en nyoversættelse af en klassisk skandinavisk roman (9:23)Til sidst kan du høre Joakim Grundahls anmeldelse af en ny københavnsk restaurant, der har ændret Vesterbro Torv fundamentalt (15:31)Har du allerede læst eller hørt en af artiklerne, kan du altid ’spole hen’ til den artikel, du vil gerne vil høre. Se minuttallene ovenfor.Og husk: de 3 artikler bare er et lille udvalg af de mange artikler, vi har læst op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Her kan du også sammensætte din egen playliste og tage artiklerne med på farten. Så vi du høre flere artikler – eksempelvis Gudrun Marie Schmidts interview med den 63-årige grønlandske advokat, aktivist og menneskerettighedsstjerne Aaju Peter, der i dag er et forbillede for verdens oprindelige folk. Men ikke et glansbillede – så kræver det blot, at du er Politiken-abonnent. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shopSee omnystudio.com/listener for privacy information.
18 Mars 202322min

17. marts: Er Israel på vej mod en borgerkrig?
Hundredtusinder af demonstranter har de seneste uger fyldt i Israels gader. Og hvor man tidligere talte om landets kampe med sine naboer, taler man pludselig om risikoen for en decideret borgerkrig. Formelt set skyldes protesterne en reform, som vil give Benjamin Netanyahus regering mere magt over domstolene. Men opgøret handler også om muligheden for, at Israel ikke bliver ved med at være et demokrati. I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller freelancejournalist Jotam Confino, der bor i Tel Aviv og blandt andet arbejder som korrespondent for USA Today, om det israelske oprør, og hvordan det har givet Netanyahu fjender der, hvor han før fandt sine venner.See omnystudio.com/listener for privacy information.
17 Mars 202324min

16. marts: Hvorfor elsker Politikens filmredaktør sovjetiske busstoppesteder?
Kristoffer Hegnsvad er film og tv-redaktør på Politiken, men han laver også dokumentarfilm. På søndag har hans film ’Soviet Bus Stops’ premiere på CPH:DOX. Den varer kun en time, men målt i kilometer kan den være verdens længste roadmovie. Det er en film om en fotograf, der jager underlige, smukke, forfaldne busskure i det, der engang var Sovjetunionen. Men hvorfor bruge et halvt liv på at fotografere stoppesteder? Og hvad lærte Kristoffer Hegnsvad, mens han kørte tusindvis af kilometer og spejdede efter det helt rigtige busstoppested? See omnystudio.com/listener for privacy information.
16 Mars 202330min





















