
WEEKEND. »En meget stor del af befolkningen i det her land har ikke overskud«
I dagens udgave af vores weekendpodcast kan du høre kulturjournalist Birgitte Kjærs interview med forfatteren Thomas Korsgaard., som for nylig udgav en novellesamling: 16 noveller om et sted, der minder om det, han kommer fra.»Bogen hedder ikke ’Sådan er Jylland’« , siger Thomas Korsgaard i interviewet.»Men det er væsentligt at starte samtaler om, hvordan livet i Danmark også ser ud. For det glemmer man let, når man befinder sig i storbyernes kreative miljø, hvor man kan gå på deltid og købe et lille hus på Møn. Hvor man har overskud. En meget stor del af befolkningen i det her land har ikke overskud«.---------------I podcasten teaser vi også for en række af Birgitte Kjærs øvrige forfatter-interviews. Her er links til de tre omtalte interviews, så du kan høre dem i fuld længde (tryk på deres navn):Jeanette Varberg fortælle om dele sit følelsesliv med offentlighedenKatrine Marie Guldager om hæmningsløse kvinder på 50+:Zadie Smith om at skrive bøger om kolonialisme i en tid, hvor vi er på randen af klimakollaps---------------Og husk: Artiklerne bare er et lille udvalg af de mange artikler, vi har læst op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Her kan du også sammensætte din egen playliste og tage artiklerne med på farten. Det kræver blot, at du er Politiken-abonnent. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shopSee omnystudio.com/listener for privacy information.
17 Feb 202422min

'Du lytter til Politiken' holder ferie, men...
’Du lytter til Politiken’ er tilbage på mandag med nye afsnit, men resten af vinterferien kan du blandt andet høre det nye afsnit af ’Den levende’, hvor Lotte Folke og Eva Eistrup taler om Cillemouse og om Katherine Diez, og om hvordan vores handlinger på sociale medier er en del af en større opmærksomhedsøkonomi. Du kan også høre om nye tendenser og popkulturelle fænomener i ’Poptillægget’, hvor den altid fænomenale vært, Lucia Odoom, står klar. Og ellers er der masser af andet guld fra Politiken Podcast, og det kan du finde i Politikens podcast app eller der, hvor du normalt finder dine podcasts. See omnystudio.com/listener for privacy information.
14 Feb 20241min

Louises adoptionshistorie var en løgn: »Børn har ret til at kende deres egen historie«
I januar lukkede Danmarks eneste internationale adoptionsbureau, så det er ikke længere muligt at adoptere børn fra udlandet.Over hele verden er et kæmpe skifte i gang i forhold til synet på international adoption, efter afsløringer af at adopterede børn gennem årene er blevet stjålet fra deres forældre eller er landet i Vesten med forfalskede adoptionspapirer. I dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ deler Louise Kwang sin historie. Hun blev adopteret fra Sydkorea i 1976, da hun var et år gammel, og hun mener, det er på høje tid, at vi ændrer fortællingen om internationale adoptioner.See omnystudio.com/listener for privacy information.
12 Feb 202437min

WEEKEND. Det her er en tragedie for Aarhus
I denne udgave af Politikens weekendpodcast kan du høre tre eksempler på de mange artikler, som Politikens skribenter skriver og selv læser op. I den første artikel skal det handle det om Aarhus og de mange højhuse, som Karsten Ifversen har skrevet en ret hård kommentar omDerefter læser Nanna Sofie Pehrson en artikel om krigen mellem TikTok og det store musikselskab UniversalOg til sidst kan du høre Torben Benner læse sin artikel om to store dokumentarudsendelser på DR, ’Simon Spies og morgenbolledamerne og ’Forfulgt af politiet’, hvor der er blevet stillet spørgsmålstegn ved troværdigheden. Og husk: Artiklerne er bare et lille udvalg af de mange artikler, vi har læst op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Her kan du også sammensætte din egen playliste og tage artiklerne med på farten. Det kræver blot, at du er Politiken-abonnent. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shopSee omnystudio.com/listener for privacy information.
10 Feb 202428min

Politiets nye DNA-våben kan løse gamle drabssager
Tirsdag formiddag troppede politiet op på et slagteri i Nordjylland og arresterede en 53-årig mand. Manden blev sigtet for drabet på Hanne With, som nytårsnat 1990 blev stukket ihjel i sin lejlighed i København.Gennem ny og banebrydende brug af dna-materiale mener Københavns Politi, at de efter mere end 30 års søgen endelig har identificeret en gerningsmand.Men hvordan kan den nye brug af dna hjælpe politiet? Og vil den føre til, at flere uopklarede sager kan afsluttes? Det svarer tidligere chef for Kriminalteknisk Afdeling Frank Jensen på i dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’.See omnystudio.com/listener for privacy information.
9 Feb 202420min

Geniet Miyazaki: Elsker børn og foragter de fleste af os andre
Det japanske filmgeni Hayao Miyazaki har gennem et helt liv været et vildere og mere poetisk alternativ til Vestens disneyficerede tegnefilm. Nu er han aktuel med sin tolvte spillefilm som instruktør, ’Drengen og hejren’. Det ikke altid tydeligt, hvem der er de gode og de onde i hans universer, som han befolker med underfundige væsner som fiskepigen Ponyo og det kæmpestore pelsede skovdyr Totoro. I dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ er kulturjournalist Emilie Mørk i studiet for at tegne et portræt af Miyazaki, som bl.a. har udtalt, at han håber at leve længe nok til at se Manhattan forsvinde under vand.See omnystudio.com/listener for privacy information.
8 Feb 202424min

De havde én nat til at redde verden – med pop og stjernestøv
En januaraften for små 40 år siden rullede firsernes største musikstjerner én for én op foran indgangen til et stort studie i Los Angeles. De havde én nat. En nat, der bliver kaldt pophistoriens største. Først skulle der ro på egoerne. Så skulle de have ‘We are the world’ i kassen. I anledning af en ny Netflix-dokumentar fortæller journalist Nils Fez Pedersen historien om skabelsen af et af pophistoriens største hits. Det er en sang, der er født ud af en tid, hvor amerikanere stadig kunne blive enige om noget. Og ud af en forestilling om, at de rige lande skulle redde de fattige lande. Med stjernestøv og pop.See omnystudio.com/listener for privacy information.
7 Feb 202430min

50.000 døde: Jordskælvet i Tyrkiet et år efter
Det er præcis et år siden, Tyrkiet blev ramt af et voldsomt jordskælv. Mere end 50.000 mennesker mistede ifølge de officielle tal livet, og millioner blev hjemløse. Berfin Erdem er for nylig flyttet fra Danmark til Istanbul for at arbejde som journalist, og hun har besøgt nogle af de byer, hvor ødelæggelserne er værst. I dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ fortæller hun om livet efter katastrofen og om tyrkernes syn på præsident Erdogan. For hvis skyld var det, at så mange mennesker døde og millioner af tyrkere blev hjemløse?See omnystudio.com/listener for privacy information.
6 Feb 202424min





















