
Krigen i Gaza: Enhedslistens svære opgør
Hvis man vil i regering i Danmark, skal man nok ikke råbe op om væbnet revolution og forlange, at vi melder os ud af EU og NATO. Det har Enhedslisten forstået, og mens partiet har strøget den slags programerklæringer én efter én, har det fået flere og flere stemmer. Men så skete der noget 7. oktober sidste år med Hamas’ terrorangreb på Israel. Enhedslistens politiske ordfører Pelle Dragsted tog straks klart afstand fra angrebet, men nu har en lille gruppe dannet en fraktion kaldet Rødt Venstre, der vender sig imod partilinjen. I dagens afsnit af 'Du lytter til Politiken' fortæller Politikens politiske redaktør Nilas Heinskov, hvorfor netop dette emne gør så ondt på Enhedslisten.See omnystudio.com/listener for privacy information.
31 Okt 202423min

Grønlænderne er vrede på os – men vil de virkelig stå alene?
Tvangsforflyttelser, spiralkampagnen og tvunget fordanskning af børn har efterladt mange grønlændere med en vrede, der driver ønsket om at gøre landet helt fri af Danmark. Et ønske der længe lød utænkeligt, fordi landet umuligt kunne klare sig alene økonomisk. Men nu vokser verdens interesse for Arktis. Dagens gæst i 'Du lytter til Politiken' er Politikens Claus Blok Thomsen, som tog til Grønland for at undersøge, om grønlænderne virkelig vil – og kan – klare sig selv uden Danmark.See omnystudio.com/listener for privacy information.
30 Okt 202425min

Chokket i Georgien: Et farvel til Vesten?
For os giver det nærmest sig selv, at Georgien og andre små naboer til den russiske kæmpe selvfølgelig hellere vil slutte sig til det frie, demokratiske Europa end at lade sig kue af Putin. Men valget i lørdags viste, at der er noget, vi ikke forstår. Og det er ikke kun georgiernes frygt for Rusland, vi har glemt at regne med. Dagens gæst i 'Du lytter til Politiken' er Anton Schack, som er i Georgien for at følge det valg, som mange mener vil afgøre landets skæbne.See omnystudio.com/listener for privacy information.
29 Okt 202420min

Kur mod trivselskrisen: Skolen skal lære de unge at glemme sig selv
Er det i orden, at Noah melder afbud til en eksamen, fordi han har fået klimaangst Og er det okay, at Alma trækker sig fra gruppearbejdet, fordi hun ikke lige er i humør? Mistrivsel er blevet en trumf, vor tids unge til enhver tid kan spille for at slippe for ubehag. Det kan man læse i en ny bog skrevet af Birgitte Vedersø, som har mere end 30 års erfaring som gymnasielærer og rektor. Men det er ikke de unges skyld, fortæller hun i dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’. Det er forældrene og skolerne, der svigter dem. Fordi mange ikke kan bære, at deres børn skal opleve svære følelser. Og fordi skolerne ikke tør insistere på, at de unge også skal prøve det, der falder dem svært. Men faktisk har skolen en kur. Vi har bare glemt den.See omnystudio.com/listener for privacy information.
28 Okt 202427min

WEEKEND. Anmelderen anbefaler: Det er vidunderligt
Det er oktober, det er efterår, og vi går imod mørkere og koldere tider.Så måske er det tid til at tage på kunstmuseum? I dagens udgave af Politikens weekendpodcast kan du i hvert fald høre avisens kunstanmelder Mathias Kryger læse tre af sine mange anmeldelser fra den seneste tid op: Først kan du komme med op i det vidunderlige himmelrum på Aros i Aarhus Dernæst skal du til Nordsjælland og Nivagaard og høre om Michael Kviums nye udstilling Og til sidst tager vi forbi Kongens Nytorv i det indre København, hvor Charlottenborg diverterer med udstilling om noget med kunstig intelligens ------- De tre anmeldelser er blot et lille udvalg af alle de mange anmeldelser, Mathias Kryger har skrevet og læst op af efterårets mange kunstudstillinger. Her har vi samlet en liste over nogle af de andre: Homo-teletubbyen har fået insektvinger. Den er blevet dejligt ond Halvdelen af figuren har ligget under sand. Den anden halvdel har været udsat for havets uophørlige gnaven Der skal andre boller på suppen på Kunsthal Charlottenborg Disse fem følelser fik jeg på Trapholts udstilling om … følelser Det er en katastrofe, at denne type malerier alt for ofte finder vej ind på vores museer Hun er en af vores virkelig gode malere Der må en orgasme til i ny og næ Det starter fuldkommen fantastisk – og det bliver ved Ny udstilling viser malerier af to navne fra den danske kunsthistorie, du godt kan øve dig på ----------------- Og husk: Artiklerne er bare nogle af de mange artikler, vi læser op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Her kan du også sammensætte din egen playliste og tage artiklerne med på farten. Det kræver blot, at du er Politiken-abonnent. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shopSee omnystudio.com/listener for privacy information.
27 Okt 202428min

Hvad vil Elon Musk have til gengæld for den halve milliard, han har givet Trump?
I dag taler vi om verdens rigeste mand, Elon Musk, og om den kyniske bromance, han har med Donald Trump. Om den halve milliard kroner, Musk har doneret til Trumps kampagne, og om hvad Musk vil have til gengæld, hvis Trump bliver præsident. Og så taler vi om, hvad det betyder, når Elon Musk møder op i en t-shirt med teksten 'Occupy Mars'. Vi er også omkring Trumps pomfrit-vagt på McDonalds og forsøget på at stjæle 1 dollar-menuen fra Kamala Harris. McDonalds var gammel soft power - nu er det hele den amerikanske techindustri, vores børn er blevet gidsler af. I studiet er Camilla Stockmann, Simon Lund og Michael Jarlner.See omnystudio.com/listener for privacy information.
26 Okt 202437min

Krig forstår man først, når man selv kan se, høre og lugte den
Vi tror måske, at vi følger med i krigen – i Ukraine, i Gaza, i Libanon – og forstår, hvad det er, der foregår, når vi ser billederne af ruiner, kampvogne og civile på flugt. Men der gemmer sig en sandhed, som du kun kan få at vide, når du planter fødderne på jorden og åbner dialogen med et andet menneske. Et menneske, som har mærket krigen på egen krop og sjæl. 'Du lytter til Politiken' har i dag besøg af Najib Kaya, som på bagsædet af en scooter er taget rundt i Beirut – mellem de forskellige befolkningsgrupper - for bedre at forstå en krig, hvor stribevis af Hizbollah-militsens ledere og mange civile er slået ihjel, og hvor mange er jaget på flugt.See omnystudio.com/listener for privacy information.
25 Okt 202427min

Verdens dårligste vandmiljø: Kan vi stole på landmændene?
Det lød ikke så svært. Landmændene skulle så nogle efterafgrøder, som kunne holde på kvælstoffet. Myndighederne skulle holde øje med, at landmændene så gjorde det. I dag har Danmark nemlig verdens dårligste vandmiljø, og det skulle være slut. Men så kastede Rigsrevisionen et blik på sagen, og opdagede to ting: Myndighederne har kun kontrolleret en lille brøkdel af landmændene, og mere end hver tredje af de undersøgte har ikke sået de efterafgrøder, de har lovet. Men hvad kommer det til at betyde, når politikerne nu skal bestemme, hvordan den helt store klima- og vandmiljøplan skal føres ud i livet? Det fortæller Politikens klimaredaktør Magnus Bredsdorff om i dagens afsnit af 'Du lytter til Politiken'.See omnystudio.com/listener for privacy information.
24 Okt 202420min





















