Sådan er politik: Derfor kan Mette lide Meloni

Sådan er politik: Derfor kan Mette lide Meloni

I dag har 'Du lytter til Politiken' besøg af vores politiske podcast 'Sådan er politik'.

Italiens ministerpræsident Giorgia Meloni har rødder i nyfascismen, så hvorfor er hun den perfekte partner for Mette Frederiksen i kampen for et mere retfærdigt Europa? Hvorfor glemmer vi hele tiden de radikale, når vi taler om dansk politik, og – spørger en lytter – er det en god ide at folketingspolitikere nu skal tjene mere end en million kroner?

Få svarene i Sådan Er Politik med Elisabet Svane og Noa Redington, som i dag låner kanalen og giver dig ugens seneste nyheder i dansk politik.

Vært: Bo Søndergaard

Producer: Frederik Gabrielsson

Research: Stella Buur Rasmussen

Redaktør: Nina Kragh

Send dine spørgsmål til Elisabet Svane og Noa Redington på sep@pol.dk

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Avsnitt(1988)

21. februar: Sagen genåbnet: Blev Pablo Neruda giftmyrdet?

21. februar: Sagen genåbnet: Blev Pablo Neruda giftmyrdet?

Året er 1973, da den chilenske digter Pablo Neruda dør på en lægeklinik i Santiago. Tolv dage før har Pinochet taget magten ved et militærkup, og nu dør landets nationaldigter – og Pinochet-modstander – under mistænkelige omstændigheder. Så hvad – eller hvem – slog Neruda ihjel? I 50 år har den officielle dødsårsag været kræft. Men nu har en dansk retsgenetiker på Københavns Universitet fundet noget i Nerudas knogler og tænder. Noget, der ikke burde være der. Politikens Camilla Stockmann fortæller historien i dagens afsnit. See omnystudio.com/listener for privacy information.

21 Feb 202320min

Mandag 20. februar: »Hvis de smider os ud fra Corona Camping, ender jeg under en bro«

Mandag 20. februar: »Hvis de smider os ud fra Corona Camping, ender jeg under en bro«

Corona Camping ligger ikke så langt fra motorvej E20, der hvor bilerne suser fra Køge til Ringsted eller den anden vej. Der bor mennesker, som har taget et par af livets sideveje og nu har permanent-parkeret deres campingvogn her. Mange af dem er her, fordi de ikke kan eller vil være et andet sted. Men Køge Kommune vil gerne have dem væk. Fotograf Marcus Emil Christensen lånte en campingvogn og flyttede ind på pladsen i nogle uger. I dagens afsnit fortæller han om Connie, Zjeanne, Michael, chihuahuaen Mike, kamphunden Basse og alle de andre, der bare gerne vil blive på Coronavej 1.See omnystudio.com/listener for privacy information.

20 Feb 202327min

WEEKEND. Er der porno på museet? Og er det dårligt at sidde meget foran skærmen?

WEEKEND. Er der porno på museet? Og er det dårligt at sidde meget foran skærmen?

Vi har udvalgt nogle artikler til dig fra Politiken, så du kan lytte til dem, hvis du ikke nåede at høre eller læse dem i løbet af ugen.Artiklerne er læst op af os, der har skrevet dem. Og husk: Du kan lytte til mange flere af vores artikler direkte i Politikens podcast-app eller på politiken.dk, så snart de udkommer. Her kan du også sammensætte din egen playliste og tage artiklerne med på farten. De artikler, vi har udvalgt til dig i dag, er:Først læser kunstanmelder Mathias Kryger sin anmeldelse af en kunstudstilling på SMK op (1:50)Dernæst spørger vi, om vi skal være bekymrede over, at børn bruger mere tid online med deres venner og mindre med dem fysisk. Det har journalist Kirsten Nilsson blandt andet talt med nogle eksperter om (12:19)Har du allerede læst eller hørt en af artiklerne, kan du altid ’spole hen’ til den artikel, du vil gerne vil høre. Se minuttallene ovenfor.See omnystudio.com/listener for privacy information.

18 Feb 202323min

Fik du hørt? Lise Nørgaard betalte prisen for sin nysgerrighed

Fik du hørt? Lise Nørgaard betalte prisen for sin nysgerrighed

Lise Nørgaard er død. Og lige så naturligt det er, når et menneske er blevet 105 år, lige så besynderligt er det. For hun har altid været her. Som en kvinde, der gjorde alt det, man ikke forventede af hende i Roskildes bedre borgerskab. Som blev skilt og enlig – og nogle gange fraværende - mor for at kunne arbejde som journalist på Politiken. Som blev ansat til damestoffet, men endte med at skrive om de fattigste i samfundet. Og ja, som forfatteren af den tv-serie, der blev til vores fælles erindring. Men hvordan endte hun der, som dronningen af den danske fortælling? Dagens gæst er Politikens journalist Line Vaaben, som kendte Lise Nørgaard.See omnystudio.com/listener for privacy information.

17 Feb 202331min

Fik du hørt? Knivoverfald i København: Det startede med en narkotelefon

Fik du hørt? Knivoverfald i København: Det startede med en narkotelefon

Siden jul har der været en række knivoverfald i København. Det har skabt utryghed på Nørrebro og i Nordvest, som er de to bydele, som overfaldene har ramt hårdest. Her har politiet indført en visitationszone, så de kan visitere folk på gaden. Politikens Frank Hvilsom har i mange år dækket bandekonflikter og gadekriminalitet, og i det her afsnit fortæller han, hvad hans kilder fra miljøet siger om overfaldene. For hvad er årsagerne til serien af farlige overfald? Og hvorfor er gerningsmændene i flere tilfælde gået efter tilfældige ofre?See omnystudio.com/listener for privacy information.

16 Feb 202322min

Fik du hørt? 'Drømmen om et barn': Skruk dating (1:3)

Fik du hørt? 'Drømmen om et barn': Skruk dating (1:3)

Sofie Poulsen går på en slags date med Anders Bechgaard. Men de skal ikke afprøve muligheden for kærlighed, men muligheden for fælles forældreskab. Anders er homoseksuel, og de to har mødt hinanden på regnbuebarn.dk, fordi de begge to drømmer om et barn. Hvad skal man vide om et andet menneske for at få børn med dem? Og hvad gør det ved det romantiske datingliv, at man er ved at få et barn med en anden?Tilrettelagt af Silja Thøgersen. Produceret af Silja Thøgersen og Celine Klint. Musik: Stine Hansen/In Atlas. Redaktører: Jonas Schrøder-Andreasen og Nina KraghDet første afsnit af podcasten kan høres af alle, men hvis du vil høre alle tre afsnit af serien, skal du være abonnent på Politiken. Det kan du nemt blive på politiken.dk/shop.See omnystudio.com/listener for privacy information.

15 Feb 202328min

Fik du hørt? Kong Charles krammede aldrig lille Harry – nu betaler han prisen

Fik du hørt? Kong Charles krammede aldrig lille Harry – nu betaler han prisen

Prins Harry vil selv fortælle sin historie. Og der er mange, som vil høre den. På den første dag solgte hans bog 400.000 eksemplarer i Storbritannien. Og hvis man løber hen over ugens overskrifter, er den alle vegne. Bogen hedder ’Spare’, eller på dansk ’Reserven’, og den handler om Prins Harrys liv. Den engelske kong Charles yngste søn, som de sidste par år har været på kollisionskurs med sin egen familie. Nu er det endt med det brag, som er den her bog. Men hvorfor skal vi overhovedet tale om den? Og gør den Harry til en ynkelig tudeprins og sølle parentes i den royale fortælling? Eller til drengen, som fortæller hele verden, at kejseren ikke har noget tøj på? Politikens journalist Eva Eistrup har læst bogen.See omnystudio.com/listener for privacy information.

15 Feb 202329min

Fik du hørt? Opioidkrise: Nan Goldins hævn over Sackler-familien

Fik du hørt? Opioidkrise: Nan Goldins hævn over Sackler-familien

I mere end 40 år har Nan Goldin været en af den moderne kunsts superstjerner. Men de seneste år har hun brugt sin kunst til at føre krig mod Sackler-familien, fordi de har gjort hundredtusinder af amerikanere til misbrugere og skabt opioidkrisen. Den historie fortælles i den Oscar-nominerede dokumentarfilm ’All The Beauty and the Bloodshed’ af Laura Poitras, som får præmiere i midten af februar. Politikens opinionsredaktør Lotte Folke har set filmen og talt med dens instruktør, og i dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller hun, hvordan kunsten er ved at vinde over et af USA’s rigeste dynastier. See omnystudio.com/listener for privacy information.

14 Feb 202332min

Populärt inom Politik & nyheter

p3-krim
svenska-fall
rss-krimstad
flashback-forever
motiv
rss-viva-fotboll
aftonbladet-daily
aftonbladet-krim
rss-vad-fan-hande
rss-sanning-konsekvens
krimmagasinet
rss-krimreportrarna
svd-dokumentara-berattelser-2
dagens-eko
blenda-2
spar
fordomspodden
rss-flodet
olyckan-inifran
rss-frandfors-horna