
Genlyt: »Hun må og skal aflives«. Historien om Mette Frederiksen-dukken
Under en demonstration mod regeringens coronarestriktioner i januar 2021 blev der sat ild til en dukke, som forestillede statsminister Mette Frederiksen. Tre mænd blev anholdt og sigtet for højforræderi og statskup. I sidste uge blev de pure frifundet. I dagens afsnit rekonstruerer Politikens Hans Drachmann – som har fulgt retssagen – hændelserne, som stiller det principielle spørgsmål: hvad må magthaverne tåle i et demokratisk samfund? See omnystudio.com/listener for privacy information.
23 Dec 202222min

22. december: Sådan lød 2022
Det blev året, hvor Omikron først lagde Danmark ned, men også selv takkede af - lige inden vi fik noget helt andet at tænke på. Krigen brød ud i Europa, da Putin invaderede Ukraine, og et par måneder senere, på et andet kontinent, mistede mange amerikanske kvinder retten til fri abort. I Danmark var vi tilbage på Roskilde for første gang i tre år, og Jonas Vingegaard vandt Tour de France. Dronningefamilien blev uvenner, inden alle andre blev uvenner med hinanden over VM i Qatar. Men så fik Danmark en ny regering. Det her er lyden af 2022. See omnystudio.com/listener for privacy information.
22 Dec 202232min

21. december: Ukraine: Da han kørte ind i Odesa, var millionbyen helt mørk
Decemberkulden har bidt sig fast i Ukraine, og overalt i landet kæmper befolkningen for at komme igennem vinteren. På et børnehjem gemmer en dreng sig, da bombealarmen går, og de voksne må lede efter ham, så kan komme i sikkerhed sammen med de andre. I Odessa er hele byen mørklagt, efter russiske angreb har ødelagt den kritiske infrastruktur, og en ældre kvinde har iført sig to frakker i sin lejlighed for at kunne holde varmen. Sådan er livet for mange i Ukraine lige nu. I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ giver Politikens internationale kommentator, Michael Jarlner, en situationsrapport fra Ukraine - et land som Putin har taget lyset og varmen fra. See omnystudio.com/listener for privacy information.
21 Dec 202222min

20. december: Charlotte fik en ADHD-diagnose som 44-årig - og en ny chance i livet
Hun har altid lignet en, der havde styr på det hele. Med en veletableret journalistisk karriere og mand og to børn derhjemme fremstod Charlotte Branners liv som en succes. Men det, resten af verden ikke kunne se, var det kaos, der fyldte indeni hende selv. Det var, som om rutiner aldrig nogensinde groede fast. At det meste i hendes tilværelse krævede en kraftanstrengelse. Det førte til, at hun en efterårsdag for tre år siden opsøgte en psykiater for at få svar på, om det virkelig var sådan, livet skulle føles. I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller hun sin historie om at få en diagnose midt i livet – og en ny chance.See omnystudio.com/listener for privacy information.
20 Dec 202231min

19. december: Arter uddør hurtigere end nogensinde før. Og det er vores egen skyld
Menneskeheden har gennem historien forårsaget flere dyrearters udryddelse. I forhistorisk tid udryddede vi adskillige dyrearter med vores spyd. Og i kolonitiden slæbte Colombus og hans kumpaner rotter og sygdomme med sig, som fik arter til at uddø, hvor de nåede frem. Men i dag er vi skyld i, at arter forsvinder i et tempo, som verden aldrig nogensinde før har været bare i nærheden af at opleve. I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller journalist Nils Thorsen, hvordan vi mennesker på blot få årtier har fået så mange arter til at forsvinde, og hvad vi kan gøre for at redde Jordens mangfoldige liv – og ikke mindst os selv.See omnystudio.com/listener for privacy information.
19 Dec 202226min

16. december: 22 dage i Qatar: Hvem var VM's største skurk?
På søndag mødes Frankrig og Argentina til VM-finalen i fodbold i Qatar. Finalekampen sætter et punktum for det, Politikens journalist Jeppe Laursen Brock kalder et ”mærkeligt VM”. I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ ser han tilbage på de 22 dage, han tilbragte i Qatar– og på det seneste års massive kritik af værtslandets brud på menneskerettighederne. En kritik, der også har ramt de danske landsholdsspillere og deres træner, Kasper Hjulmand. Men hvem er den store skurk? Og hvilke oplevelser fra VM kommer Jeppe til at huske resten af sit liv?See omnystudio.com/listener for privacy information.
16 Dec 202225min

VALGET: Derfor ser ministerlisten sådan ud
Politisk analytiker Elisabet Svane gennemgår listen over ministre i den nye SVM-regering. Hvordan er magten fordelt mellem de tre partier, hvem er blevet forfremmet, og hvem er blevet degraderet? Og hvorfor er Lars Løkke blevet udenrigsminister og Jakob Ellemann forsvarsminister?Vært er Nils Thorsen.See omnystudio.com/listener for privacy information.
15 Dec 202221min

Ny regering: »Man kan skrive romanerne om hovedpersonernes forhold til hinanden«
Danmark har fået en ny regering. Og en usædvanlig en af slagsen. Med bogstavkombinationen SVM. Politisk analytiker Elisabet Svane er gæst i det her afsnit, hvor hun karakteriserer det helt særlige samarbejde, som ingen havde troet kunne blive til noget. Og så kigger vi – langt – bagud. Nemlig helt tilbage til 1978, hvor Socialdemokratiet også gik i regering med Venstre. Men i en regering, som kun holdt 14 måneder. Kan Mette Frederiksen, Jakob Ellemann og Lars Løkke holde længere end det?See omnystudio.com/listener for privacy information.
14 Dec 202227min





















