Sådan er politik: Derfor kan Mette lide Meloni

Sådan er politik: Derfor kan Mette lide Meloni

I dag har 'Du lytter til Politiken' besøg af vores politiske podcast 'Sådan er politik'.

Italiens ministerpræsident Giorgia Meloni har rødder i nyfascismen, så hvorfor er hun den perfekte partner for Mette Frederiksen i kampen for et mere retfærdigt Europa? Hvorfor glemmer vi hele tiden de radikale, når vi taler om dansk politik, og – spørger en lytter – er det en god ide at folketingspolitikere nu skal tjene mere end en million kroner?

Få svarene i Sådan Er Politik med Elisabet Svane og Noa Redington, som i dag låner kanalen og giver dig ugens seneste nyheder i dansk politik.

Vært: Bo Søndergaard

Producer: Frederik Gabrielsson

Research: Stella Buur Rasmussen

Redaktør: Nina Kragh

Send dine spørgsmål til Elisabet Svane og Noa Redington på sep@pol.dk

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Avsnitt(1968)

Rasmus Kragh vil gå til Sydpolen alene. Også selvom han risikerer livet

Rasmus Kragh vil gå til Sydpolen alene. Også selvom han risikerer livet

I 1912 bliver den norske polarforsker Roald Amundsen og hans folk den første ekspedition, der når til Sydpolen. Det gør han lige for næsen af sin engelske konkurrent, Robert Falcon Scott, som ikke alene taber kapløbet, men også mister livet i isørkenens ubarmhjertige kulde. Siden har adskillige eventyrere trådt i Amundsens fodspor, og i denne uge vil endnu en gøre forsøget. Bjergbestigeren Rasmus Kragh ønsker at blive den første dansker, der når ind til Sydpolen på egen hånd. Han har hjælp fra moderne overlevelsesudstyr, men det er stadig livsfarligt at begive sig ud på den øde is. I dagens afsnit fortæller Politikens videnskabsredaktør Lasse Foghsgaard om de mænd og kvinder, der igennem tiden har fulgt en drøm, de håber på at finde i mødet med Sydpolen.See omnystudio.com/listener for privacy information.

22 Nov 202431min

Danmarks bedste lærer: Hvad er det Nicolai kan?

Danmarks bedste lærer: Hvad er det Nicolai kan?

Hvad kan du lære af en brolægger? Ikke så lidt, hvis man skal tro Politikens undervisningspris, hvor den 49-årige lærer på NEXT Uddannelse København i Glostrup Nicolai Thorsen netop har fået hovedprisen i kategorien erhvervsuddannelser. De fleste af os ved, hvor stor forskel en god lærer kan gøre. Og Nicolaj Thorsen kan virkelig noget. Han kan lære dig at lægge sten. Og han kan åbne dine øjne for den verden, der udgør bunden af vores byer. Og så kan han lære os, hvordan man møder unge mennesker, hvor de er. Og hjælper dem med at folde sig ud. Ikke bare i sand, grus og granit. Men også i livet. Hvordan gør han det?See omnystudio.com/listener for privacy information.

21 Nov 202426min

Verden er gået i barndom. Og det kan godt blive et problem

Verden er gået i barndom. Og det kan godt blive et problem

Opfører vi os alle sammen – uanset hvor gamle vi er – mere og mere som børn? Det mener den engelske professor i kriminologi Keith Hayward, som i en ny bog peger på, at alle fra forældre til politikere har taget ’det barnlige’ til sig. Ifølge ham er det derfor, at mange unge er utrygge – og måske derfor at en mand som Donald Trump kan blive præsident i USA. Politikens journalist Mikkel Østrup-Jeppesen har interviewet Keith Hayward og fortæller i dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’, hvad der har fået professoren til at råbe op – og hvordan vi ifølge ham kan få ’de voksne’ tilbage.See omnystudio.com/listener for privacy information.

20 Nov 202429min

Så vildt og grønt bliver det – men hvad skal fiskene tænke?

Så vildt og grønt bliver det – men hvad skal fiskene tænke?

Er Danmarks grønne fremtid hjemme nu? Med masser af ny vild natur, mindre udledning af drivhusgasser fra landbruget og en bremse på udsivningen af kvælstof, så de danske åer, fjorde og indre farvande igen kan blive fyldt med liv? Et bredt flertal i Folketinget – fra de konservative til SF – stiller sig bag den grønne trepart. Så nu bliver planerne til lov. Men kan vi regne med, at det ikke bare er endnu en håndfuld løfter, som aldrig bliver indfriet? I dagens afsnit af 'Du lytter til Politiken' fortæller Politikens klimaredaktør Magnus Bredsdorff om, hvilke dele af aftalen, han tror, der for alvor vil rykke noget, og hvad der stadig er oppe i luften.  See omnystudio.com/listener for privacy information.

19 Nov 202426min

Er vi nogle svin overfor vores grise?

Er vi nogle svin overfor vores grise?

Der var engang så dejligt ude på landet – med stråtækte, hvidkalkede bondegårde, gule kornmarker og heste og køer, der løftede hovederne og gloede på os, når vi kom forbi. Inde i staldene levede grise og køer. Under kærligt opsyn og kyndig pleje af bonden. Men sådan er det ikke længere. Før levede grisene nærmest et helt liv på de danske svinefarme. I dag sender vi millioner af smågrise ud landet i lastbiler, hvor de 3 måneder gamle dyr bliver anbragt i flere etager og bumler ned gennem Europa.  Dagens gæst i 'Du lytter til Politiken' er Politikens Lars Halskov, som har været på tur med en svinetransporter til Polen. Han taler om, hvordan dyrene oplever den lange tur, og om man ligefrem kan tale om en slags samfundskontrakt mellem svineavlerne og os andre, der er blevet brudt.See omnystudio.com/listener for privacy information.

18 Nov 202427min

WEEKEND. De er trætte af fnat og en løn på 19 kroner

WEEKEND. De er trætte af fnat og en løn på 19 kroner

I denne udgave af Politikens weekendpodcast kan du høre to artikler, der begge handler om internettet anno 2024. Men på to meget forskellige måder. Først læser journalist Lucas Arturo Ramsøe Wilkens sin artikel om Facebook op. Internetgiganten forsøger nu at opruste i kampen om de attraktive, unge brugere, som platformen for længst har tabt Dernæst kan du komme med til Tblisi i Georgien op. Her har journalist Søren Korsholm mødt nogle unge blackjackdealere, der sidder i en campingvogn foran et kasino. Hvad det har med internettet at gøre kan du høre, når Søren Korsholm læser sin reportage fra den georgiske hovedstad op. ----------------- Og husk: Artiklerne er bare nogle af de mange artikler, vi læser op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Her kan du også sammensætte din egen playliste og tage artiklerne med på farten. Det kræver blot, at du er Politiken-abonnent. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shop  See omnystudio.com/listener for privacy information.

16 Nov 202422min

Mød Trumps nye inderkreds: Multimilliardærer, tv-værter og Trump-loyalister

Mød Trumps nye inderkreds: Multimilliardærer, tv-værter og Trump-loyalister

På få dage har Trump sat navne og ansigter på nogle af de vigtigste poster i amerikansk politik de næste fire år. Blandt dem er tv-værter, kampagnemedarbejdere og forretningsmænd, der allerede har skabt kontroverser i deres egen ret. De udpegede kommende ministre og embedsmænd har dog en overordnet ting til fælles: en sand loyalitet overfor Trump.  I dette afsnit ser 'Du lytter til Politiken' nærmere på Trumps kommende inderkreds sammen med USA-korrespondent Jacob Fuglsang. Personer der kommer til at tegne USA’ politiske linje i de kommende år og rive op i det amerikanske bureaukrati.See omnystudio.com/listener for privacy information.

15 Nov 202429min

Nordkoreanske soldater i Ukraine: Putins næste skridt mod en ny verdensorden

Nordkoreanske soldater i Ukraine: Putins næste skridt mod en ny verdensorden

Da præsident Putin lander i Nordkoreas hovedstad Pyongyang i juni, bliver han bliver budt velkommen af Nordkoreas leder, Kim Jong-un, til en kæmpemæssig fejring af de to landes venskab. Diktatorerne taler om både handel og udveksling af teknologi, og indgår i en millitæralliance, som muligvis har sendt omkring titusind nordkoreanske soldater til fronten i Ukraine. I dagens afsnit af 'Du lytter til Politiken' fortæller Politikens Asien-korrespondent Sebastian Stryhn Kjeldtoft om, hvordan alliancen mellem Rusland og Nordkorea er større end krigen i Ukraine og kan få konsekvenser for både Sydkorea, NATO og en ny verdensorden.See omnystudio.com/listener for privacy information.

14 Nov 202424min

Populärt inom Politik & nyheter

svenska-fall
motiv
p3-krim
spar
rss-krimstad
aftonbladet-krim
politiken
rss-viva-fotboll
rss-sanning-konsekvens
blenda-2
flashback-forever
fordomspodden
rss-krimreportrarna
rss-frandfors-horna
aftonbladet-daily
olyckan-inifran
svd-dagens-story
grans
rss-vad-fan-hande
rss-svalan-krim