Sådan er politik: Derfor kan Mette lide Meloni

Sådan er politik: Derfor kan Mette lide Meloni

I dag har 'Du lytter til Politiken' besøg af vores politiske podcast 'Sådan er politik'.

Italiens ministerpræsident Giorgia Meloni har rødder i nyfascismen, så hvorfor er hun den perfekte partner for Mette Frederiksen i kampen for et mere retfærdigt Europa? Hvorfor glemmer vi hele tiden de radikale, når vi taler om dansk politik, og – spørger en lytter – er det en god ide at folketingspolitikere nu skal tjene mere end en million kroner?

Få svarene i Sådan Er Politik med Elisabet Svane og Noa Redington, som i dag låner kanalen og giver dig ugens seneste nyheder i dansk politik.

Vært: Bo Søndergaard

Producer: Frederik Gabrielsson

Research: Stella Buur Rasmussen

Redaktør: Nina Kragh

Send dine spørgsmål til Elisabet Svane og Noa Redington på sep@pol.dk

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Avsnitt(1971)

Håndgranaten Biden er kastet væk – kan Kamala Harris rydde op?

Håndgranaten Biden er kastet væk – kan Kamala Harris rydde op?

Så skete det. Søndag tog Joe Biden endelige den beslutning, som alle omkring ham for flere uger siden havde indset var umulig at komme uden om. I et brev til amerikanerne skrev Joe Biden, at han bliver på posten som USAs præsident, men at han ikke genopstiller ved valget om lidt over 100 dage. Og dermed stoppede en politisk tragedie, der ellers uge for uge har udviklet sig i slow motion i det demokratiske parti. Alt imens republikanerne har holdt en kæmpe fest ved deres konvent i Milwaukee.  Michael Jarlner, som er Politikens internationale kommentator, har fulgt sammenbruddet i det demokratiske parti. Og han forudser, at der skal en kraftanstrengelse udover det sædvanlige – og en hel masse håb til – hvis Kamala Harris ved præsidentvalget til november skal slå Trump.See omnystudio.com/listener for privacy information.

22 Juli 202418min

Special om Donald Trump: En uge som Gud

Special om Donald Trump: En uge som Gud

Den seneste uge i amerikansk politik har været en af de mest dramatiske og måske helt afgørende for præsidentvalget. Lørdag talte Donald Trump ved et rally, da en snigskytte fra et tag affyrede en kugle, der på mirakuløs vis kun snittede hans øre. Og billedet af Trump, der med knyttet næve og blodet løbende ned ad kinden, råber Fight ud til sine tilhængere er nu ikonisk.  Oveni har det republikansk parti hele ugen afholdt konvent. Trump er blevet nomineret som partiets præsidentkandidat, han har endelig præsenteret sin vicepræsidentkandidat, JD Vance, og torsdag sluttede han konventet af med en rekordlang tale. Politikens kollega Michael Thykier har været i Milwaukee og set, hvordan Trump i øjeblikket bliver dyrket som en Gud. Han har samtidig fulgt hvordan diskussionen om Joe Bidens tilbagetræden igen er blusset op, mens den trængte præsident selv sidder isoleret i sit hjem. Med Corona.See omnystudio.com/listener for privacy information.

19 Juli 202427min

Fik du hørt: Hvis du ringer Amira Smajics fortid op, hamrer de røret på

Fik du hørt: Hvis du ringer Amira Smajics fortid op, hamrer de røret på

Erhvervsjuristen Amira Smajic er blevet en af de mest omtalte personer i landet, efter hun medvirkede i TV2-dokumentarserien ’Den sorte svane’. En serie, hvor hun – ifølge TV2’s fortælling – går undercover i de kriminelle kredse, hun tidligere har været en del af, for at stille sig til rådighed som lokkedue. Dokumentarserien har for rullende kamera afsløret økonomisk kriminalitet i den danske underverden og den danske oververden. Politianmeldelser, fyringer, undersøgelser og højspændt debat følger i seriens kølvand. Selv statsministeren har takket holdet bag. Men hvem er lokkeduen – som undervejs i serien skifter fra at være medspiller til at blive modspiller? Og hvad driver hende? Det står ikke klart, når man har set ’Den sorte svane’ til ende. Derfor forsøger dagens gæst i ’Du lytter til Politiken’, Frauke Giebner, at ringe lokkeduens fortid op og finde ud af, hvem hun ellers har forsøgt at svindle.See omnystudio.com/listener for privacy information.

19 Juli 202434min

Lang Historie Kort: Tigermyggen er med på ferie, hvorfor mænd råber efter kvinder og en western

Lang Historie Kort: Tigermyggen er med på ferie, hvorfor mænd råber efter kvinder og en western

Vores anden daglige nyhedspodcast Lang Historie Kort er gået på ferie, men hver onsdag indtil 5. august udgiver vi en sommerpakke med tre udvalgte historier fra de seneste måneder.  I denne udgave får du disse tre historier: Tigermyggen breder sig i Europa og kan give os denguefeber. Lektor Anna-Sofie Stensgaard bliver spurgt, om vi skal være bange? Kønsforsker Kenneth Reinicke forklarer, hvorfor mænd råber efter og rager på kvinder Kan man lave en god gammeldags western, der også er nyskabende og lidt politisk. Viggo Mortensen har prøvet, Kim Skotte anmelder. Normalt er Lang Historie Kort kun for Politikens abonnenter, men hvis du fremover vil lytte med hver dag, så gå ind på politiken.dk/shop og få adgang til masser af levende lyd.See omnystudio.com/listener for privacy information.

17 Juli 202417min

Bidens politiske dødskamp

Bidens politiske dødskamp

Joe Biden kæmper for sit politiske liv. Senest kom han til at kalde Ukraines præsident Zelenskyj for præsident Putin, inden han dog rettede sig selv. Men det er netop bommerter som den, der gør, at Joe Biden ikke kan slå det ulmende oprør ned, som er begyndt i hans eget demokratiske parti. Dagens gæst er Jesper Thobo-Carlsen, som følger det amerikanske valg tæt. Han svarer på, hvordan det kan være kommet så vidt, at demokraterne nu er i åben strid om partiets præsidentkandidat, kun fire måneder før et valg. Og hvorfor en præsidentkandidat på 81 år, som, hvis han bliver genvalgt, vil være 86 år når hans 2. periode udløber, mener, han er det bedste bud på at være USA’s præsident.See omnystudio.com/listener for privacy information.

14 Juli 202425min

Bliver Vingegaard lige så forhadt som Armstrong?

Bliver Vingegaard lige så forhadt som Armstrong?

Onsdag vandt Jonas Vingegaard en ikonisk etape i Tour de France. På målstregen slog han sin evige rival Tadej Pogacar. Men i Frankrig og blandt cykelfans har de svært ved at forstå den stille, introverte, men dominerende dansker. Men vreden mod den dominerende dansker står Vingegaard ikke alene med. Eddie Merckx, Lance Armstrong og Chris Froome har alle også oplevet den med slag fra tilskuere og urinkast til følge. Jonas Vingegaard ligger lige nu nummer tre i Tour de France, men hvis han slår den elskede slovener, Tadej Pogacar, i løbets sidste dage, kan han så ende lige så forhadt som sine forgængere i den gule trøje? Dagens gæst er Søren Lissner, som dækker Tour de France for Politiken. I udsendelsen nævner vi ved en fejl, at Vingegaard ligger nummer to.  Vi hører gerne fra dig, skriv til: dulyttertilpolitiken@pol.dkSee omnystudio.com/listener for privacy information.

12 Juli 202429min

Hvem var Hanne With, før hun blev landskendt som 'myrdet narkoluder'?

Hvem var Hanne With, før hun blev landskendt som 'myrdet narkoluder'?

Det var en anden tid, siger man. Og i hvert fald var det nogen andre ord, aviserne i 1990 brugte til at beskrive den 23-årige stofmisbruger og sexarbejder Hanne With, som nytårsmorgen blev fundet brutalt myrdet i sin lejlighed på Nørrebro. Narkoman skrev nogen. Luder skrev andre. Og nogen samlede det i ordet: Narkoluder. 34 år senere har politiet endelig fundet en mistænkt, som i denne her uge bliver stillet for retten. Hanne With levede af at sælge sex. Og til sidst var hendes liv en jagt på stoffer. Men hun var selvfølgelig også … bare et menneske. Med et sind, en personlighed og et liv, der endte brat. Politikens Line Vaaben, der dækker sagen mod Hanne Withs mulige gerningsmand, satte sig for at finde ud af, hvad for et menneske hun var. Og hvad det var for et liv, der sluttede nytårsmorgen 1990.See omnystudio.com/listener for privacy information.

8 Juli 202428min

Vi er gået på ferie, men...

Vi er gået på ferie, men...

... vi har også meget andet, du kan lytte til i løbet af sommeren. Vi udkommer med nye afsnit af Du Lytter til Politiken mandagen, ligesom vi hver fredag genudgiver nogle af de bedste udsendelser. Musikmakker med musikanmelderne, Pernille Jensen og Simon Lund, har lavet fire udsendelser til dig om de sange, som gennem deres liv har betydet allermest for dem. Og så har Ibyens kærlighedsbrevkasse fire forskellige paneler i studiet, som hjælper dig med sommerens kærlighedsdilemmaer. Hvis du vil have adgang til det hele, skal du gå ind på politiken.dk/shop og købe et abonnement. Og du skal også holde øje med nye afsnit i Politikens podcast-app eller hvor du ellers finder dine podcasts. God sommer!See omnystudio.com/listener for privacy information.

8 Juli 20241min

Populärt inom Politik & nyheter

svenska-fall
motiv
p3-krim
spar
aftonbladet-krim
rss-krimstad
rss-viva-fotboll
politiken
rss-krimreportrarna
blenda-2
flashback-forever
rss-sanning-konsekvens
fordomspodden
rss-frandfors-horna
rss-svalan-krim
grans
olyckan-inifran
svd-dagens-story
rss-vad-fan-hande
rss-flodet