Sådan er politik: Derfor kan Mette lide Meloni

Sådan er politik: Derfor kan Mette lide Meloni

I dag har 'Du lytter til Politiken' besøg af vores politiske podcast 'Sådan er politik'.

Italiens ministerpræsident Giorgia Meloni har rødder i nyfascismen, så hvorfor er hun den perfekte partner for Mette Frederiksen i kampen for et mere retfærdigt Europa? Hvorfor glemmer vi hele tiden de radikale, når vi taler om dansk politik, og – spørger en lytter – er det en god ide at folketingspolitikere nu skal tjene mere end en million kroner?

Få svarene i Sådan Er Politik med Elisabet Svane og Noa Redington, som i dag låner kanalen og giver dig ugens seneste nyheder i dansk politik.

Vært: Bo Søndergaard

Producer: Frederik Gabrielsson

Research: Stella Buur Rasmussen

Redaktør: Nina Kragh

Send dine spørgsmål til Elisabet Svane og Noa Redington på sep@pol.dk

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Avsnitt(1985)

Nik & Jay: Fra joke til folkeeje

Nik & Jay: Fra joke til folkeeje

Over to weekender spiller Nik & Jay fire udsolgte koncerter i Royal Arena i København. Da de to skatere fra Værløse brød lydmuren, havde mange svært ved at tage dem seriøst. Så hvordan har de udviklet sig til et ‘legacy act’? Inden hun skal danse til ‘Boing!’ og ‘Hot’ i Royal Arena, er Politikens musikanmelder Pernille Jensen gæst i dagens ‘Du lytter til Politiken’. Her dykker hun ned i mere end 20 år med et af de største danske bands i nyere musikhistorie.See omnystudio.com/listener for privacy information.

10 Nov 202327min

Jens hjalp Lise til at dø. Så stor var hans kærlighed til hende

Jens hjalp Lise til at dø. Så stor var hans kærlighed til hende

Jens er gift med Lise, som han elsker højt. Men Lises sygdom forvolder hende så store smerter, at hun ikke længere har lyst til at være her.Jens og Lise er ikke deres rigtige navne, for det er strafbart at hjælpe nogen til at dø i Danmark.Politikens journalist Kirsten Nilsson fortæller Jens’ historie i dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’, i anledning af at Folketinget i morgen førstebehandler et borgerforslag om retten til at slå mennesker ihjel, der ønsker at dø. I dagens afsnit er der omtale af selvmord. Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, kan Livslinien kontaktes på telefon 70 201 201 eller via livslinien.dk. Er du akut selvmordstruet, skal du kontakte 112.See omnystudio.com/listener for privacy information.

9 Nov 202315min

Katastrofechef om Gaza: »Det er en følelse af magtesløshed«

Katastrofechef om Gaza: »Det er en følelse af magtesløshed«

Der er nu gået en måned med krig i Gaza. Hospitalerne er blevet en slags flygtningelejre, hvor civile sidder overalt i venteværelserne og på gangene i deres søgen efter sikkerhed fra bombeangreb.I dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ fortæller Røde Kors’ katastrofechef Bjarke Skaaning om situationen for dem, der bor i Gaza.See omnystudio.com/listener for privacy information.

8 Nov 202327min

VM 2034 i Saudi-Arabien: Havde vi ikke givet diktaturet det røde kort?

VM 2034 i Saudi-Arabien: Havde vi ikke givet diktaturet det røde kort?

Efter en udmelding med sjældent set kort frist for at melde sig til VM-værtskabet trak alle kandidater sig. Lige på nær Saudi-Arabien, der meldte sig klar til kamp. Verdensmesterskabet i herrefodbold i Qatar blev mødt af fordømmelse fra store dele af den vestlige verden, og fra flere lød det, at VM aldrig skulle have fundet sted i et land, hvor det stod sløjt til med menneskerettigheder. Hvordan kunne det så ske, at en af verdens største sportsbegivenheder igen ender i en diktaturstat?Det svarer redaktionschef for Politikens sportsredaktion, Christian Heide-Jørgensen, på i dagens afsnit.See omnystudio.com/listener for privacy information.

7 Nov 202328min

Lyt til første afsnit af den nye serie 'Kokainens vej': Sne i junglen

Lyt til første afsnit af den nye serie 'Kokainens vej': Sne i junglen

I dag har ’Du lytter til Politiken’ givet pladsen til første afsnit af den nye dokumentarserie ’Kokainens vej’. I serien følger Politikens journalister kokainen fra koka-marken i Colombia til en lille lejlighed i København, hvor den ender i næseboret på en ung mand. I første afsnit rejser journalist Bo Søndergaard, som også er vært på ’Du lytter til Politiken’, og fotograf Mads Nissen ind i bjergene i Colombia, ind i et lovløst land, hvor luften er tynd. Her møder de bonden Hector og hans naboer i en lille landsby, der har skabt sin egen lov og ret. Hector dyrker kokablade og forvandler dem til kokainpasta, og hvis man spørger ham, har han en meget god grund til at gøre det. Vi er også på helikopterjagt med politiets eliteenhed, der gerne vil gøre det af med kokabønder som Hector. Og vi ser, hvad der sker, når politiet finder dem.Podcasten er tilrettelagt og produceret af Regine Frederiksen og Frederik Gabrielsson.See omnystudio.com/listener for privacy information.

6 Nov 202343min

WEEKEND Stor mystik: Hvordan det hele begyndte, og hvorfor det hele nu er ved at slutte for ålen

WEEKEND Stor mystik: Hvordan det hele begyndte, og hvorfor det hele nu er ved at slutte for ålen

’Sigmund Freud var besat af ålenosser. Og med god grund’Ja, sådan lød overskriften på en artikel, som Nina Pratt skrev tidligere år.Og: ’Kender du virkelig ikke ålegræssets sexliv? Måske minder det om dit’Ja, det var så overskriften på en klumme, som Per Theil, skrev.I denne uges udgave af weekendpodcasten dykker vi ned i ålegræsset - og i kulturhistorien - og du kan høre de to skribenter læse deres artikler op.Og husk: Artiklerne bare er et lille udvalg af de mange artikler, vi har læst op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Her kan du også sammensætte din egen playliste og tage artiklerne med på farten. Det kræver blot, at du er Politiken-abonnent. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shopSee omnystudio.com/listener for privacy information.

4 Nov 202329min

FE-sagen: Hvorfor holde på en hemmelighed, alle kender?

FE-sagen: Hvorfor holde på en hemmelighed, alle kender?

Det begyndte som et dybt fortroligt samarbejde med USA om at lade amerikanerne tappe informationer af kabler, der løber gennem Danmark, så de kunne spionere imod en række andre lande.Men så en dag var der nogen, der begyndte at tale. Jo mere dramatiske midler, de danske myndigheder tog i brug for at holde på hemmeligheden, jo mindre hemmelig var den.Forleden talte landets højesteret og røbede samtidig hemmeligheden. Og med ét faldt sagen sammen.I dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ fortæller Hans Davidsen-Nielsen om FE-sagen. I alle de år han har fulgt og skrevet om det danske efterretningsvæsen for Politiken, har han aldrig oplevet noget lignende.See omnystudio.com/listener for privacy information.

3 Nov 202326min

Han husker sin barndom i sort/hvid: Mobning parkerede Henrik på førtidspension

Han husker sin barndom i sort/hvid: Mobning parkerede Henrik på førtidspension

Henrik Hedelunds barndom og ungdom var én lang besked fra verden om, at han ikke duede, ikke hørte til og ikke måtte være med. Alle årene med mobning førte til, at han 22 år gammel brød sammen og kom på førtidspension. Og han forstår ikke, hvorfor ingen gjorde forsøg på at hjælpe ham tilbage igen. Derfor har han nu – et halvt liv senere – selv slidt sig tilbage.I dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ deler Henrik Hedelund sin historie, og Politikens Lars Halskov fortæller om, hvordan politikernes forsøg på at forhindre, at unge ender på førtidspension, er slået fejl. Dagens afsnit indeholder omtale af selvmordsforsøg. Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, kan Livslinien kontaktes på telefon 70 201 201 eller via livslinien.dk. Er du akut selvmordstruet, skal du kontakte 112.See omnystudio.com/listener for privacy information.

2 Nov 202322min

Populärt inom Politik & nyheter

p3-krim
svenska-fall
rss-krimstad
flashback-forever
motiv
rss-viva-fotboll
aftonbladet-krim
blenda-2
krimmagasinet
rss-krimreportrarna
rss-sanning-konsekvens
aftonbladet-daily
svd-dokumentara-berattelser-2
rss-vad-fan-hande
spar
fordomspodden
grans
olyckan-inifran
politiken
rss-flodet