
29. september: Er det skørt eller bare stramt, at Sabrina skal ud af Danmark?
33-årige Sabrina Alvarez fra Argentina forlader modvilligt det Danmark, der har været hendes hjem i snart ti år. Lytter man til debatten om mangel på varme hænder og arbejdskraft, kan det være svært at forstå, at Danmark sender en fastansat pædagogmedhjælper ud af landet.Hvordan endte det med, at Sabrina Alvarez i går blev sat på flyet, når politikerne har lovet en stram, men ikke skør udlændingepolitik?Olav Hergel har fulgt Sabrinas forsøg på at blive Danmark, og han er dagens gæst i ‘Du lytter til Politiken’. See omnystudio.com/listener for privacy information.
29 Sep 202324min

28. september: Er vores frie abort bare ikke fri nok?
Danmark var et af de første vesteuropæiske lande, der gav kvinder ret til fri abort for 50 år siden. I de første 12 uger af en graviditet må en voksen kvinde i Danmark selv bestemme, om hun vil have fjernet fosteret.Siden har en række lande fulgt trop og indført fri abort. Men i mange af de lande rækker kvindens frie valg ikke kun i 12 uger – her er abortgrænsen i dag 18 eller 22 uger. Nu har Det Etiske Råd diskuteret, om de danske regler skal ændres. Hvornår samfundet skal bestemme over en kvindes krop? Og hvornår bliver et foster til et barn?Politikens Kirsten Nilsson har fulgt debatten, og hun er dagens gæst i ‘Du lytter til Politiken’.See omnystudio.com/listener for privacy information.
28 Sep 202324min

WEEKEND. Teenageres brug af mobiler overraskede sprogforskere
Til denne udgave af weekendpodcasten har vi udvalgt tre artikler om det danske sprog, som alle er skrevet og læst op af Lotte Thorsen.Den første handler om, hvordan vi meddeler os til hinanden i moderne familier, hvor mobiltelefoner og sociale medier spiller en større rolle. Det sætter ny forskning nemlig fokus på (03:13)I dagens anden artikel har hun talt med Sprognævnet om den nye udgave af Retskrivningsordbogen, hvor de har sat sig for at luge ud i kønnede ord og vendinger (10:36)Den sidste artikel handler om et nyt projekt, der skal sikre, at mennesker fra alle kroge af Danmark - uanset dialekt - kan tale med eksempelvis deres gps og anden stemmetyret teknologi (17:24)Har du allerede læst eller hørt en af artiklerne, kan du altid ’spole hen’ til den artikel, du vil gerne vil høre. Se minuttallene ovenfor.Og husk: Artiklerne bare er et lille udvalg af de mange artikler, vi har læst op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Her kan du også sammensætte din egen playliste og tage artiklerne med på farten. Det kræver blot, at du er Politiken-abonnent. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shopSee omnystudio.com/listener for privacy information.
27 Sep 202326min

Det er ikke bare noget, du føler. Vi bliver alle sammen tykkere
Når du ser et amerikansk storcenter fyldt med meget tunge mennesker, så ser du ikke bare noget, der foregår i et andet land. Du ser lige ind i vores fremtid. Danskernes. Ny forskning viser nemlig, at vores bmi – altså vægt i forhold til højde – stiger år efter år. Dagens gæst i ‘Du lytter til Politiken’ er avisens sundhedsredaktør Lars Igum Rasmussen. Han svarer på, hvorfor så mange af os er ved at vokse ind i farezonen, og hvad vi kan gøre ved det.See omnystudio.com/listener for privacy information.
27 Sep 202324min

26. september: Hvorfor allierede vi os med afghanere, der voldtog små drenge?
Vi sendte danske soldater til Afghanistan for at vinde krigen mod terror og for at opbygge en nation med fred, demokrati og skolegang til piger. Sådan lød det fra det danske forsvar og vores politikere.For at lykkes havde vi allieret os med afghanere som Koka og Issa Khan, som regerede i Musa Qala, hvor de danske soldater holdt til. Men de to afghanske brødre havde en grim hemmelighed.Det viser den nye dokumentarfilm ’Bedraget i Helmand’. Nagieb Khaja dagens gæst i ‘Du lytter til Politiken’. Han har sammen med Martin Tamm Andersen instrueret dokumentarfilmen, hvor han møder Koka og Issa Khan og deres ofre.See omnystudio.com/listener for privacy information.
26 Sep 202331min

25. september: En skjult samling af kunst i verdensklasse
Den russiske oligark Roman Abramovitj er blevet afskåret fra mange af sine aktiver som følge af sanktioner mod russiske rigmænd. Han måtte give afkald den engelske fodboldklub Chelsea, og han har måttet sejle verdens næststørste superyacht fra Barcelona til Tyrkiet i sikkerhed for beslaglæggelse. Forleden afslørede et internationalt hold af journalister, at Roman Abramovitj også råder over en forbløffende kunstskat, som han har opbygget i det skjulte. Politikens journalist John Hansen fortæller i dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ om Putins ven Abramovitj og historien om en kunstsamling, ingen ved hvor er.See omnystudio.com/listener for privacy information.
25 Sep 202324min

WEEKEND. 5 hjerter til en ung kvinde. Og 5 hjerter til to unge mænd
Til denne weekendpodcast har vi udvalgt to af de Politiken-artikler, som vi har læst op i ugens løb. Denne gang er de begge skrevet af musikanmelder Pernille Jensen: Først anmelder hun den danske rockduo Barselonas nye album (01:30)Derefter er det et nyt album med den amerikanske superstjerne Olivia Rodrigo, hun uddeler hjerter til (06:55)Har du allerede læst eller hørt en af artiklerne, kan du altid ’spole hen’ til den artikel, du vil gerne vil høre. Se minuttallene ovenfor.Og husk: Artiklerne bare er et lille udvalg af de mange artikler, vi har læst op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Her kan du også sammensætte din egen playliste og tage artiklerne med på farten. Det kræver blot, at du er Politiken-abonnent. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shopSee omnystudio.com/listener for privacy information.
23 Sep 202325min

22. september: Sverige er gået fra humanistisk hyggeland til slagmark i en blodig narkokrig
I Sverige er syv mennesker blevet dræbt af skud på ti dage. Vores svenske naboer er vidne til et blodigt bandeopgør, hvor noget der minder om børnesoldater bliver skubbet foran. Som dødsofre og som drabsmænd.Hvad er det, der får politikere og politi til at frygte, at den svenske krig skal sprede sig til Norge og måske Danmark?Politikens nordiske korrespondent Claus Blok Thomsen fortæller i dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ om et Sverige, der i disse uger ikke taler om meget andet end bandekrig.See omnystudio.com/listener for privacy information.
22 Sep 202322min





















