Ny miniserie: Søskendeknuder – Del 2

Ny miniserie: Søskendeknuder – Del 2

Der har altid siddet noget i klemme mellem Michael og hans lillebror – men så dør deres far.

Michael og hans to brødre er vokset op med samme mor og samme far i det samme hjem og med de samme livsværdier. Alligevel har Michael altid været tættere med sin storebror end med sin lillebror, og i deres voksenliv er det blevet tydeligt, at de har oplevet deres fælles opvækst og forældre helt forskelligt. Men da deres far bliver alvorligt syg, finder de hinanden igen.

For mange af os er det et vilkår, at vi på et tidspunkt skal se vores forældre gå bort. Det er en situation, som virkelig kan sætte søskendebåndet på prøve, men det er også en situation, som kan samle en søskendeflok. Det taler journalist Marie Maschoreck med kultursociolog Ida Wentzel Winther om i anden del af lydfortællingen ’Søskendeknuder’. Ida Wentzel Winther giver også sit bud på, om der er noget, vi kan gøre eller have fokus på, hvis vi vil prøve at undgå, at de naturlige opbrud bliver konfliktfyldte og driver søskende fra hinanden.

’Michael’ optræder anonymt i denne lydfortælling af hensyn til sine søskende. Redaktionen kender til ’Michael’s fulde identitet. I dette afsnit er hans stemme ændret ved hjælp af AI for at sikre anonymitet.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Avsnitt(1875)

Frelser Trump og de stakkels hvide landmænd i Sydafrika

Frelser Trump og de stakkels hvide landmænd i Sydafrika

Mange tænkte nok, at den sydafrikanske præsident Cyril Ramaphosa forleden gik lige i Donald Trumps ovale fælde og måtte sidde og smile pænt, mens Trump rasede over det, han kaldte folkedrab på hvide landmænd i Sydafrika. Men tvært imod, siger Steven Jensen, seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder og kender af sydafrikansk politik. Måske leverede Ramaphosa faktisk opskriften på, hvordan man slår Trump med hans egne våben. Så hvordan slår man Trump i politisk brydning? Hvorfor kaster Trump sig lige over Sydafrika? Og hvad er det i virkeligheden, der foregår med de hvide landmænd i Sydafrika?See omnystudio.com/listener for privacy information.

28 Maj 26min

Putins krig mod Molslinjen

Putins krig mod Molslinjen

Hver gang strømmen går i et større område i Europa, er der nogen der nævner… Hybridkrig. Hver gang der er brud på et kabel i Østersøen. Hver gang et russisk jagerfly flyver lidt for tæt på dansk luftrum. Eller hver gang falske nyheder om alt fra udbrud af væggelus i Frankrig og til en dansk politikers bøn til Rusland om hjælp imod Trumps forsøg på at overtage Grønland. Men hvad går hybridkrig overhovedet ud på? Hvad får russerne ud af, at vi går og frygter, at strømmen går eller at vi falder for alle mulige løgnehistorier? Dagens gæst i ’Du lytter til Politiken’ er Politikens Hans Davidsen-Nielsen, som i mange år har fulgt de danske efterretningstjenesters arbejde tæt. Ham spørger vi, hvad hybridkrigen går ud på, og om vi skal være bange for, hvad den kan udvikle sig til?See omnystudio.com/listener for privacy information.

27 Maj 21min

Hun stivnede, da lægen kyssede hende på munden. Men 'Kristina' havde desperat brug for hans hjælp

Hun stivnede, da lægen kyssede hende på munden. Men 'Kristina' havde desperat brug for hans hjælp

Hvorfor havde lægen tjekket Kristinas Instagram-profil, før hun mødte ham? Det var det første lille tegn, der undrede hende, da hun første gang mødte op i hans konsultation. Men der kom snart flere. Var et halvandet minut langt kram virkelig en del af behandlingen? Og heller ikke der sluttede det. Hverken for Kristina. Eller for 10 andre kvinder, som har fortalt lignende historier om den samme læges tilnærmelser. Psykologer må ikke indlede forhold med deres klienter. Men med læger er det mere uklart. Og den gråzone ser det ud til, at nogen kan manøvrere uforstyrret i. Men er det i orden? Eller skal noget laves om? Her fortæller Kristina, som vi har valgt at kalde hende, sin historie. Redaktionen kender til ’Kristina’s fulde identitet. I dette afsnit er ’Kristina’s stemme ændret ved hjælp af AI for at sikre anonymitet.See omnystudio.com/listener for privacy information.

26 Maj 28min

WEEKEND. Had til Politiken. Kvindefjendsk porno. Skønhed og ’Bachelorette’

WEEKEND. Had til Politiken. Kvindefjendsk porno. Skønhed og ’Bachelorette’

Vi har udvalgt nogle oplæste artikler til dig fra Politiken: Først læser Felix Thorsen Katzenelson klummen 'Hun udleverede Politiken, og jeg kan genkende hendes had' op. Dernæst læser Lars Eriksen artiklen 'Manden bag kvindefjendsk porno blev afsløret. Her er konsekvenserne' op. Til sidst læser Johanne Lerhard artiklen 'Hvorfor ligner kvinderne i ’Bachelorette’ hinanden?' op. ------------ Og husk: Artiklerne er bare nogle af de mange artikler, vi læser op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Du skal være abonnent for at lytte med. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shopSee omnystudio.com/listener for privacy information.

25 Maj 24min

Tragiske Joe: Sådan skjulte alle omkring Biden, at han var færdig

Tragiske Joe: Sådan skjulte alle omkring Biden, at han var færdig

Det var nærmest en del af jobbet, når man i Joe Bidens tid mødte på arbejde i Det Hvide Hus og i toppen af det demokratiske parti: Hvordan skjuler vi bedst, at præsidenten er kognitivt svækket? For nu gjaldt det om at undgå en ny periode med Donald Trump. Joe Bidens politiske karriere endte i tragedie. Og som en katastrofe for demokraterne. Men hvis skyld er det? Donald Trump ser ikke ligefrem ud til at være tynget af sin alder. Men hvor mange af de bolde, han kaster op i luften, lander egentlig, hvor han vil? Hvordan går det for eksempel med at skabe fred i Ukraine? Og hvis han opgiver, hvad kan Europa så stille op? Ugens panel består af vært Nils Thorsen, EU-korrespondent Karin Axelsson og tidligere USA-korrespondent Marcus Rubin.See omnystudio.com/listener for privacy information.

24 Maj 33min

Havet er fyldt med plastik: Kan denne maskine æde det for os?

Havet er fyldt med plastik: Kan denne maskine æde det for os?

Et sted ved bredden af den store Chao Phraya-flod, som løber gennem Bangkok, ligger der et mystisk fartøj. 'Interceptor 019' hedder det. I sig selv et vildt navn. Og så er der udseendet. Det ligner et kæmpemæssigt insekt, der slubrer alle de plastikflasker, chipsposer og andet af civilisationens skrald i sig, som døgnet rundt bare driver ind i dens store gab. 'Interceptor 019' er et anderledes bud på, hvordan vi måske kan redde verdenshavene fra de enorme mængder af affald og særligt plastik, som hver dag strømmer fra vores huse og byer. En usynlig katastrofe. For de fleste af os. Men for Politikens Sune Højrup Bencke skete der for nogle år siden noget, der ændrede hans blik. Og nu ser han affaldet overalt. Så da han hørte om 'Interceptor 019', tænkte han, at det fartøj måtte han simpelthen besøge.See omnystudio.com/listener for privacy information.

23 Maj 20min

Dogme25: Kan man gentage et oprør, som alle elsker?

Dogme25: Kan man gentage et oprør, som alle elsker?

Forleden trådte fem instruktører frem og præsenterede 10 nye dogmeregler for danske film. De mener, at dansk film er sovset til i trætte, sminkede gentagelser af noget, der allermest går ud på at tjene pengene hjem igen. Men for 30 år siden præsenterede Lars von Trier Dogme95, han ville have autenticiteten tilbage i danske film. Vi trængte til nogle benspænd. Så er det nye oprør et gammelt, man gerne vil gentage? Eller bare en gammel succes? Det spørger vi filmredaktør på Soundvenue, Jacob Ludvigsen, om. See omnystudio.com/listener for privacy information.

22 Maj 31min

Hun mistede sin dreng i Field’s: »Nu prøver jeg at finde ud af, hvordan man er mor for et dødt barn«

Hun mistede sin dreng i Field’s: »Nu prøver jeg at finde ud af, hvordan man er mor for et dødt barn«

Da en psykisk syg mand 3. juli 2022 skød og dræbte tre mennesker i shoppingcentret Field's på Amager, var det – for os andre – en voldsom begivenhed og en offentlig tragedie, som i dagevis fyldte medierne. Med klip af kampklædte betjente med automatvåben og skræmte mennesker, der forlod centeret i løb. Men så gik livet videre. For Esther og hendes familie var det en hel verden, der holdt op med at eksistere. Og en ny, der begyndte. For hendes søn på 17 år var en af de dræbte. Og siden den dag har hun levet i en parallelverden, fortæller hun i bogen 'Den første dag', som er skrevet under pseudonymet Esther Leuran. Hun er dagens gæst i 'Du lytter til Politiken' og fortæller her om, hvad sådan en sorg kan gøre ved ens måde at være i livet på. See omnystudio.com/listener for privacy information.

21 Maj 44min

Populärt inom Politik & nyheter

svenska-fall
p3-krim
rss-krimstad
fordomspodden
rss-viva-fotboll
flashback-forever
aftonbladet-daily
rss-sanning-konsekvens
rss-vad-fan-hande
olyckan-inifran
dagens-eko
krimmagasinet
rss-frandfors-horna
rss-krimreportrarna
motiv
rss-expressen-dok
svd-dokumentara-berattelser-2
svd-nyhetsartiklar
blenda-2
spotlight