Demokrater er flygtet fra afstemning: »Vi tager en pistol med til en knivkamp«

Demokrater er flygtet fra afstemning: »Vi tager en pistol med til en knivkamp«

Amerikansk politik er blevet en kampsport, hvor alle tricks gælder.

I en splittet nation, hvor få stemmer kan flytte magten, jagter politikerne små gevinster med alle midler. Og nogle gange bliver det grimt. Som det er i Texas lige nu.

Her er noget så kedeligt som en ændring af statens valgdistrikter blevet et højspændt nationalt drama, der har sendt mere end 50 demokratiske politikere på flugt fra deres hjem. De er fanget midt i et opgør, der kan forme fremtiden for hele nationen.

Dagens gæst er Politikens Jesper Thobo-Carlsen, der dækker USA.

Han fortæller om et af de mest besynderlige ord i det amerikanske sprog og en politisk finte, der er mere end 200 år gammel. En finte, der kan afgøre hvor meget magt, Donald Trump får over USA og resten af verden.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Avsnitt(1881)

De tre små grise og den store stygge Marco Evaristti

De tre små grise og den store stygge Marco Evaristti

Må man slå tre små grise ihjel ved at lade dem sulte og tørste og kalde det et kunstværk, fordi man synes, at det siger noget vigtigt om verden, og fordi man mener, at det måske endda kan forhindre langt større lidelser? Kunstneren Marco Evaristti har været der før. Flere gange. Mange vil huske hans værk ’Helena’ fra år 2000. Det bestod af 10 blendere med vand og levende akvariefisk og var udstillet på kunstmuseet Trapholt i Kolding. Og her kunne publikum så med et tryk på en knap starte blenderen. Nu er det så ikke akvariefisk, der risikerer livet. Men smågrise. Og så blusser gamle skænderier op. Om hvad kunst egentlig er og skal, og hvad kunstnere har lov at skabe af smerte og ødelæggelse for at få os andre til at tænke forfra. Dagens gæst i 'Du lytter til Politiken' er kulturreporter på Politiken Emil Bergløv, som har fulgt begivenhederne tæt i nogle dramatiske døgn i den københavnske kødby, hvor historien nærmest time for time udvikler sig i nye, overraskende retninger.See omnystudio.com/listener for privacy information.

4 Mars 25min

Særudgave: Katastrofemødet i Det Hvide Hus

Særudgave: Katastrofemødet i Det Hvide Hus

Fredag aften stod journalist og podcastvært Bo Søndergaard i sit køkken, mens 'Bezzerwisserne' kørte på TV2 News. Pludselig blev programmet afbrudt, og skærmen blev fyldt med en gul bjælke og billeder han aldrig glemmer. I det Hvide Hus sad Ukraines præsident Zelenskyj på kanten af en fin gylden stol og skændtes med USA’s præsident, Trump, og hans vicepræsident, JD Vance. Det var – og er stadig – svært at forstå, hvad der egentlig skete. For hvad betyder det for den blodige krig midt i Europa? Og for den virkelighed, vi troede, vi levede i? Det, der skulle have været begyndelsen til et møde om en fred i Ukraine, blev til noget, der lignede begyndelsen på enden af USA’s støtte til Zelenskyj. Og en gave til Vladimir Putins Rusland. Og så blev Ukraines præsident smidt ud af Det Hvide Hus. I den her særudgave ringer Bo Søndergaard til tre af sine kolleger og spørger dem om katastrofen i Det Hvide Hus viser, at Trump nu læner sig mod Rusland? Om Ukraine kan klare sig på slagmarken uden amerikansk støtte? Og om Europa kan redde Zelenskyj?See omnystudio.com/listener for privacy information.

1 Mars 26min

WEEKEND: Brian og skæbnen. Mozart og sønnen

WEEKEND: Brian og skæbnen. Mozart og sønnen

Vi har udvalgt nogle oplæste artikler til dig fra Politiken: Først læser Thomas Michelsen en anmeldelse af et nyt Mozart-album op. Overskriften er: 'Hans far blev udødelig. Selv blev han glemt. Det er urimeligt' Dagens anden artikel er læst af Camilla Stockmann. Det er et interview med Brian Mikkelsen om genopbygningen af Børsen og har overskriften: '»Altså, jeg er helt sikker på, at det er min skæbne« ----------------- Og husk: Artiklerne er bare nogle af de mange artikler, vi læser op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Du skal være abonnent for at lytte med. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shopSee omnystudio.com/listener for privacy information.

1 Mars 24min

Trump på ferie i Gaza, en mail fra Musk og Zelenskyj i Det Hvide Hus

Trump på ferie i Gaza, en mail fra Musk og Zelenskyj i Det Hvide Hus

En guldbelagt statue af Donald Trump, en skyskraber med teksten 'Trump Gaza' og en stemme der synger »Trump Gaza is finally here«. Det er indholdet i en video, som Trump repostede i denne uge. Hvad siger det om hans humor og skamløshed? Elon Musk har sendt mails ud til offentligt ansatte, hvor han beder dem redegøre for, hvad de har udrettet i løbet af den forgangne uge. Det har fået ellers MAGA-tro chefer til at skrive til deres ansatte, at de ikke behøver at svare. Så DOGE-projektet, der også var vildere, end man overhovedet havde forestillet sig, har måske nået en grænse? Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj forventes at ankomme til USA i dag fredag for at underskrive mineralaftale. Hvorfor gør han det? Med i studiet er musikredaktør Simon Lund og USA-journalist Jesper Thobo-Carlsen. Vært er Nils Thorsen. See omnystudio.com/listener for privacy information.

28 Feb 29min

Hvidt guld: Vi er vrede i både Danmark og Grønland. Bare ikke over det samme

Hvidt guld: Vi er vrede i både Danmark og Grønland. Bare ikke over det samme

På en måde er Grønland og Danmark allerede gået hver til sit. Nemlig i den debat, der raser efter at Donald Trump har vist interesse for at eje Grønland. Begge steder bliver ordet ’selvstændighed’ selvfølgelig brugt flittigt. Alligevel skulle man næsten tro, at der ikke bare var tale om to forskellige debatter, men snarere om to forskellige verdener. I Grønland handler det ikke mindst om at sætte ord på den smerte, de overgreb og den forskelsbehandling, Danmark gennem tiden har udsat grønlændere for. I Danmark er vi mere optaget af den usikre fremtid, rigsfællesskabet går i møde, hvis Donald Trump sætter handling bag sine ord. Når altså ikke det hele lige pludselig handler om lødigheden af en bestemt DR-dokumentar. Og selv vreden over den retter sig i to forskellige retninger i Grønland og i Danmark. Dagens gæst i ’Du lytter til Politiken’ er Politikens Emilie Stein, som er i Grønland, hvor hun både har mødt nogen, der synes, at danskernes er ved at drive grønlænderne fra sig med deres uvilje til at indrømme deres historiske fejl. Og en politisk veteran, som er bange for, at de unge i ren og skær selvstændighedsrus er i gang med at underminere årtiers hårdt tilkæmpede fremskridt.See omnystudio.com/listener for privacy information.

28 Feb 23min

Politiken Live: Mette Frederiksen om Europas fremtid: »Vi er i en ny æra. Den er ikke foran os. Vi er her«

Politiken Live: Mette Frederiksen om Europas fremtid: »Vi er i en ny æra. Den er ikke foran os. Vi er her«

Onsdag aften mødtes Politikens chefredaktør Christian Jensen og hundrede læsere i Politikens foredragssal for at tale med statsminister Mette Frederiksen om Europas fremtid og Danmarks vej gennem en fortsat mere usikker tid. Du kan høre samtalen i sin helhed her.See omnystudio.com/listener for privacy information.

27 Feb 1h 13min

Vi har ikke en trivselskrise. Vi har bare glemt at fortælle vores børn, at livet er en pose blandede bolsjer

Vi har ikke en trivselskrise. Vi har bare glemt at fortælle vores børn, at livet er en pose blandede bolsjer

Danske børn og unge trives dårligt. Siger vi. De er utrygge som aldrig før. Plaget af angst, har ADHD, er deprimerede og har lavt selvværd. Og nu har vi efterhånden hørt det så mange gange, at mange af os også selv er begyndt at sige det – og underholde med, hvorfor det efter vores mening er gået så galt. Trivselskrise kalder vi det. Så regeringen har bedt en Trivselskommission finde ud af, hvor galt det står til. Og hvad vi kan gøre ved det. Og nu er kommissionen så vendt tilbage med svar. Og nogen af dem vil nok overraske mange. Dagens gæst i 'Du lytter til Politiken' er formanden for Trivselskommissionen, Rasmus Meyer, der til daglig er forstander på Krogerup Højskole. Vi spørger, hvad det er, der er sket med den danske barndom og ungdom. Og hvad han mener med, at børn af stærke forældre overhaler svagere forældre i køen, fordi det nu bare drejer sig om at få en diagnose til deres barn.See omnystudio.com/listener for privacy information.

27 Feb 28min

Pave Frans: En rockstjerne ud i næstekærlighed?

Pave Frans: En rockstjerne ud i næstekærlighed?

Hvad ville Jesus have sagt, hvis han havde levet i dag? Det er der sikkert mange, der selv mener, at de godt kan sjusse sig frem til. Men der er kun én, som over en milliard mennesker lytter til, når han vejer tidens store spørgsmål på kristendommens vægt. Nemlig Paven i Rom. Så når han bliver indlagt, som i de her dage, er der mange verden over, der holder vejret. Det er nemlig alt andet end ligegyldigt, hvem der sidder i Vatikanet og udstikker den katolske kurs i en omskiftelig verden. Har homoseksuelle lige så meget ret til at blive gift i kirken – eller til at blive præster som heteroseksuelle? Skal præster leve i cølibat – med risiko for, at flere misbruger børn seksuelt? Og skal man afsløre dem eller gå stille med dørene for ikke at støde flere fra kirken? Og er et kapitalistisk samfund, hvor springet mellem rig og fattig ser ud til kun at vokse, overhovedet foreneligt med den kristne tro? Disse spørgsmål – og et par mere – stiller vi vores korrespondent i Italien, Søren Mikael-Hansen, i dagens afsnit af 'Du lytter til Politiken'. See omnystudio.com/listener for privacy information.

26 Feb 25min

Populärt inom Politik & nyheter

aftonbladet-krim
svenska-fall
rss-krimstad
p3-krim
fordomspodden
rss-viva-fotboll
flashback-forever
aftonbladet-daily
olyckan-inifran
rss-sanning-konsekvens
rss-vad-fan-hande
rss-expressen-dok
rss-frandfors-horna
dagens-eko
rss-krimreportrarna
krimmagasinet
motiv
svd-dokumentara-berattelser-2
blenda-2
spotlight