
Vores panel snakker om gentagne aborter
Hvert år oplever en lille gruppe kvinder, at de aborterer flere gange efter hinanden. Ofte får de ikke svar på, hvorfor de aborterede, udover at det ’nok var naturens gang’ eller ‘for det bedste’, og at de må op på hesten igen. Hør to kvinder, der hver har fem spontane aborter bag sig fortælle om, hvordan det føles at blive ved med at abortere, om at være villig til at prøve alt for at få et barn og om endelig at få den rette hjælp på centeret for gentagne aborter. Vores panel består af hårstylist Mette Thorsgaard, mor til Olga, 5, og Oda på 4 måneder, advokat Karina Achilles Fabrin Bruus, mor til Edith på 7 måneder og Henriette Svarre Nielsen, overlæge på Hvidovre Hospital og professor på Københavns Universitet.
2 Helmi 202250min

Ego: Om effektive beauty tools og selvomsorg på badeværelset
Grøn te i fodbadet, de mest effektive skønhedsrutiner og beauty tools, der kræver, at vi smøger ærmerne op og kommer i gang med at mærke og aktivere vores krop. Det handler om selvomsorg og gode vaner i denne episode af Ego. Vi har besøg af skønhedsekspert og grundlægger af skønhedsuniverset I Love Beauty, Charlotte Torpegaard, som også giver gode hacks til, hvordan vi midt i familiens liv og kaos skabt et rum til os selv, så vi kan lukke døren til badeværelset og bruge lidt tid i vores eget selskab.
1 Helmi 202226min

Efterfødselssamtale med Veneda Carter
Danske Veneda Carter bliver efter en lang international modelkarriere headhuntet som stylist af Kanye West til Los Angeles, hvor hun bliver en del af Yeezy-teamet, ligesom hun også begynder som personlig stylist for Kim Kardashian. Hør Veneda fortælle om, hvordan hun bliver mor i USA - lige fra mødet med sin amerikanske mand til fødslen af Bobbi, som bliver filmet fra start til slut, og om de første uger efter, hvor hun får hjælp til baby og i rollen som mor af en night nurse. Jordemoder Tilde Bøgild er som altid med til at besvare spørgsmål.
31 Tammi 202246min

Vores panel snakker om ikke at nå på hospitalet før baby er født
I dette afsnit taler vi med tre kvinder, der aldrig nåede på hospitalet, før baby havde meldt sin ankomst. Hør, hvordan Sofies plukkeveer pludselig ændrer karakter, så hun ender med at føde hjemme på badeværelsesgulvet. Om Isabella, hvis søn kommer til verden på bagsædet af deres bil foran Hvidovre Hospital. Og om Catharina, der føder sin datter i løbet af 11 minutter i badekaret, mens hendes kæreste putter deres søn. Vores panel består af influencer Sofie Amalie Rolandsen, mor til Walter, 2, og Inge på 5 måneder, sagsbehandler Catharina Olalla Sylvest, mor til Elliot, 6, Alba, 4 og Winter, 1, og Isabella Elkjær Cordes, der har en kandidat i pædagogik og er mor til Carl Bjørk, 3, og Leo, 2.
26 Tammi 202252min

Efterfødselssamtale med Trine Nybroe Nielsen
Socialrådgiver Trine Nybroe Nielsen bor til daglig i Uganda med sin kæreste og deres 2-årige søn. Da hun bliver gravid igen, tager parret til Danmark for at føde, og til et julearrangement bliver hendes kæreste smittet med corona. Men selvom de handler hurtigt og han isolerer sig, tester Trine også selv positiv på dagen, hvor hendes fødsel går i gang. Hør Trine fortælle om, hvordan det føles at føde i fuld isolation med en jordemoder iført rumdragt og med hendes barndomsveninde ved sin side, alt imens hendes kæreste følger stortudende med på Facetime, da lille Edith kommer til verden. Jordemoder Tilde Bøgild er som altid med til at besvare spørgsmål.
24 Tammi 202245min

Vores panel snakker om at blive mor til to børn
Det kan føles overvældende at gå fra at være et lille trekløver til at blive en familie på fire. For selvom det er fantastisk at give sit barn en søskende, kan tanker fylde om man nu også kan dele sit mor-hjerte eller hvordan man følelsesmæssigt tackler savnet af den symbiose, man havde med sit store barn. Vi snakker om den første tid med to børn, søskendereaktioner og parforholdspraktik med vores panel, der består af influent og iværksætter Cathrine Widunok Wichmand, mor til Eddie, 3, og Irma på 8 måneder, doula Emilie Jonesen, mor til Villy, 3, og Norma, 1, og selvstændig Nadia Zinck, mor til Lua, 4, og Villum, 1.
19 Tammi 202250min

Efterfødselssamtale med Julie Teglhus
Jurist og journalist Julie Teglhus er kun 19 år, da hun bliver kæreste med musikeren Rasmus Seebach. De bliver nemt forældre til Holger, men da Julie gerne vil være gravid igen, oplever hun to gange, at graviditeten går til grunde, så da hun et år senere bliver gravid med Helmut, er graviditeten præget af bekymring for at miste. To uger inden termin melder Helmut sin ankomst og efter en fest på fødestuen med sang og dans og Julie høj på lattergas, smutter hun lille Helmut ud. Hør også Julie fortælle om den første tid, hvor hun både sørger over ikke at kunne være der fuldt ud for sin store søn, og samtidig nyder roen i sit moderskab her anden gang. Jordemoder Tilde Bøgild er som altid med til at besvare spørgsmål.
17 Tammi 202249min

Mama: Noor Yassin
Det er to år siden, rekrutteringschef Noor Yassin gæstede vores podcast og i en af vores mest lyttede Efterfødselssamtaler fortalte om fødslen af sin anden søn, Daniel, som Noor og hendes mand efter fem uger finder ud af har Downs Syndrom. Herfra styrter hendes verden i grus. I denne episode af Mama møder vi Noor igen. Vi taler om, hvordan Daniel har det i dag, om hvordan han har ændret hende som kvinde og som mor, og om drømmene for fremtiden. Hør også Noor fortælle sin fascinerede familiehistorie, der omhandler hendes forældres flugt som politiske flygtninge fra Irak, om en kortvarig karriere som korsanger for Medina, og om hvorfra man finder styrken, når livet er svært.
13 Tammi 202252min